Politikere raser over virksomheders østimport

Landets politikere tror ikke på virksomhederne, når de fortæller, at de ansætter østeuropæere i stedet for danskere, fordi de er mere arbejdsivrige. De mener, at virksomhederne svigter deres ansvar.

Pasquale Campanella på 50 år bor i Bjerringbro og har været her i 20 år Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Virksomhederne svigter deres samfundsansvar, når de rutinemæssigt finder medarbejdere i Litauen eller andre østeuropæiske lande til ledige job som eksempelvis frugtplukkere i stedet for at tage en arbejdsløs dansker fra det kommunale jobcenter.

Sådan lyder reaktionen fra flere af landets politikere, efter at Berlingske de seneste dage har sat fokus på, hvordan østeuropæere er strømmet til landet, blandt andet til job inden for landbrug og gartneri. En ny rapport fra Københavns Universitet har samtidig belyst, hvorfor østeuropæerne bliver ansat.

Undersøgelsen er blevet til i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt 900 virksomheder, og den overvejende konklusion er, at østeuropæerne får jobbene, fordi de er mere fleksible, mindre syge og mere flittige end danskerne. Selv om nogle udlændinge også går til en lavere løn end danskere inden for det grønne område, er det altså ifølge virksomhederne ikke den altovervejende grund til, at der nu er 56.000 østeuropæere i Danmark, hvoraf de 10.000 kom til sidste år.

Kræver betaling for vækstpakken

Alligevel vil politikerne ikke diskutere danskernes arbejdsmoral.

»Jeg tror ikke, at danskerne er dovne. Faktisk er vores produktivitet stigende i flere regioner. Det er selvfølgelig et paradoks, at der kommer flere østeuropæere ind samtidig med, at vi har arbejdsløse, men regeringen gør også noget ved det. Vi har afsat en millard kroner til voksen- og efteruddannelse, og vi styrker folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Vi skal have forbedret danskernes uddannelsesniveau, for det er dét, som skal sikre dem job fremadrettet,« siger socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke.Men det er jo ikke alle danskere, som kan gennemføre en uddannelse? »Vi sætter ind over for voksne ufaglærte. Det kan være i form af kortere kurser, som kan opkvalificere dem. Så må virksomhederne også tage et ansvar for at hjælpe dem i job.« Er det ikke virksomhedens ansvar at ansætte den, de mener er bedst til jobbet – også hvis det er en østeuropæer?»Virksomhederne har også et ansvar for samfundet, som de selv får gavn af på længere sigt. Et ansvar for blandt andet at uddanne de unge i praktik,« siger Magnus Heunicke.

Også SF giver virksomhederne en opsang og kræver, at de giver noget retur ved at tage danskere i stedet for at importere østeuropæere som tak for blandt andet lempelserne i vækstpakken.

»Nu har vi lige gjort livet lettere for virksomhederne med vækstpakken. Så må det være virksomhedernes tur til at betale tilbage igen. Hvis de kan finde ud af at rekruttere en litauer, kan de nok også finde ud af at kontakte jobcenteret,« siger SFs arbejdsmarkedsordfører, Sanne Rubinke.Men i mange tilfælde er årsagen, at virksomhederne ikke kan bruge dem fra jobcenteret?»Jeg tror simpelthen ikke på, at danskerne ikke er fleksible. Vi har et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i verden, hvor virksomhederne og medarbejderne selv aftaler vilkårene,« siger hun.

Regeringspartneren de Radikale mener også, at danskerne er blevet mere realistiske omkring deres job siden krisen, og at virksomhederne skal sørge for at udvise mere socialt ansvar.

»Det skal selvfølgelig ikke ske på bekostning af deres forretning, for de skal tage den bedste. Men jeg vil gerne opfordre dem til at tage ansvar for i højere grad at nedbringe ledigheden herhjemme. Danskerens arbejdsmoral fejler ikke noget,« siger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Venstre.