Politifolk må se langt efter afløsning på grænsen

Det er fortsat betjente, der trækker i arbejdstøjet. Hverken Forsvaret eller kadetter er klar til at aflaste.

Foto: Claus Fisker. Arkivfoto: Hjemmeværn aflaster grænseplagede betjente.
Læs mere
Fold sammen

Hverken Forsvaret eller 53 færdiguddannede kadetter er klar til at aflaste politiet ved den dansk-tyske grænse.

Planen var, at de skulle hjælpe fra september. Men der er endnu ikke udsigt til en løsning, og det er for dårligt, mener Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

»Det er udtryk for, at regeringen har meget svært ved at gøre ord til handling, det lyder flot, når de præsenterer det, men der sker ikke rigtig noget.«

»Der er et akut behov for, at vi får aflastet politiet på de opgaver, der kan aflastes på,« siger hun.

53 nyuddannede politikadetter skulle fredag have haft første arbejdsdag ved grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse.

Men aftalen om deres overenskomst ligger endnu ikke klar, fordi Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen strides om en aftale om vilkår for et nødberedskab.

Forsvaret skulle aflaste politiet fra september, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Venstres sommergruppemøde medio august.

Endnu mangler rigspolitichefen og forsvarschefen at komme med en løsning på, hvordan Forsvaret kan frigøre politibetjente.

Men det er statsministeren, der bærer det endelige ansvar, mener Trine Bramsen.

Der er ikke tal for, hvor mange betjente der vil kunne frigøres, ligesom det heller ikke står klart, hvor mange soldater der kan sættes ind.

De to faggrupper skulle aflaste politiets folk, der så kunne vende hjem til deres politikredse.

Ved at aflaste politiet kan der sættes flere betjente af til sensommerens bandekonflikt, hvor flere tilfældige mennesker er blevet ramt af skud.

»Det står klart for alle, at dansk politi er ekstremt presset, og overarbejdstimerne hober sig op blandt landets politibetjente.«

»Samtidig er de lokale politikredse drænet for ressourcer, fordi politiet ikke hjælper med de store opgaver som bandekrig og terrorbekæmpelse,« siger Trine Bramsen.

/ritzau/