Pia K.: DF bakker op indtil formanden selv kaster nøglerne

Det ville skabe splid, hvis DF blev kastet ud i et kampvalg ved dette årsmøde, mener Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard (DF), der var fotograferet i Bibliotekshaven ved Folketinget. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Folkeparti har ikke brug for et kampvalg.

Det fastslår partistifter og folketingsmedlem Pia Kjærsgaard i et opslag på Facebook efter tidligere fredag at have afvist at stille op som formandskandidat ved weekendens årsmøde.

Under uro og fløjkrige har lokalformænd og partimedlemmer de seneste dage opfordret Pia Kjærsgaard til at stille op som DF-formand - en post, hun havde fra 1995 til 2012.

Men det ville være forkert igen at gå efter at blive formand, skriver hun.

»Det Dansk Folkeparti, jeg kender, er et parti, hvor vi altid er enige om, at vi bakker op om formanden, indtil den dag han eller hun kaster nøglerne og lader stafetten gå videre.«

»Det er det Dansk Folkeparti, jeg stiftede, det er det Dansk Folkeparti, jeg kender, det er det Dansk Folkeparti, jeg elsker.«

»Og derfor kan jeg ikke stille op i et kampvalg mod Kristian. For et kampvalg splitter os i en tid, hvor vi skal det modsatte,« skriver hun.

I stedet bør fokus ligge andetsteds, mener hun.

»Nu skal vi stå sammen og kæmpe for et godt kommunalvalg, og så ser vi, hvordan det går,« skriver Kjærsgaard.

/ritzau/