Politikere skjuler pengestrømme fra firmaer og organisationer

Borgmesterkandidaterne i landets største byer modtager millioner af kroner i støtte i forbindelse med det forestående kommunalvalg. Trods afhængigheden af den økonomiske støtte afviser de at oplyse over for vælgerne, hvorfra pengene kommer. Uheldigt for demokratiet, lyder kritikken. »En hårfin grænse mellem politisk sponsorering og bestikkelse,« siger ekspert.

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Borgmester-kandidaterne i landets største byer kaster inden kommunalvalget en stor, tung dyne ned over oplysningerne om, hvilke interesser der betaler til deres valgkampe.

Selv om de samlede økonomiske bidrag fra private sponsorer løber op i adskillige millioner kroner ved kommunalvalget, vil kun et fåtal af borgmesterkandidaterne i de største kommuner fortælle, hvem der betaler til deres valgkampe, inden vælgerne skal placere deres kryds 19. november.

Det viser en rundringning, som Berlingske har foretaget blandt borgmesterkandidaterne i landets 10 største kommuner. Kun fem af de adspurgte 23 kandidater ønsker at fortælle vælgerne, hvilke lokale virksomheder, fagforeninger og private pengemænd, der betaler til deres kampagnekasse forud for valget. Kun de kandidater, der ikke får nævneværdige beløb, ønsker at lægge oplysningerne om deres – manglende – støtte frem.

Hverken Frank Jensen (S) eller Pia Allerslev (V) i København, Jacob Bundsgaard (S) eller Bünyamin Simsek (V) i Aarhus, Anker Boye (S), Jane Jegind (V) eller Steen Møller i Odense (K) vil fortælle om deres sponsorer – for bare at nævne kandidaterne i de tre største byer.

Alene i København bruger kandidaterne flere millioner kroner på at overtale vælgerne til at styrke deres partier på rådhuset. En aktindsigt, som Berlingske har fået i partiernes økonomi i København, viser, at Socialdemokraterne brugte 1,7 millioner kroner på kommunalvalget i 2009, og at blandt andet fagforeningen Træ, Industri og Byg betalte 55.000 kroner til S-kampagnen. I dag vil overborgmester Frank Jensen (S) dog ikke fortælle, hvem der betaler til hans aktuelle valgkamp.

Berlingske møder ham uanmeldt i et kælderlokale hos Dansk Metal i København. Her har fagbevægelsen tirsdag i denne uge indbudt til vælgermøde med spidskandidaterne fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i hovedstaden. Der er plads til over 150 mennesker. Men kun to håndfulde fagligt aktive mænd og kvinder har indfundet sig til debat i det iltfattige kælderlokale i Indre By. Frank Jensen fortæller de fremmødte, at han ligesom fagbevægelsen dagligt arbejder for at bekæmpe social dumping, men overfor Berlingske vil han ikke fortælle, hvem der støtter hans valgkamp.

»Nej, for jeg ved ikke, om de selv vil fortælle det,« siger overborgmesteren.

Også Venstre i København har modtaget penge fra virksomheder, som de ikke ønsker at tale højt om.

»Jeg har et budget på en halv til en hel million kroner, som er skalérbart, og jeg ønsker ikke at oplyse, hvem der har støttet mig,« siger Venstres overborgmesterkandidat, Pia Allerslev.

Industriens Arbejdsgivere i København (IAK) oplyser dog over for Berlingske, at foreningen både støtter Venstre og de Konservative i København med beløb på over 20.000 kroner. Hvor mange penge arbejdsgiverforeningen præcist betaler, vil hverken partierne eller IAK oplyse.

Andre borgmesterkandidater vender trods flere dages henvendelser ikke tilbage på Berlingskes forespørgsel. En af dem er Odenses borgmester, Anker Boye (S). Hans lokale formand i Odense, Leif Knudsen, der håndterer kampagnens budget, er lukket som en dårlig musling efter kogning. Ved sidste valg fik Socialdemokraterne i Odense penge fra både LO Odense og Odense Kooperative Fællesråd. Men Anker Boyes kommuneformand mener ikke, at bidragenes størrelse eller afsendere kommer vælgerne ved i år. Samtidig fortæller han, at én af årsagerne til lukketheden er, at han ikke ønsker at skræmme donorer væk.

»Vi går ikke ud og fortæller det. Hvorfor skulle vi det? I det øjeblik, at man skulle opgive, hvem der har givet beløb under 20.000, så er der mange, der ikke vil give, fordi de ikke vil have deres navn offentliggjort,« siger Leif Knudsen, som heller ikke vil fortælle om Anker Boye får støttebeløb på over 20.000 kroner.

Samme melding lyder fra Boyes modkandidater i Odense, de Konservatives Steen Møller og Venstres Jane Jegind. Ifølge Kasper Ladingkær, som er formand for Venstre i Odense, fik partiforeningen 50 kontante bidrag fra virksomheder og private ved sidste kommunalvalg.

Et af de større beløb til både Venstre og de Konservative stammer ifølge en aktindsigt fra virksomheden C.C.N. Holding, der er ejet af Carl Christian Nielsen, som også er kendt som bestyrelsesmedlem i Odense Sport & Event. C.C. – som han bliver kaldt af venner – er ifølge Berlingske Business Magasinets opgørelse fra 2012 Danmarks 81. rigeste mand med en formue på 900 millioner kroner. Hvem der betaler til V og K i år bliver dog holdt bag lukkede døre.

»Vi forholder os den til lovgivning, der foreligger,« siger Jane Jegind (V).

Loven om partistøtte fra 1995 dikterer, at partierne på kommunalt plan årligt skal oplyse navnene på de »private tilskudsydere«, som har modtaget ét eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kroner. Men partierne behøver først at oplyse navnene på sine sponsorer med tilbagevirkende kraft. Derfor kan vælgerne først til marts næste år få indsigt i donationerne, hvis man vel at mærke søger aktindsigt i oplysningerne. Desuden er enkeltmandsvirksomheders bidrag eksempelvis helt undtaget for muligheden for aktindsigt.

Og det er et demokratisk problem, mener flere eksperter, som har fulgt de seneste års debat om partistøttereglerne.

Ove Kaj Pedersen, professor på CBS i København, mener, at både politikerne og erhvervslivet risikerer at miste troværdighed ved ikke at tale åbent om den økonomiske støtte inden valget. Han konstaterer samtidig, at Danmark halter langt efter flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, når det gælder gennemsigtighed om politikernes donorer.

»Alle disse overspringshandlinger fra politikerne undergraver langsomt den enkelte politikers troværdighed over for den borger, som skal sætte sit kryds,« siger Ove Kaj Pedersen.

Samme vurdering kommer fra kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

»Der er ikke nødvendigvis noget problem i at modtage støtte fra nogen, men ønsket med reglerne om åbenhed er, at det i det mindste skal være synligt for offentligheden, hvem der støtter, og hvem man samarbejder med, så man kan se, om politikerne indretter deres politiske budskaber efter deres klienter. I den yderste konsekvens kan der være en hårfin grænse mellem politisk sponsorering og bestikkelse,« siger Roger Buch.

Han påpeger lukketheden generelt er større på kommunalt end på landsdækkende niveau, da kontante beløb til politikernes kampagner kan gøre en større forskel for borgmesterkandidaterne end for folketingspolitikerne.

»I landspolitikken sikrer den store offentlige støtte en vis jævnbyrdighed, fordi de fleste partier er i stand til at køre en basisorganisation med hovedkvarter og valgplakater. Men man får ikke den samme basisstøtte i lokalpolitik, og det giver en kæmpe støtte til de politikere, som kan tiltrække midler fra virksomheder eller fagforeninger,« siger Roger Buch.

Særligt i de kommuner, hvor der ventes ekstra tæt kamp om borgmesterkæderne, har kandidaterne og deres græsrødder haft travlt med at indsamle midler til kampagnerne. I større provinsbyer som Randers, Viborg og Kolding er kandidaterne godt klar over, at pengene kan gøre en forskel. Samtidig har mange af de lokale virksomheder og fagforeninger en interesse i at trække lokalpolitikken i deres retning, når der f.eks. skal vedtages en ny lokalplan, fastsættes skatter og anlægges nye veje. Men også her er lukketheden udbredt.

Venstre i Randers brugte lidt over en halv million kroner i sidste kommunalvalgsår og fik blandt andet kontant støtte fra ejendomsselskabet Nordica, viser Berlingskes aktindsigt. Men Venstres spidskandidat i år, Claus Omann Jensen, som i en meningsmåling for lokalradioen Radio ABC står til at vippe Henning Jensen Nyhuus af pinden som borgmester, kunne »aldrig drømme om« at offentliggøre sine økonomiske sponsorer inden valget.

»Vi har lovet virksomhederne, at hvis de hjælper os, så vil vi ikke fortælle noget om det,« siger V-kandidaten og fortsætter:

»Jeg fortæller dig heller ikke, hvad mine medarbejdere får i løn. Der er visse ting i livet, som man ikke fortæller alt om,« siger Claus Omann Jensen.

Hans direkte modkandidat, Henning Jensen Nyhuus (S), siger selv, at han ikke har fået nogen kontant støtte, men fortæller, at han har indgået en aftale om moralsk støtte med den lokale afdeling af LO. Den indebærer, at S og SF i Randers vil arbejde for at bekæmpe social dumping til gengæld for, at LO Randers anbefaler sine medlemmer at stemme på Socialdemokraterne eller SF i Kronjyllands hovedstad. Samme aftale har lokale LO-afdelinger indgået med røde politikere i København, Aarhus og Odense.

»Jeg kan ikke udelukke, at man vil køre en aviskampagne og skrive, at man bakker op om de kandidater, som støtter arbejdsklausuler,« siger Henning Jensen Nyhuus.

Modellen er et typisk eksempel på den omfattende indirekte støtte, som er afgørende for mange kandidater, og som er svær at gøre op i kontanter. Fagforeninger og virksomheder stiller kopimaskiner til rådighed, når der skal printes valgmateriale i tusinder af eksemplarer, og virksomheder tilbyder at betale dyre annoncer for udvalgte kandidater.

Én af dem, der får betalt annoncer af virksomheder er Viborgs konservative borgmester, Søren Pape Poulsen.

»I de tilfælde, hvor det passer ind og snakken falder på det, så kan det være, at jeg spørger: Vi har ikke så mange penge, vil du være med til at finansiere, at vi indrykker annoncer,« siger Søren Pape Poulsen.

Hans borgmesterudfordrer Nina Hygum fra Venstre har sine egne støtter i erhvervslivet. Hun vil ikke fortælle, hvem der poster kontanter i hendes kampagne, men fortæller, at f.eks. den store, lokale entreprenørvirksomhed Bach-gruppen hjælper hende i valgkampen.

»Mine bannere hænger på en gavl, der tilhører Bach-gruppen,« siger hun.

Er der nogen støtte fra Bach-gruppen til din valgkamp?

»Det kan jeg ikke udtale mig om.«

Netop entreprenørfirmaer kan have stor interesse i at være på god fod med lokalpolitikerne, når der skal bygges i kommunen. Af samme grund er flere andre borgmesterkandidater stærkt skeptiske over for at modtage penge fra netop entreprenører. En af dem er Hygums Venstre-kollega i Kolding, borgmester Jørn Pedersen:

»Det holder vi os fra, for der kunne vi godt være noget nervøse for, om man kunne skyde os noget i skoene,« siger Jørn Pedersen, som kun vil fortælle, at der ikke er nogen entreprenører blandt hans støtter.

»Nu er jeg gammel detailhandler, så er der én ting, jeg ved, så er det, at man aldrig skal afsløre over for konkurrenterne, hvad man har gang i,« siger han.

Det store spørgsmål er, hvad sponsorerne reelt får ud af at støtte en kommende borgmester? Følger der modydelser med i form af konkrete aftaler, lidt bedre adgang til borgmesterkontoret eller uformelle sammenkomster? De fleste borgmesterkandidater erkender, at bidragene er afgørende for succes 19. november, men alle kandidaterne afviser, at der er indgået aftaler om direkte modydelser.

Liberal Alliances spidskandidat i Købenavn, Lars Berg Dueholm, får mellem 100.000 og 200.000 kroner i hemmelige bidrag fra virksomheder og private. Han vurderer, at hovedparten af hans sponsorer støtter ham på grund af hans politiske linje, men er spændt på, hvad han eventuelt bliver mødt med af modkrav efter valget.

»Jeg har skaffet nogen afgiftslettelser og andre ting, som de efterfølgende har syntes har været rigtig godt og derfor har haft lyst til at støtte valgkampen. Det er min første valgkamp til Borgerrepræsentationen i Liberal Alliance, så hvad de måtte kræve på den anden side af et valg, har jeg jo heller ikke oplevet,« siger han.

Graden af hemmelighedskræmmeri og uvisheden om politikernes relationer til deres donorer får partistøtteeksperterne til at opfordre politikerne til at eliminere tvivlsspørgsmål og lægge oplysningerne på bordet inden valget.

»Det er meget vanskeligt at føre bevis for, om borgmesteren bare lytter, eller om han gør det, som støtterne gerne vil have, for så nærmer man sig noget, der minder om bestikkelse. Det gør området meget vanskeligt. Men hvis det foregik i det offentlige rum, så ville man ikke kunne kalde det bestikkelse,« siger forskningschef Roger Buch.

Imens fortsætter borgmesterkandidaterne med at indsamle penge. For der er mulighed for at få kontante bidrag helt frem til valgdagen, forklarer flere af politikerne.

»Der er stadig masser af muligheder for at få opmærksomhed. Og opmærksomhed koster nogle gange penge,« siger Venstres overborgmesterkandidat i København, Pia Allerslev.