Politikere til salg

Med nye afsløringer af britiske politikere, der gerne lader sig bestikke med penge af lobbyister for at gå deres ærinde politisk i parlamentet, ruller skandalen på ny i Storbritannien. Har politikerne intet lært?

Flere britiske medlemmer af Overhuset er blevet taget i at modtage penge fra virksomheder. F Fold sammen
Læs mere
Foto: GEOFF PUGH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Lord Cunningham plumpede lige i.

Korridorerne i Overhuset var halvtomme, politikerne var på vej på weekend, og det 73-årige adelige medlem af House of Lords var på sit kontor også ved at gøre sig klar til at drage nordpå for at tage på fisketur på sin hjemegn i Cumbria.

Men så ringede telefonen.
Et schweizisk firma havde et lukrativt tilbud til den fremtrædende Labour-politiker, der i 2005 blev udpeget af Labour til Overhuset som tak for lang og tro tjeneste – 35 år som folkevalgt til Underhuset og et par år som minister under Tony Blair efter hans jordskredssejr i 1997.

Firmaet ville betale ham penge for politiske ydelser, og Lord Cunningham ville ikke misse en sådan chance ved at lade forretningsfolkene vente. Så et par timer senere skyndte han sig gennem London til et afsondret hotel i det mondæne Mayfair. Her delte han en flaske Riesling med to ukendte ’direktører’ og pralede med, at han netop var manden, de behøvede, for at komme ind i magtens korridorer og skaffe sig politisk indflydelse.

Direktørerne sagde, at de behøvede en inden for Westminsters mure, der kunne hjælpe dem med lovændringer på solenergiområdet til gavn for en kunde i Sydkorea.

»Intet af det er svært,« lovede Lord Cunningham og tilføjede, at han kunne give dem »valuta for pengene«, fordi han havde forbindelser »på tværs af partiskel« efter fire årtier i parlamentet.

»At banke på døre, introducere og skaffe foretræde for folk og, hvis nødvendigt, for ministre – det er en del af pakken,« fortsatte han.

Selv om Lord Cunningham var entusiastisk, var han dog ikke tilfreds med under bordet at modtage 120.000 pund om året – svarende til 1.045.000 kr. – for sin hjælp.

»Foreslår I 10.000 pund om måneden?« spurgte han. »Lad os sige... 12.000 pund om måneden. Så tror jeg, vi har en aftale. Og så gør det ikke noget, hvornår I kontakter mig, mandag til søndag.«

Hvis det ikke var fordi, at det hele var et set-up, hvor journalister fra the Times udgav sig for at være de to direktører og filmede det hele med skjult kamera, havde offentligheden i dag ikke kendt til, hvor let det fortsat er at bestikke sig til adgang til politisk indflydelse i Storbritannien.

Men det er det tydeligvis, for flere andre medlemmer af Overhuset og Underhuset er på lignende vis blevet afsløret af forskellige medier den seneste uges tid for beredvilligt at ville tage imod penge under bordet for at kæmpe lobbyisters sag i parlamentet. Nogle er ekskluderet, andre har selv trukket sig fra deres post.

Mange håbede, at medlemmerne af det britiske parlaments to kamre efterhånden var blevet klogere. Men i dag spørger alle, om de adelige og de folkevalgte da intet har lært af en række pinagtige afsløringer, der de seneste år har givet næring til udbredt politikerlede.­

Vælgerne begyndte for alvor at miste tillid til det politiske system for fire år siden, da The Telegraph afslørede parlamentarikeres udbredte fusk med tilskud til dobbelt husførelse, hvilket kastede Storbritannien ud i en historisk stor demokratisk krise.

Parlamentarikere er berettiget til tilskud til dobbelt husførelse for at kunne have en embedsbolig tæt på parlamentet i London. Men The Telegraphs afsløringer viste, at ministre og parlamentsmedlemmer havde opkrævet tilskud til alt fra rensning af en voldgrav til kattemad og et andehus.

Inden for bare et døgn måtte fire ministre indgive deres opsigelser til daværende premierminister Gordon Brown i sommeren 2009. Daværende indenrigsminister Jacqui Smith blev ydmyget af afsløringer af, at hendes mand havde forsøgt at aflevere bilag for to pornofilm, som han havde set på betalings-TV, mens hun var ude at rejse. Daværende samfundsminister Hazel Blears kom med et fiffig adresseskift under anklage for skattesnyd for godt 100.000 kroner ved at skifte adresse tre gange, hvorefter hun havde krævet refundering for køb af møbler og TV på begge adresser. Tidligere vicepremierminister John Prescott forlangte godtgørelse for nogle fine loftsbjælker i sit hjem. Og tidligere forsvarsminister og trafikminister Geoff Hoon indberettede sit hus i Derbyshire som sit andet hjem og fik det sat i stand på skatte­borgernes regning.

Flere hundrede parlamentarikere blev bedt om at betale penge tilbage. Selv Gordon Brown blev bedt om at sende 100.000 kroner retur for tilskud til rengøring og havearbejde. Men også den nuværende liberaldemokratiske vicepremierminister Nick Clegg måtte tilbagebetale 8.000 kroner for havearbejde. Ligesom den nuværende konservative premierminister David Cameron frivilligt sendte flere tusind tilbage i et forsøg på at rette op på tilliden i befolkningen. Partilederne indskærpede, at de der ikke tilbagebetalte det, som de blev bedt om af den uafhængige undersøger, ville blive frataget retten til genopstille til parlamentet.

Men tilskudsskandalen i 2009 var ikke den eneste, der udstillede politikere som grådige, uredelige og korrumperede. Samme år afslørede The Times, at adelige i Overhuset lod sig betale for at hjælpe lobbyister med lovændringer, hvilket førte til stramninger af reglerne, herunder indførelse af et forbud mod at tage imod penge fra lobbyister for at gå deres ærinde i parlamentet.

Alligevel kunne TV-stationen Channel 4 året efter, op til parlamentsvalget i 2010, gå i luften med undercover-optagelser af tre tidligere Labour-ministre, som fortalte, hvordan de gerne lod sig betale med store pengebeløb for i al hemmelighed at udføre lobbyarbejde i det britiske parlament. Herunder Geoff Hoon, som i TV-udsendelsen erklærede sig klar til at modtage 3.000 pund om dagen for i skjul at udføre lobbyarbejde i parlamentet, og Stephen Byers, som i de skjulte optagelser tilbød sig selv som »en taxa der kan hyres« for 5.000 pund om dagen.

De nye skjulte optagelser af politikere afslører, at adelige i Overhuset i dag spekulerer i, hvordan de skal omgå de nyere strammere regler om ikke at må tage imod penge for politiske ydelser.

De tre nu tidligere medlemmer af Overhuset, Lord Cunningham, Lord Mackenzie og Lord Laird, fortæller alle på optagelserne, hvordan de imod betaling var klar til at nedsætte en parlamentarisk gruppe, der vil drive lobbyarbejde for et privat firma. En sådan lobbygruppe kan nedsættes, hvis man samler mindst 20 medlemmer af Overhuset og Underhuset. Vel at mærke hvis det sker uden betaling fra lobbyister.

Afsløringen af de tre kom få dage efter, at Daily Telegraph og BBC Panoram har afsløret, at Patrick Mercer, et konservativt medlem af Underhuset, havde stillet fem spørgsmål til ministre og fremsat et dags­ordensforslag efter at været blevet betalt 4.000 pund ud af en kontrakt, som han troede ville give ham 24.000 pund om året.

Men alle spørgsmålene var forfattet af undercover-journalister, der udgav sig for at være lobbyister for business-interesser i Fiji.

Patrick Mercer havde også etableret et tværgående parlamentarisk udvalg med over 20 parlamentarikere for at fremme interesserne fra militærdiktaturet.

David Cameron forudsagde allerede i 2010, at lobbyisme var »den næste skandale, der blot ventede at ske«, men han har hidtil fejlet ved ikke at fremlægge en længe lovet lov.

Som reaktion på de nye ydmygende afsløringer har premierministeren skyndt sig at fremrykke de tidligere planer om et lovpligtigt register for lobbyister og en ny ret til under særlige omstændigheder at fratage adelige deres ret til at sidde i Overhuset. Dette betyder et opgør med en århundred lang tradition, hvor et sæde på de røde bænke i House of Lords har betydet et job for livstid. Liberaldemokraternes vicepremierminister Nick Clegg har hidtil blokeret for forslag om at bortvise dømte og dovne adelige fra Overhuset og tillade ældre medlemmer at gå på pension. Han har frygtet, at et sådan opgør ville fjerne manges lyst til at bakke op om en fuldtonet reform af Overhuset. Men ifølge The Times har Nick Clegg i lyset af den seneste skandale flyttet sig og er nu klar til at acceptere historiske skridt, som vil reducere antallet af adelige i Overhuset.

Nye love vil betyde, at en adelig, der har fået en dom på over et års fængsel, automatisk bliver bortvist. Det samme vil ske for adelige, der i en hel parlamentarisk sæson slet ikke møder op i Overhuset. Sådanne ændringer kan – måske – mindske kritikken af Nick Clegg og David Cameron, der ventes at udpege 30 nye adelige til Overhuset inden sommerferien. For øjeblikket er der 759.