Det er kun et øjeblik siden, at Pia Olsen Dyhr kunne gå på vandet.

Hun toppede enhver popularitets- og troværdighedsmåling, hun deltog i. Hun førte sit parti til den ene valgsejr efter den anden. Hun fik kronet sine 12 år som formand for SF med at få det engang så kuldslåede parti tilbage i regering, og hun blev selv økonomi- og indenrigsminister.