Politikere tvivler på strammere sanktioner mod Rusland

Flere partier mener ikke, at statsminister Helle Thorning-Schmidts forsøg på at stramme EUs sanktioner mod Rusland som følge af annekteringen af halvøen vil lykkes.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rusland skal få at føle, at det ikke er okay at annektere Krimhalvøen, men det bliver sandsynligvis ikke med skærpede sanktioner fra et samlet EU på dansk foranledning.

Det mener en række partier, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) onsdag fremlagde en strategi for, hvordan hun torsdag på et topmøde i Det Europæiske Råd vil opfordre EU til at forberede en række strengere sanktioner mod Rusland end dem, der indtil nu er blevet indført.

»Jeg vil tage til Europæisk Råd og arbejde for, at man går til næste trin på sanktionsstigen,« sagde Helle Thorning-Schmidt onsdag efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Et eventuelt tredje trin vil betyde, at EU indfører nye sanktioner mod Rusland for økonomi, forsvar og international handel.

Men chancerne for at opnå enighed blandt alle 28 EU-lande er minimal, mener flere partier.

»Det er vores opfattelse, at regeringen bevæger sig på meget gyngende grund ved at hævde, at en tredje runde af sanktioner - som hidtil ikke har virket - vil virke. Vi tror ikke på det og tror, at det tværtimod vil udstille EU-uenighed,« siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind (V), der mener, at Danmark og EU burde koncentrere sig om at gøre EU uafhængige af energi fra Rusland.

SFs udenrigsordfører, Holger K. Nielsen (SF), bakker op om regeringens linje, men er også skeptisk for, om det kan lade sig gøre i praksis.

»Spørgsmålet er, om der vil være flertal for det på topmødet. Man kan være bekymret for, at selvom den danske regering arbejder aktivt for det, så kan man ende med noget, der ikke rigtigt er noget. Det, synes jeg, vil være ganske beklageligt,« siger han.

Enhedslisten mener, at regeringen i stedet for hårdere sanktioner burde se på, hvordan man kan hjælpe Ukraine videre på demokratiets spor og ikke kæmpe mod Rusland om Krimhalvøen.

»For os ser det ud som om, regeringen og forskellige partier nu bruger mere tid på at diskutere, hvem der kan indføre de skrappeste sanktioner over for Rusland. Det er at se på midlerne og ikke målet, som er at hjælpe Ukraine til at blive en demokratisk stat,« siger Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl (Ø), og advarer om, at økonomiske sanktioner vil ramme både russere og europæere.

Liberal Alliance mener, at en uenighed i EU vil vise, at unionen ikke er i stand til at spille med musklerne i den internationale strid.

»Det vil vise noget om EUs afmagt,« siger udenrigsordfører Mette Bock (LA).

Krisen om Krim er eskaleret, efter at Rusland officielt har annekteret halvøen, der har hørt til Ukraine siden 1954. Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) slog onsdag fast, at det kun er Rusland selv, der anser Krim som en ny del af føderationen. Den opfattelse deler ordførerne fra Liberal Alliance, Venstre, SF og Enhedslisten ikke. Krim er tabt for bestandigt, lyder det.

»Det tror jeg, vi skal se i øjnene,« siger Mette Bock.

EUs regeringslederne blev i starten af marts enige om tre trin af sanktioner mod Rusland. Indtil videre har man holdt sig til de to mildere trin på sanktionsstigen, der har omfattet en indstilling af arbejdet med forbedrede visum-regler, handels- og energisamarbejde og sanktioner mod 21 højtstående russiske og ukrainske politikere og militærfolk.