Politiet har stoppet efterforskning af Folketingets formand, Søren Gade (V), som blev anmeldt af en borger, fordi administrationen tilgik folketingsmedlemmers mails.
Det skriver Statsadvokaten til den borger, der havde politianmeldt Søren Gade for brud på brevhemmeligheden. Det skriver Ekstra Bladet tirsdag.
- Statsadvokaten i København har besluttet at standse efterforskningen vedrørende Folketingets formand, Søren Gade, skriver Statsadvokaten i et brev til borgeren, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
Statsadvokaten bekræfter det over for Ritzau.
I 2024 tilgik Folketingets administration uretmæssigt adskillige folketingsmedlemmers mails, for at sehvem der havde modtaget en specifik mail fra en borger, som administrationen antog, indeholdt ulovligt indhold.
Folketinget kom med bistand fra Kammeradvokaten frem til, at loven blev brudt, da Folketingets administration uretmæssigt tilgik folketingsmedlemmers mails.
Søren Gade står i spidsen for Folketinget og er dermed øverste politiske chef for administrationen.
Folketingets administration burde overveje ansættelsesretlige sanktioner over for de medarbejdere, der iværksatte søgninger i folkevalgtes e-mails. Det har Kammeradvokaten anbefalet.
I Kammeradvokatens vurdering lød det, at direktionen i Folketingets administration - herunder Søren Gade - ikke har ligget inde med viden om søgningen af de omtalte mails.
Det er straffelovens paragraf 263, stk. 1samt menneskerettighedskonventionens artikel 8, som er overtrådt ifølge Kammeradvokaten, der er statens advokat.
Det er desuden vurderingen, at det ikke skete i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Der var tale om en nålestiksoperation, hvor der alene blev søgt på en mail i forskellige indbakker og derfor ikke bredt. Det kaldte Kammeradvokaten formildende.
Flere folketingsmedlemmer og ansatte fra Dansk Folkeparti fik besked om, at de skulle slette en specifik mail, de havde modtaget.
Det fik dem til at undre sig over, at Folketingets administration vidste, hvilke mails de modtog, da administrationen i sidste ende er politisk ledet.
Efter en klage svarede Folketingets administration, at søgningen i mails var efter reglerne, da mailen havde informationer om en person i en sag, hvor politiet havde nedlagt "skærpet navneforbud".
Der var tale om "et helt særligt tilfælde", som er dækket af Folketingets informationssikkerhedspolitik.
Men der findes ikke noget, der hedder "skærpet navneforbud", og der var slet ikke nedlagt navneforbud i den omtalte sag. Desuden er det ikke politiet, men en dommer, som nedlægger navneforbud.
/ritzau/