Politikere: Ingen advarede om omstridt regnemetode

Måske var de Konservative slet ikke så tonedøve under forhandlingerne om landbrugspakken. Ingen af forhandlingsparterne fik tilsyneladende at vide, at regeringens regnemetode kunne være problematisk. Man anvendte bevidst en senere hårdt kritiseret regnemetode til at styre uden om problemer med EU, lyder forklaringen.

Foto: Keld Navntoft. Venstres Anni Matthiesen (midt i billedet) fik aldrig at vide, at regeringens regnemetode for landbrugspakken var forbundet med metodiske problemer. På rækken foran formanden for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg, René Christensen fra Dansk Folkeparti, som først opdagede problemerne, da Berlingske omtalte dem for snart en måned siden. På række bagved den nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som indledte sin tid på posten med at glæde sig over, at tidligere miljøminister Ida Aukens (R) tid som miljørelevant politikere var omme, hvorefter han beklagede sin egen tone. Arkivfoto: Keld Navntoft
Læs mere
Fold sammen

En række af de folketingspolitikere, som i november og december 2015 sad med til forhandlingerne om regeringens omstridte landbrugspakke, forklarer, at de under forhandlingerne aldrig blev orienteret om, at regeringens beregninger kunne være problematiske eller kontroversielle.

Politikere fra især Venstre og Liberal Alliance har ellers forsøgt at udbrede fortællingen om, at de Konservative bare kunne have lyttet bedre efter under forhandlingerne om landbrugspakken. Men den forklaring punkteres nu fra flere partier i både rød og blå blok. For når ingen vidste, at regnemetoden var kontroversiel, hvorfor skulle nogen så reagere, lyder det.

Venstres Anni Matthiesen, Dansk Folkepartis René Christensen, Dansk Folkepartis Lise Bech  og Socialdemokraternes Simon Kollerup deltog alle i det intense forhandlingsforløb op til jul 2015, og ingen af dem fik at vide, at regeringens regnedrenge havde anvendt en metodisk problematisk regnemetode, som fik konsekvenserne af landbrugspakken til at se mere miljøvenlige ud.

Et afgørende punkt for kritikken af regeringens tal for landbrugspakken er, at regeringens embedsmænd lagde effekterne af fire år sammen under én post, hvilket fik regnskabet til at se grønnere ud, end det reelt er. Syv af syv forskere afviste under en folketingshøring, at man kan regne på denne måde. Regnemetoden blev også udslagsgivende for, at et flertal i Folketinget mente, at den forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) lagde så misvisende oplysninger frem for lovgiverne, at hun ikke kunne beholde sit job.

Nogle politikere kan godt erindre, at de under forhandlingerne om landbrugspakken fik at vide, at flere år var lagt sammen i beregningerne. Men politikerne siger samstemmigt, at hverken embedsmænd eller ministeren nævnte, at metoden var tvivlsom eller problemfyldt.

»Nej, der er ikke nogen, der hævder, at det er metodisk problematisk. Vi er hele tiden sikre på, at den måde, man har stillet tallene op på, er den rigtige. Og det mener jeg fortsat,« siger Venstres naturordfører, Anni Matthiesen.

Hun oplyser, at hun deltog i samtlige forhandlingsmøder om den politiske pakke - op mod 15 møder i alt i november og især i december 2015.

Kritikken af regeringens regnestykke for landbrugspakken har særligt handlet om de såkaldte baseline-effekter. Baseline-effekterne er de samfundsmæssige forhold, som uafhængigt af landbrugspakken forbedrer miljøet, f.eks. at Danmark over tid får mere økologi. Det har især udløst kritik, at regeringen i det endelige regnskab lagde baseline-effekter fra årene 2013, 2014 og 2015 ind i tallet for år 2016, fordi det ifølge eksperter gav et forskønnet billede af, hvad pakken reelt betyder for miljøet.

»Diskussionerne om baseline var især oppe på to møder,« siger Venstres Anni Matthiesen.

»Jeg husker ikke, at vi direkte får at vide, at man har lagt årene sammen. Men jeg kan godt huske, at vi talte om, at der var nogle forudgående år med i regnskabet. Men ingen hævder, at det kan være et problem. Vi har hele vejen igennem vidst, at pakken kan blive en kæmpe udfordring. For embedsmændene forklarer, at der rent lovgivningsmæssigt ikke må komme et skvulp, som betyder, at vi ikke bare i kortere perioder må udlede mere kvælstof. Det var derfor, embedsmændene havde lavet denne beregningsmodel, sagde de. Så vi havde fuldstændig ro i maven, da vi traf beslutningen om pakken,« siger Anni Matthiesen.

På spørgsmålet, om regeringen ikke står med en stor udfordring, når en enig forskerstand - og et flertal i Folketinget - afviser at regne på denne måde, svarer Anni Matthiesen:

»Selvfølgelig gør det indtryk, når forskerne siger sådan. Men vi skal holde fast i, at vi som politikere er sat i verden til at træffe beslutninger.«

Heller ikke forhandlerne fra Dansk Folkeparti hørte advarsler under forhandlingerne.

»Jeg mindes ikke, at vi fik at vide, at den metode kunne være kontroversiel,« siger fødevareordfører Lise Bech.

DFs hovedforhandler om landbrugspakken, René Christensen, har fortalt, at han godt vidste, at tallet for 2016 indeholdt effekter fra flere år, men at han ikke havde nogen chance for at gennemskue, at regnemetoden var problematisk. »Det må man jo have tillid til. Vi har ikke vores egne forskere til at kigge det igennem,« sagde René Christensen til Berlingske i februar og tilføjede, at en »lille næse« til ministeren havde været passende.

René Christensen siger i dag, at han »ikke blev fejlciteret,« men at han siden har præciseret på Folketingets talerstol, at der ikke var tale om misvisende oplysninger, men at ministerens forklaring var mangelfuld.

I dag oplyser René Christensen om den omstridte regnemetode:

»Det blev først synligt for mig, at præferenceåret for beregningerne var 2012, da det blev oprullet i Berlingske.«

De seneste uger har kvælstofsagen om landbrugspakken sendt bølger over Slotsholmen og trukket forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) med ned. Embedsmænd har anonymt forklaret, at landbrugspakken fra begyndelsen var politisk bestillingsarbejde, og at forvaltningen godt vidste, at pakken var i strid med EU-regler. Og senest har forskere forklaret, at embedsmænd forsøgte at presse dem til at levere bestemte resultater.

Politikernes nye oplysninger fra forhandlingerne er centrale, fordi en række politikere fra blå blok som reaktion på de Konservatives mistillid til ministeren forsøgte at udlægge det, som om de Konservative bare kunne have hørt efter på møderne. Bedst eksemplificeret ved, at Eva Kjer Hansen ved ministeroverdragelsen i Miljø- og Fødevareministeriet medbragte en megafon og med slet skjult reference til de Konservative sagde til sin efterfølger, Esben Lunde Larsen (V):

»Brug den også, så du er sikker på, at alle i lokalet hører efter.«

Det er ikke lykkedes at træffe Eva Kjer Hansen for en kommentar til denne artikel.

Mangelfulde oplysninger til Folketinget

I et notat udleveret til folketingspolitikerne 10. december 2015 fremgår det, at årene 2013-2015 er lagt ind i 2016, og punktet omtales under mulige EU-risici. Men som Socialdemokraternes miljø- og fødevareordfører, Simon Kollerup, formulerer det:

»Der er ingen partier, som med rimelighed kan sige, at alt er lagt åbent frem, fordi det vil betyde, at man også havde indsigt i de metodeproblemer, der er med dette regnestykke, og det fik vi på ingen måde under forhandlingerne.«

Ifølge offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen styrker de nye oplysninger billedet af, at Folketinget blev vildledt.

»Jeg synes allerede, vi har fået et billede af, at det materiale, som embedsmændene har afleveret til politikerne, ikke har været retvisende. Det nye er, at det nu også tyder på, at politikerne heller ikke har fået korrekte og klare informationer, når de har spurgt ind til tallene på møderne,« siger Oluf Jørgensen.

Mødet mellem politik og forskning

En af de heftigste kritikere af de Konservative har været Liberal Alliances Mette Bock. Hun siger om embedsmændenes regnemetode:

»Jeg har siddet time efter time og diskuteret de ting og præmisserne. Alle ører hører ikke ens. Men jeg gider ikke den diskussion mere. Den er fortid. Pakken er stemt igennem. Nu skal vi se fremad.«

Hvis problemerne med regnemetoden ikke blev lagt frem, som flere siger, hvordan kan man så sige, at alt blev lagt åbent frem under forhandlingerne?

»Hele den måde, regnestykker er bygget op på, er blevet lagt frem. Jeg vil ikke undsige forskerne, men man skal forstå, at den måde, man tænker på i forskningen, og den måde, man tænker politisk, er to forskellige måder, der her støder sammen,« siger Mette Bock.

Venstres naturordfører, Anni Matthisen, henviser til, at landbrugspakken indebærer en ny, individuel regulering af landmænd, som stort set alle støtter op om.

Adspurgt om, hvordan nogle af blå bloks politikere overhovedet kan tale om, at alt er lagt åbent frem, når man ikke kendte til metodeproblemer, siger hun:

»Selvfølgelig beror politik også på tillid.«

Og når det så viser sig, at regnskabet er misvisende, har du så tillid til embedsmænd og ministeren i dag?

»Ja, det har jeg faktisk. Der er jo mange metoder, mange holdninger og mange forskere.«

Men skal man som folketingspolitiker selv opdage, hvis embedsværket lægger misvisende tal frem?

»Jeg vil gerne vende det om: Jeg synes, at man som politiker har et ansvar for at stille alle tænkelige spørgsmål, især i denne type sager. Vi har et ansvar for at tage de kritiske briller på.«

Du siger, at embedsmændene har fortalt jer, at kvælstofudledningen ikke på noget tidspunkt må stige. Men det gør den, hvis forskerne har ret. Så spiller det vel også en rolle, om i havde fået at vide, at udregningsmetoden var problematisk?

»Måske for de Konservative. Men jeg tror ikke, at det ville betyde noget for mig. Ministeren orienterede os fra start om, at pakken ville betyde, at der virkelig skulle kæmpes nogle kampe med EU. Det afgørende er, at vi når i mål med den nye regulering, og vi er nødt til at komme ud af starthullerne,« siger Anni Matthiesen.

Både Socialdemokraterne og de Radikale sad med helt til den sidste forhandling 22. december 2015. Men sprang fra i sidste øjeblik.

S spurgte ind - men fik ikke svar

Socialdemokraternes miljø- og fødevareordfører, Simon Kollerup, oplyser, at Socialdemokraterne blev orienteret om, at miljøeffekterne fra flere år blev puljet, og at partiet spurgte ind til det under forhandlingerne. Men han kritiserer, at han ikke fik oplysninger om, at der var metodeproblemer med beregningerne.

»Det er altså ikke meningen, at vi skal sidde og redelighedstjekke den type oplysninger. Det må følge af god embedsmandsskik, at man altid skal præsentere væsentlige informationer, hvis udregninger er uredelige eller problematiske som her,« siger han.

De Konservatives landbrugsordfører, Rasmus Jarlov (K) er blevet kritiseret for ikke at have fulgt forhandlingerne tæt nok.

Rasmus Jarlov fortæller, at han fik fremlagt tallene under forhandlingerne, men at han ikke anede uråd, fordi beregningerne ifølge regeringen stammede fra uafhængige forskere.

»Vi fik at vide, at Aarhus Universitet havde lavet tallene, og at de stod inde for tallene. Med den melding var der ikke grund til at så tvivl om det,« siger han.

Konfronteret med, om han alligevel ikke burde have spurgt dybere ind til tallene, svarer Rasmus Jarlov:

»Vi har fået mange hundrede sider med dokumenter undervejs i forhandlingerne. Det er ikke vores job at sidde og regne tal efter, som vi får fra et ministerium. Det er nødt til at være sådan, at de ting, som de fortæller os, er rigtige.«

Få overblik over kvælstofsagen (klik på pilene eller træk i billedet):