Politikere dybt uenige om forsvarets fremtid

Der er mange svar på, hvordan det danske forsvar anno 2017 skal se ud, alt efter hvem på Christiansborg man spørger. Et brev fra en afgående dansk NATO-general har genstartet debatten.

Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ekstra milliard eller endnu en tur under sparekniven?

Partierne i Folketinget er langt fra enige om, hvilket forsvar Danmark skal have i fremtiden. Diskussionen er endnu engang blusset op, efter den netop afgåede chef for NATOs militærkomité, general Knud Bartels, i et brev til forsvarsminister Carl Holst (V) udtrykker bekymring for det danske forsvar og Danmarks rolle i NATO, som i den tidligere forsvarschefs øjne er blevet svækket.

Carl Holst forholder sig ikke selv konkret til brevet, som Berlingske har fået aktindsigt i. Men det gør stort set alle andre partier - heriblandt blå bloks største spiller, Dansk Folkeparti, der tager Knud Bartels’ advarsel meget alvorligt, lyder det.

»Det er en mand, som udtaler sig med stor ekspertise. Det er et problem, hvis vi ikke er i stand til at forsvare vores eget territorium, og det kan vi kun, hvis vores allierede tror på os. Der er en nødvendighed at overbevise de andre NATO-lande om, at vi gør noget ved problemstillingen,« siger partiets forsvarsordfører, Marie Krarup (DF).

Det nuværende forsvarsforlig fra 2013, der udløber i 2017, skærer 15 procent af forsvarets budget, og partierne på Christiansborg skal snart indgå et nyt. Samtidig skal forsvarets kampfly udskiftes - en investering, der forventes at løbe op i et tocifret milliardbeløb. Og det skaber yderligere bekymring blandt Danmarks NATO-partnere, argumenterer Knud Bartels i brevet.

Dansk Folkeparti har lagt op til, at der skal investeres én milliard ekstra i det danske forsvar. I kølvandet på advarslen er de Konservative også klar til at tilføre flere midler, siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

»Vi mener, at den tilstand, forsvaret er i i øjeblikket, er alt for dårlig. Vi har behov for et mere slagkraftigt forsvar, og derfor vil vi gerne tilføre flere midler, så hurtigt vi kan. Både på den kommende finanslov, men også over en længere årrække,« siger han.

Danmark bruger i dag 1,2 procent af vores BNP på forsvaret, men både Rasmus Jarlov og Marie Krarup så gerne, at det tal lå på to procent, som NATO foreskriver. Også Liberal Alliance er klar til at kigge på midlerne, men partiet vil dog ikke lægge sig fast på en procentsats.

Hos Socialdemokraterne ser forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S) ikke umiddelbart noget behov for at øge budgetterne, siger han til Berlingske.

Både de Radikale, Enhedslisten og Alternativet afviser direkte, at forsvaret skal tilføres flere midler.

På et pressemøde i forbindelse med de Radikales sommergruppemøde understreger forsvarsordfører Martin Lidegaard (R), at partiet tværtimod ønsker at fortsætte effektiviseringen af forsvaret.

»Effektivitet er ikke det samme som inaktivitet,« fastslår han og understreger samtidig, at de Radikale gerne ser, at Danmark køber »så få kampfly som muligt«.

Forsvarsordfører for Enhedslisten Eva Flyvholm (Ø) mener, at Danmark i forvejen bidrager nok til NATO.

»Vi skal ikke hæve udgifterne til forsvaret. NATO kræver, at landene skal bruge to procent af vores BNP på forsvaret, og det vil for Danmarks vedkommende kræve en meget voldsom ekstraudgift til forsvaret og betyde en meget stor militær oprustning. Jeg mener i stedet, at vi skal engagere os mere i FNs fredsbevarende styrker i stedet for i NATO,« siger hun.