Politikere tror på kompromis om karakterkrav i gymnasier

Selvom regeringen og oppositionen står langt fra hinanden i forhold til at fastsætte et adgangskrav på gymnasierne, er begge parter positivt stemte efter at have mødtes onsdag.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Om der skal stå 02, 4 eller 7 på karakterbeviset, før en folkeskoleelev kan sikre sig en plads på gymnasiet, er regeringen og oppositionen ikke enige om. Endnu.

Men det kan de blive, fastslår begge parter efter det første møde i forligskredsen bag gymnasiereformen i denne omgang, hvor adgangskrav var på dagsordenen i Undervisningsministeriet onsdag morgen.

Regeringen har spillet ud med et forslag om, at elever skal have mindst 02 i dansk og matematik for at få adgang til gymnasiet, og det møder opbakning fra SF, mens de borgerlige partier i forligskredsen vil endnu højere op. Venstre og de Konservative foreslår et adgangskrav på 4, mens Dansk Folkeparti kun vil lukke de dygtigste elever ind ved at fastsætte et karakterkrav på 7.

»Der er ikke nogen tvivl om, at vi har meget forskellige holdninger. Vi vil gerne have ens adgangskrav til alle ungdomsuddannelserne, og det er derfor, regeringen har foreslået, at man skal have mindst 02 for at komme ind,« siger undervisningsminister Christine Antorini (S) efter mødet.

Forhandlingerne genoptages efter sommerferien, hvor regeringen vil komme med et udspil til, hvordan fagligheden kan løftes på gymnasierne, og adgangskravene vil være en del af udspillet, fortæller ministeren.

Spørgsmål: Lander I på et karakterkrav sammen i forligskredsen??»Det vil vise sig, når vi for alvor starter på forhandlingerne. Men jeg synes, vi havde en konstruktiv drøftelse,« siger Christine Antorini og fortsætter:

»Og jeg synes, det er vigtigt, at alle partier er enige om, at vi går ind i de her drøftelser ved bredt at kigge på, hvad der skal til for at få løftet fagligheden på den rigtige måde i de gymnasiale uddannelser med det udgangspunkt, at færrest muligt falder fra, at man ikke behøver at dobbeltuddanne sig, og at man er bedst muligt klædt på til at gennemføre en videregående uddannelse.«

Netop problemet med blandt andet frafald har da også været argumentet for at indføre adgangskrav, så flere elever sendes over i andre ungdomsuddannelser - eksempelvis erhvervsskolerne.

En analyse fra tænketanken DEA har vist, at af de elever, der starter på gymnasiet med et karaktergennemsnit fra folkeskolen i dansk og matematik på under 02, falder mere end fire ud af ti fra undervejs. Af dem, der har 7 eller derover i snit, er det kun hver tiende. Tirsdag foreslog en kommission under tænketanken et adgangskrav på 4.

Og det står Venstre også fast på efter onsdagens møde.

»Jeg tror godt, vi kan finde et kompromis. Nu går ministeren i tænkeboks, og jeg ser det som om, at der er lidt bevægelse i regeringen internt,« siger undervisningsordfører Peter Juel Jensen (V).

Et adgangskrav på 4 går ifølge Peter Juel Jensen fint i spænd med den uddannelsesparathedsvurdering, man får i grundskolen.

»Jeg synes, det er tudetosset, hvis man ikke vil være med til at følge op på den vurdering, som vi var enige om i grundskolereformen og i erhvervsskolereformen. Så jeg håber, vi kan blive enige om noget, der flugter med det, så vi sikrer, at de unge mennesker, der starter på gymnasiet, har en reel mulighed for at gennemføre,« siger han efter mødet.