Politiforbund bakker op om Søren Pinds kritik: »Finansministeriet har ufatteligt meget magt«

I Politiforbundet er man »helt på linje« med Søren Pinds udlægning af, hvordan Finansministeriets effektiviseringer, der skal frigive politiressourcer, i virkeligheden er besparelser, der har udsultet dansk politi. »Man regner baglæns. De har et resultat givet på forhånd, og så leder de efter, hvor man kan finde besparelserne,« lyder det fra forbundsformand.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, er enig med tidligere justitsminister Søren Pind i kritikken af Finansministeriets magt. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hos Politiforbundet genkender man kritikpunkterne af Finansministeriets påvirkning af bl.a. politiet og PETs arbejde, som Søren Pind beskriver i ny bog. Det fortæller forbundsformand Claus Oxfeldt.

I bogen beskriver Søren Pind, hvordan det magtfulde finansministeriums snævre økonomiske syn giver de resterende ministeriers faglighed trange kår.

Onsdag beskrev Berlingske, hvordan Finansministeriet ifølge Pind angiveligt forsøgte at ændre en vurdering fra PET af terrortruslen mod Danmark, fordi den »var for dyr« at finansiere. Det er et af Pinds eksempler på, at det økonomiske grundlag vejer tungere end det faglige.

En udmelding, som »virkelig overrasker« Claus Oxfeldt, der med egne ord er »fuldstændig på linje« med Søren Pinds overvejelser om Finansministeriets indflydelse i fagministerier som Justitsministeriet.

»Finansministeriet har ufatteligt meget magt. Når man eksempelvis forhandler flerårsaftalen om politiet, der burde ligge i regi af retsordførere, ligger det nærmest i regi af finansordførere. De har ufatteligt meget magt,« siger Claus Oxfeldt.

Claus Oxfeldt, forbundsformand i Politiforbundet

»Konsulentvirksomhederne går ind og spiser »en halv madpakke« inde i organisationen dansk politi, og så kan man fortælle, hvordan strukturen og kulturen er.«


Samme antal folk som i 2011, men flere opgaver

Som tidligere justitsminister fortæller Søren Pind om sin oplevelse af, hvordan Politiet i hans øjne er blevet udsultet gennem tiden, blandt andet fordi Finansministeriet med konsulentrapporter fra Boston Consulting Group i hånden har gennemført besparelser for at frigive politiressourcer via effektiviseringer. Ifølge Pind så Justitsministeriet »aldrig skyggen« af de ressourcer, der skulle være frigivet.

»Konsulentvirksomhederne kloger sig på områder, de ikke har nogen som helst indsigt i. Konsulentvirksomhederne går ind og spiser »en halv madpakke« inde i organisationen dansk politi, og så kan man fortælle, hvordan strukturen og kulturen er, og hvordan man med et regneark kan ændre tingene,« lyder Claus Oxfeldts udlægning.

»Man regner baglæns. De har et resultat givet på forhånd, og så leder de efter, hvor man kan finde besparelserne,« siger han videre og peger på, at den danske politistab igen rummer omkring 11.100 politifolk, ligesom den gjorde i 2011, men at de siden har fået flere opgaver med grænsekontrol, bevogtning og en mere latent terrortrussel og derfor må prioritere hårdere og føler sig besparet.

Nu er dansk politi ikke de eneste, der har skullet effektivisere gennem årene. Hvorfor kan Politiet ikke effektivisere på samme måde, som andre kan?

»Vi har jo ikke lavet andet siden 2007. Man har fjernet et helt lag af ledere – vi har ikke længere vicepolitikommissærer. Vi har fået indsat andre kompetencer end politifolk, og det giver god nok mening med økonomer, skattefolk og IT-folk i Politiet. Problemet er bare, at den generelle politiopgave er blevet udvandet på den bekostning. Det har den konsekvens, at vi må prioritere benhårdt,« lyder det fra formanden, der ligeledes påpeger, at man nu vil bruge 130 mio. kroner på at udbetale overarbejde til politifolk.

Berlingske har forelagt kritikken for Finansministeriet, men det har ikke været muligt at få ministeriets departementchefs reaktion på kritikken. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Kristian Jensen (V) eller Claus Hjort Frederiksen (V), der begge var finansministre i den forgangne valgperiode.