Peter Loft: Ministre syretester embedssystemet

Embedsmænd har pligt til at prøve at opnå det, som politikerne ønsker, siger tidl. departementschef Peter Loft i et interview med Politiko.dk. Han fastslår, at det er ministrenes ansvar, hvis de fortsætter ud af en tangent trods advarsler.

Skatteministeriets tidligere departementschef Peter Loft i sin have Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alarmklokkerne ringede usædvanligt højt, da tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i 2010 efter krav fra Dansk Folkeparti besluttede at fratage op mod 2.700 EU-borgere deres ret til fuld børnecheck i to år. Jurister fra flere ministerier havde i månedsvis protesteret mod, at et sådan optjeningsprincip ville være imod EU-retten. Men da Folketinget skulle vedtage loven, blev advarslerne redigeret ud af det endelige lovforslag.

I en ny bog med titlen »Mørkelygten« af den cavlingprisvindende journalist Jesper Tynell står en række jurister anonymt frem og forklarer, hvordan de løbende leverer juridiske vurderinger med én konklusion til skiftende ministre, mens de formulerer juridiske notater med den modsatte konklusion til Folketinget.

Politiko.dk har sat tidligere topchef i Skatteministeriet Peter Loft i stævne. Det var ham, der var departementschef, da det omstridte optjeningsprincip på børnechecken blev indført.

Peter Loft, i en ny bog af Jesper Tynell tegner sig et billede af, at topembedsmænd løbende sliber deres juridiske vurderinger til, så de passer til den siddende ministers politiske ønsker inden vurderingerne bliver sendt videre til Folketinget. Hvad tænker du om det?

»Der opstår jo situationer, hvor man kommer i tvivl om et lovforslag er i orden. Der vil man jo typisk sige, at vi er ikke sikker på, om det her er lovligt. Hvis ministeren så siger, at vi tager chancen, så er det klart, at man ikke laver et notat, hvor man konkluderer, at der er tvivl om lovligheden. Så laver man et notat, hvor der står, hvorfor man tror lovforslaget holdbart. Punktum«.

Kan du forstå, at det efterlader et indtryk af, at man bevidst undlader at fortælle Folketinget om tvivlsspørgsmål, fordi det vil skade ministerens mulighed for at få sit lovforslag gennemført?

»Nej, den præmis er jeg uenig i. Det er i strid med de grundlæggende principper om magtens udøvelse, hvis man skal lægge juridiske vurderinger, der sår tvivl om et lovforslags lovlighed, frem for Folketinget. Det kan man ikke. Ministeren træffer en afgørelse på det grundlag, han kan få oplyst fra sit system, og så er det hans ansvar, hvis han fortsætter ud af en tangent trods advarsler«.

Du siger, at det er klart, at man ikke oplyser Folketinget om, at det er tvivlsomt om et lovforslag er eksempelvis EU-retsstridigt eller ej. Hvorfor er det klart?

»Når man har truffet en beslutning, så skal man selvfølgelig uddybe, hvordan det kan lade sig gøre. Man skal selvfølgelig loyalt oplyse sagen. Men det gør man jo også blot ved at sige, at ens endelige vurdering er, at det kan stå distancen. Man kan jo ikke lave et notat, hvor der står, at nu tager vi chancen«.

Men det er jo det man gør - altså tager chancen?

Peter Loft, tidl. departementschef i Skatteministeriet

»»Som embedsmand har man pligt til at prøve at opnå det, der er det politiske ønske. Det ligger der i adlydningspligten««


»Det kommer man jo aldrig igennem med i Folketinget. Dem, som træffer beslutningen - hvilket er den ansvarlige minister - må stå til ansvar for, at lovforslaget er fuldt lovmedholdeligt. Det kan han ikke, hvis han leverer et notat videre, hvor der står, at det kan gå den ene eller den anden vej,« siger Peter Loft og tilføjer:

»Embedsmænd er jo ikke uvildige. Ministeren er den sidste, der ser et lovforslag, inden det forlader ministeriet. Han eller hun har jo altid det sidste ord.  Som embedsmand har man pligt til at prøve at opnå det, der er det politiske ønske. Det ligger der i adlydningspligten«.

Adlydningspligten udspringer af straffeloven og tjenestemandsloven, som ifølge højesteretsdommer Jens Peter Christensens fortolkning betyder, at embedsmænd kun skal sige direkte fra over for ministeren, hvis et forslag er »klart ulovligt«. En formulering som mange af de jurister, der medvirker i »Mørkelygten«, læner sig op ad, når de skal forklare, hvorfor de handler, som de gør.

Hvordan undgår man, at de juridiske vurderinger, som topjurister i forskellige ministerier leverer til skiftende ministre, ikke omformuleres inden det leveres videre til Folketinget med det sigte at fremme ministerens politik?

»Det er et spørgsmål om tillid. Embedssystemet skal være deres stilling voksen. De har både faglige og politiske hensyn at tage. Det er ministeren, der bestemmer, men embedsmanden, der siger, hvad der er muligt. Og ja, der er da situationer, hvor ministrene syretester embedssystemet hårdt,« siger Peter Loft.

Men hvordan undgår man så, at de syretest ikke smitter af på embedssystemets juridiske vurderinger?

»Embedsstanden i Danmark er jo - på trods af de seneste sager - indbefattet af en ret høj grad af integritet. Jeg kender ikke til embedsmænd, der har valgt at udføre ordre fra en minister, hvis vi har vurderet, at det var klart ulovligt«.

Til grin

Tidligere på året kunne Berlingske afsløre, hvordan den tidligere VK-regering over flere måneder blev frarådet at vedtage et optjeningsprincip, der fratog op mod 2.700 EU-borgere deres ret til en fuld børnecheck, fordi det ville være i strid med EU-retten.

»Vi bliver til grin, hvis vi prøver,« svarede en jurist med speciale i EU-ret, da Skatteministeriet henvendte sig. Justitsministeriets kronjurister endte med at underkende et optjeningsprincip på to år, men to dage efter vedtog tidligere V-finansminister Claus Hjort Frederiksen alligevel ordningen som en del af finansloven efter krav fra Dansk Folkeparti. Regeringens jurister konstruerede derefter en juridisk vurdering, der i modsætning til deres oprindelige blåstemplede optjeningsprincippet.

Folketinget fik intet at vide om de blinkende advarselslamper. De blev nemlig redigeret ud af det endelige lovforslag, fordi det »ville se uhensigtsmæssigt ud«, som en af regeringens jurister skriver i en mail.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer i 2010 en finanslovsaftale, som efter pres fra Dansk Folkeparti begrænsede EU-borgeres ret til dansk børnecheck - trods advarsler fra embedsværket. Det såkaldte optjeningsprincip blev senere underkendt af EU-Kommissionen og er i dag sat ud af kraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares.

Bør Folketinget ikke informeres om, at et lovforslag sandsynligvis er i strid med EU-retten, hvis det er regeringens juristers vurdering?

»Der er altid en procesrisiko ved EU. Det ved alle. Jeg har aldrig beskæftiget mig med noget inden for eksempelvis EU-retten, hvor det har været vores vurdering, at her har det været 100 procent sikkert, at den her sejler hjem, hvis nogen anlægger sag an ved EU-domstolen,« siger Peter Loft.

Men som topembedsmand skal man vel sikre, at Folketinget vedtager love på et veloplyst grundlag?

»Men det sker jo netop, når man skriver, at man har vurderet lovforslaget ud fra en bestemt forordning og fundet det ok. Dermed har man jo allerede sagt, hvor krisen kunne ligge. Man skal også huske på, at der jo ikke er meget sjov ved at gennemtrumfe en aftale, som man ved vil blive underkendt i EU«.

Nej, men det er jo netop det, der er sket?

»Det mener jeg ikke«.

Men det skete jo netop, da kronjuristerne i Justitsministeriet underkendte lovligheden ved at fratage EU-borgere deres ret til fuld børnecheck to dage før den tidligere VK-regering alligevel vedtog det, hvorefter det tre år senere erklæres ulovligt af EU-kommissionen?

»Jeg kan sagtens huske sagen, jeg kan bare ikke huske, at der lå sådanne notater. Jeg vil gerne understrege, at vi i Skatteministeriet blot var pennefører på det forslag. Det var primært Finansministeriet og Justitsministeriet, der var inde over der«.

Tilbage i 2010 endte man med at redigere en advarsel om et muligt lovbrud ud af det endelige lovforslag, der fratog 2700 EU-borgere deres ret til fuld børnecheck, inden det blev givet videre til Folketinget. Du sad selv som departementschef med ansvaret for lovforslaget. Mener du, at det var en fejl?

»Jeg mener, at vi på et eller andet tidspunkt stod med et notat, der sagde, at optjeningsprincippet var i overensstemmelse med EU-retten«.

I så fald er det notat ikke journaliseret. Det er derimod en juridisk vurdering, der siger det modsatte?

»Jeg vil ikke udtale mig om, hvad det var for en viden, vi sad med. Jeg kan simpelthen ikke huske det, så jeg tør ikke sige, hvad der er rigtigt og forkert«.

Juridisk finte

Efter VK-regeringen i 2010 vedtog at fratage EU-borgere deres ret til fuld børnecheck, besluttede Justitsministeriet at vurdere lovligheden af det omstridte optjeningsprincip med udgangspunkt i den såkaldte EUF-traktat – og ikke i forhold til den EU-forordning fra 2004, som forbyder netop den regel.

På den måde kunne man over for Folketinget efterfølgende forklare, at optjeningsprincippet - stik imod juristernes første vurdering - var fuldt lovligt.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft, som havde ansvaret for lovforslaget, henviser igen til Justitsministeriet, når han bliver spurgt om det i så fald var en fejl.

»Den vurdering, du der redegør for, det var noget Justitsministeriet foretog, og jeg må være ærlig at sige, at jeg aldrig har sat mig op mod Justitsministeriet«.

Men det var dig og din minister, der havde ansvaret for fremsættelsen af lovforslaget?

»Ja, forslaget lå formelt i Skatteministeriet, men det blev gjort til en del af en finanslovsforhandling. Vi var blot pennefører på lovforslaget,« siger Peter Loft.