Pludselig er det hele verdensfreden – faktisk planetens sikkerhed og overlevelse – der er på spil, lød det fra præsident Donald Trump, da han lørdag aften dansk tid trak våben over for Europa med truslen om straftold mod en række europæiske lande.

Lige midt i skydeskiven står Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland, der alle deltager i den danskledede militærøvelse »Arctic Endurance« i Grønland.