Politikere vil bekæmpe radikalisering med forældrepålæg

I Helsingør Kommune har man gode erfaringer med at sanktionere forældre økonomisk i sager, hvor de ikke samarbejder. Debatten er blusset op, efter R-borgmester har opfordret til øget brug i kampen mod radikalisering.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan får kommunen genstridige forældre til at lytte, når mor og far er i gang med at radikalisere deres børn?

Det spørgsmål har lørdag fyldt en del, efter Københavns radikale integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), har opfordret socialrådgivere til i højere grad at bruge det såkaldte forældrepålæg. Et pålæg, der gør det muligt for kommunen at trække i forældres børneydelse.

Integrationsborgmesterens opfordring kommer samtidig med Berlingskes nyhed om, at radikalisering i hjemmet er en stigende tendens i både Danmark og udlandet.

Helsingørs borgmester, den tidligere socialminister Benedikte Kiær (K), er ikke i tvivl om, at det kan være et effektivt redskab at trække forældrepålægskortet. Det har den nordsjællandske kommune nemlig gode erfaringer med.

»Vi havde store udfordringer med at få børn af romaer til at komme i skole. Der trak vi i familiens ydelse, hvis børnene ikke kom i skole, og det var særdeles effektivt,« siger hun.

Og der kan sagtens drages paralleller til indsatsen mod radikalisering, mener borgmesteren.

»Det kan bruges til at sige til forældrene; »I skal gå i dialog med os, for vi frygter, at I er ved at bevæge jeres barn i en mere radikaliseret retning og måske ud på en kriminel løbebane. Hvis I ikke vil høre på os, har vi mulighed for at trække jer i nogle af jeres ydelser,«,« siger Benedikte Kiær.

Tidligere har Anna Mee Allerslev kaldt et socialdemokratisk forslag om at øge brugen af forældrepålæg ved hjælp af en Task Force for »højreorienteret populisme«. Selv afviser borgmesteren over for Berlingske at have ændret holdning fundamentalt. Hun får opbakning af partiets næstformand, integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

»Vi vil gerne være med til at tage de redskaber i brug i de meget slemme tilfælde - måske endda for at kunne undgå det allerværste; at tvangsfjerne børnene. Men heldigvis samarbejder forældrene i ni ud af ti tilfælde,« siger hun.

Men har penge nogen som helst betydning, når man glødende støtter eksempelvis Islamisk Stat? Ja, lyder svaret fra De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader (K).

»Selv langskæggede islamister er vilde med penge,« fastslår han og tilføjer:

»Jeg mener, det vil virke præventivt over for mange af dem. Og hvis det ikke virker, så må man tage det næste skridt, som er at fjerne børnene.«

Samme toner lyder fra Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen (DF), der er formand for Folketingets Udlændinge- og integrationsudvalg.

»Nogle er så langt ude, at der skal langt hårdere metoder til end forebyggelse. Der skal man gribe ind med økonomiske sanktioner, og man skal også i nogle tilfælde fjerne børnene fra hjemmet og finde en anden familie til dem, hvis man vurderer, det er nødvendigt,« siger han.

Lars Aslan Rasmussen (S), der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation, kalder det »udmærket« at benytte forældrepålægget. Men der skal skrappere midler til, understreger han.

»Den store udfordring i Københavns Kommune er folk, som tager til Syrien eller er inspirerede af det miljø. Der ville det være rigtig godt, hvis staten (...) sørger for at straffe de her personer hårdt ved at fratage dem deres statsborgerskab,« siger han.