Pind retter ind efter menneskeretsdom

Integrationsministeren lemper udlændingeregler, efter Danmark taber sag ved Menneskerettighedsdomstolen.

Søren Pind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Integrationsminister Søren Pind (V) tvinges nu til at gøre det lettere for unge udlændinge at vende tilbage til Danmark, hvis de har været sendt på en såkaldt opdragelsesrejse i udlandet.

Det sker, efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i juni underkendte Danmarks beslutning om at nægte den somalisk kvinde, Sahro Osman, opholdstilladelse, efter at hun som 15-årig var blevet sendt på genopdragelsesrejse til Kenya af sine forældre.

Årsag: Hendes opholdstilladelse var i mellemtiden udløbet

I et notat om fortolkningen af dommen konstaterer integrationsministeren, at den "giver anledning til en mindre justering af praksis vedrørende administrationen" af udlændingeloven.

- Der må - i overensstemmelse med dommen - i højere grad lægges vægt på barnets individuelle interesser og forhold. Ved afvejningen bør barnets egne ønsker således indgå, skriver Søren Pind.

Endvidere bør der "tages hensyn til, hvor længe barnet har opholdt sig i Danmark", hedder det i det syv sider lange notat.

Boede i Danmark fra hun var syv

Det er en henvisning til, at Menneskerettighedsdomstolen også lægger vægt på, at Sahro Osman boede i Danmark, fra hun var syv, til hun blev 15 år, ligesom forældrene og søskende bor her i landet.

Både by- og landsretten blåstemplede ellers i første omgang afslaget til Sahro Osman.

Den somaliske kvinde forsøgte at anke til Højesteret, men fik nej, inden den britiske organisation The Aire Center valgte af føre sagen ved Menneskerettighedsdomstolen på hendes vegne.

Selv om dommen finder "anvendelse i alle sager, hvor et barn har mistet sin opholdstilladelse under henvisning til en opdragelsesrejse", så har Søren Pind dog ikke tænkt sig at undersøge, om der er andre tidligere sager, som bør genoptages.

Ifølge integrationsministeren kan udlændingemyndighederne nemlig ikke udskille de sager, hvor dommen ville have haft betydning.

Den nu 23-årige Sahro Osman har levet under jorden i Danmark de seneste fire år.

/ritzau/

INFOshop: Her de bedste og de værste advokater