Pia Kjærsgaard føler sig »svinet til« på sociale medier: »Twitter er venstrefløjens propagandamaskine og ekkokammer«

To opslag på Twitter har den seneste uge ført til stor kritik af tonen fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard. Selv kalder hun opslagene for »drillerier«, ligesom hun mener, at man skal »give mig igen med samme mønt«. Men Pia Kjærsgaard konstaterer også, at Twitter bliver brugt som venstrefløjens propagandamaskine.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, har siden oktober haft en profil på Twitter, men den seneste tid har der været heftig debat på netop Twitter om, hvorvidt det rent faktisk er Pia Kjærsgaard, der driver profilen. Men det er det, forsikrer hun: »Ja, det er mig. Ha, ha, ha. Der er jo billede med og det hele. Så det er mig.« Mads Claus Rasmussen

Kort efter at Pia Kjærsgaard (DF) er kommet på det sociale medie Twitter, er hun havnet i massivt stormvejr.

Især to opslag har gjort, at hun med egne ord er blevet »svinet til« af både kolleger og debattører, som undrer sig over tonen fra Folketingets formand.