Politikere forargede over Riskærs udnyttelse af valgloven: »Helt hen i vejret«

Klaus Riskær Pedersen har trods flere indskærpelser fra myndighederne ikke overholdt reglerne, da han indsamlede vælgererklæringer til sit parti af samme navn. Det fik ingen konsekvenser for Riskær, og derfor vil politikere lukke hullet i loven, som den nyudklækkede folketingskandidat benyttede sig af.

»Bare fordi Klaus Riskær Pedersen synes, at reglerne for indsamling af vælgererklæringer burde være anderledes, giver det ham ikke lov til at bryde dem. Derfor har Økonomi- og Indenrigsministeriet også flere gange fortalt Klaus Riskær Pedersen, at han overtræder reglerne,« skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Den nyopstillede Klaus Riskær Pedersen møder nu massiv kritik for at have brudt valgreglerne adskillige gange på sin vej til stemmesedlerne til det kommende folketingsvalg.

Som Berlingske søndag kunne fortælle på baggrund af en stor aktindsigt i korrespondancen mellem Riskær og Økonomi- og Indenrigsministeriet fortsatte Riskær sin praksis i strid med reglerne trods fire direkte indskærpelser fra myndighederne.

Det får nu en stribe politikere til at lange kraftigt ud efter Riskær.

»Som bejler til en plads i Folketinget synes jeg, at man burde holde sig for god til at bryde loven. Personligt er jeg meget ærgerlig over, at det ikke har været muligt at stoppe et parti, der helt åbenlyst bryder reglerne. Men jeg må respektere, at hverken folketingsvalgloven eller Europa-Parlamentsvalgloven indeholder en hjemmel til at gribe ind. Derfor arbejder jeg også på, at reglerne om indsamling bliver ændret,« lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i et skriftligt svar.

Flere folketingspolitikere er enige om, at det hul i loven, som Riskær har benyttet, skal lukkes. Spørgsmålet er, hvordan det skal gøres.

Det er reglen om den såkaldte eftertænksomhedsperiode på syv dage, som Riskær ikke har overholdt.

Han har givet sine vælgere mulighed for direkte at kunne afgive deres støtte gennem e-mails, hjemmeside og Facebook-annoncer.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille skriver, at han drøfter forskellige muligheder med partierne og er åben for gode ideer. Men der findes ikke noget »quick-fix«, lyder det.

»Bare fordi Klaus Riskær Pedersen synes, at reglerne for indsamling af vælgererklæringer burde være anderledes, giver det ham ikke lov til at bryde dem. Derfor har Økonomi- og Indenrigsministeriet også flere gange fortalt Klaus Riskær Pedersen, at han overtræder reglerne,« skriver ministeren.

Enighed om at lukke hullet

Det er ikke kun ministeren, der ønsker at lukke hullet i loven – står det til Dansk Folkeparti skal loven skærpes.

»Det er paradoksalt, at man kan omgå hensigterne i en lovgivning og alligevel ikke kan blive straffet. At vi har en lov, hvor der slet ikke er sanktionsmuligheder, er helt hen i vejret,« siger Dansk Folkepartis kommunalordfører Susanne Eilersen.

Socialdemokratiets kommunalordfører, Magnus Heunicke, mener også, at loven skal lappes, og at det skal ske »hurtigst muligt«.

»Det giver en urimelig fordel til dem, der snyder, i forhold til dem, der overholder reglerne. Det er helt fundamentalt i et demokrati, at der er spilleregler, som gælder ens for alle. Især når det drejer sig om opstilling,« siger Magnus Heunicke.

Også hos Enhedslisten mener de, at der skal findes en løsning. Man skal fastholde eftertænksomhedsperioden og lukke hullet i loven, siger demokratiordfører Pelle Dragsted:

»Men det skal ikke blive kompliceret for den enkelte borger at afgive vælgererklæring.«

Loven skal ændres

Da reglen om eftertænksomhedsperioden på syv dage blev indskærpet over for Riskær, overholdt han angiveligt reglen. Og så alligevel ikke.

For i stedet for at lade det officielle system om arbejdet, kontaktede han selv sine vælgere efter syv dage med links til vælgererklæringer.

Ifølge SFs kommunalordfører, Kirsten Normann Andersen, lægger det pres på mennesker, når de bliver kontaktet direkte af det parti, de overvejer at støtte.

»Folk skal have fred til at finde ud af, om de vil støtte. Man kunne jo starte med at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det, der gør det så interessant, at han blev ved med at bryde loven? Hvad er interessen? Systemet ville jo have klaret det for ham automatisk.«

Alternativet er det eneste parti, der ikke står bag den bekendtgørelse, som Riskær har brudt.

Rasmus Nordqvist, politisk ordfører i Alternativet, understreger, at partiet ikke har diskuteret loven, men at han umiddelbart mener, at eftertænksomhedsperioden skal fjernes. Nordqvist påpeger også, at man naturligvis skal overholde reglerne, som de er.

Radikale Venstres kommunalordfører Martin Lidegaard, kalder Riskærs indsamling for »et meget uskønt forløb« og peger på, at »hvis vi kunne bestemme, skulle eftertænksomhedsperioden fjernes«.

Klaus Riskær Pedersen har ikke ønsket at stille op til interview. Han henviser i en SMS til, at stoffet har været behandlet af andre medier og skriver: »Vi har beklaget, at misforståelser medførte, at kampagnen i en del af forløbet ikke påtog sig administration af en indlagt syv dages »betænkningsperiode«, men vi kunne, efter at vor praksis var omlagt, konstatere, at det ingen praktisk effekt havde på antallet af vælgererklæringer, der endeligt blev underskrevet. Det tal har ligget ret fast omkring 50 procent af det antal støtteerklæringer, der blev afgivet.«