Det er næppe nogen overdrivelse at konstatere, at adskillige forældre med børn i skolealderen blev noget bekymrede, da de i foråret blev bekendt med en opsigtsvækkende idé fra Socialdemokratiets undervisningsordfører.

I et forsøg på at sikre en mere blandet elevsammensætning på landets folkeskoler foreslog Jens Joel (S) i en ny bog, at eleverne fremover skulle fordeles på skolerne på baggrund af deres forældres indkomst og uddannelsesniveau.