Pind vil hæve straffen for pædofili

Af hensyn til ofrenes retfærdighedsfølelse skal straffen for pædofili hæves med et år, mener justitsminister Søren Pind. DF vil gå endnu længere. Men højere straffe virker ikke, mener juraprofessor.

Strafniveauet for sexovergreb mod børn er for lavt, mener justitsminister Søren Pind, som derfor nu foreslår at hæve straffene for den type forbrydelser. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

Pædofili er en forbrydelse, som sætter dybe spor hos et barn, og som derfor må og skal medføre en hård straf. Alligevel er der alt for mange eksempler på, at straffene ender på et meget lavt niveau, som ikke står mål med, forbrydelsens alvor.

Det er med det budskab, at justitsminister Søren Pind (V) nu vil hæve straffene for sexovergreb mod børn.

Konkret vil Pind med et nyt lovforslag hæve den såkaldte normalstraf fra de nuværende 2,5 år til 3,5 år. Med andre ord skal udgangspunktet for en dommer fremover være et års fængsel yderligere, og herefter kan man så rykke straffen op og ned afhængigt af, om der er skærpende eller formildende omstændigheder. Med forslaget, der skal træde i kraft 1. juli 2016, lægger regeringen altså op til en strafforhøjelse på knap 50 pct.

»Pædofili er en af de tungeste forbrydelser, man kan begå over for uskyldige og magtesløse mennesker. Og der må man bare – når man ser de straffe, gerningsmændene får – sige, at strafniveauerne simpelthen er for lave, og at det derfor er et vigtigt skridt for en borgerlig regering at hæve straffene,« lyder det fra justitsministeren.

Flere eksempler på lavere straffe

Søren Pind kalder det »vigtigt«, at man sender et »klart signal om, at det har en hård konsekvens, hvis man begår pædofili«.

Selv om han »tror, der er noget at hente« ved at hæve straffene, når det kommer til at forebygge pædofili, er forebyggelse dog ikke den centrale begrundelse for at skærpe straffene.

»Det vigtigste er hensynet til fællesskabets retfærdige harme og det enkelte offers retfærdighedssans. Jeg mener, at der straffes for lavt, når der er tale om særligt modbydelige forbrydelser såsom pædofili,« siger Pind, som tidligere også har meldt ud, at han vil skærpe straffene for grov vold og voldtægt.

For at beskytte børn, der er ofre for pædofili, vil regeringen også udvide muligheden for at videoafhøre ofrene frem for at afhøre dem i retten, hvor de skal se deres gerningsmand i øjnene.

Strafferammen for seksuelle overgreb på børn under 12 år er på 12 års fængsel, mens strafferammen for overgreb mod børn under 15 år er på otte års fængsel.

I en række sager ligger straffene dog meget lavere end den maksimale straf, domstolene har mulighed for at tildele en gerningsmand.

Tidligere på året fik en mand eksempelvis et år og tre måneders ubetinget fængsel for »næsten dagligt« at forgribe sig seksuelt på sin steddatter, da hun var ti år gammel.

I en anden sag fra i år fik en mand tre års fængsel for »adskillige gange« at have haft analsex med et barn på 12 år, som også ofte blev tvunget til oralsex over en periode på flere år.

I en tredje sag, ligeledes fra i år, fik en somalisk mand 2,5 års fængsel for at have gjort sig skyldig i fuldbyrdet voldtægt af sin 11-årige datter. Udover fængselsstraffen blev manden udvist af Danmark, og hans datter fik en tortgodtgørelse på 30.000 kroner.

Derfor bakker Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, da også op om regeringen skærpelse af straffene. Dog ser han gerne, at man hæver normalstraffene endnu mere, så de i stedet skal være på fem års fængsel.

»Hvis man misbruger et barn seksuelt, er 3,5 års fængsel, som regeringen lægger op til, stadig ikke særligt meget, fordi pædofili kan ødelægge børnenes liv,« siger han.

Behandling frem for hårdere straffe

Ifølge juraprofessor Eva Smith er det vigtigste fokus dog ikke højere straffe, men i stedet at fokusere på at behandle de pædofile gerningsmænd, så de ikke går ud og gentager deres forbrydelse, når de slippes ud af fængslet. Hun tror ikke på, at regeringens ønske om at hæve straffene vil have nogen præventiv effekt.

»Normalt er gerningsmændene jo folk, der lader sig lede af et sygt sexliv, og som blandt andet bilder sig ind, at børnene godt kan lide det. At man slet ikke gør børnene fortræd. Derudover er der ofte tale om gerningsmænd, der ikke regner med, at de nogensinde bliver opdaget. Og derfor tror jeg ikke på, at hårdere straffe vil gøre nogen forskel,« siger hun.

Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen, understreger, at regeringen er i sin gode ret til at hæve straffene for pædofili. Dog ville han i lyset af, at man for blot et par år siden reviderede hele området for seksualforbrydelser, foretrække, at man i første omgang søgte at hæve straffene ved at anke flere pædofilisager frem for at skride direkte til en lovændring, som regeringen nu lægger op til.

»Jeg synes, den fornuftige måde at gøre det på er at bruge retssystemet, som det er indrettet, fremfor at amputere domstolssystemet og skride til lovændringer på grund af nogle enkelte domme, man ikke er tilfreds med,« siger han.

Mere hjælp til ofre

Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, roser regeringens initiativ, fordi der ifølge ham er brug for at slå »hårdere ned« på pædofili i håbet om, at det vil have en »afskrækkende virkning«.

Kjeldahl mener dog ikke, at højere straffe kan stå alene. Regeringen bør også udvide hjælpen til børn, der har været udsat for pædofili – også i de sager, hvor der på grund af problemer med bevismaterialet ikke er faldet dom.

»Derudover er det også meget vigtigt, at man behandler de gerningsmænd, der begår pædofili. For ellers går selv pædofile, der har været buret inde i meget lang tid, bare ud og gør det igen,« siger han.

Regeringen sender fredag lovforslaget, der skal hæve straffene for pædofili, i høring.