Peter Christensen vil låne ubådskapacitet i NATO

Danmark har ikke udstyret til at jage ubåde, erkender forsvarsminister Peter Christensen. Socialdemokraterne, DF og Konservative vil gerne overveje muligheden for at opgradere flådens kapaciteter.

ARKIVFOTO: Ubåden S321 NORDKAPEREN af NARHVALEN-klassen. Luftfotografi. Ca. år. 2000. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt

Danmark må trække på hjælp fra andre NATO-lande, hvis vi bliver nødt til at jage ubåde i Arktis eller farvandene omkring Danmark, lyder det nu fra forsvarsminister Peter Christensen (V).

Det er situationen efter et år, hvor Finland, Sverige og Storbritannien har jagtet fremmede ubåde i deres territorialfarvand.

Berlingske beskriver søndag, at der i 2006 blev observeret en fremmed ubåd i en fjord ved Grønland. Observationen blev af myndighederne betegnet som »pålidelig« og som en reel observation.

Siden 1980 har Berlingske fundet op til 15 ubådsobservationer ved Grønland, hvoraf flere blev fulgt op af ubådsjagter fra danske flådefartøjer. Nu advarer eksperter om, at flåden ikke har sonarkapacitet til at søge efter ubåde i Arktis.

Forsvarsminister Peter Christensen bekræfter, at Forsvaret har kendskab til observationen ved Grønland, og at Danmark ikke er i stand at jagte ubåde på egen hånd, fordi sonarudstyr og dybdebomber er sparet væk på inspektionsskibene, ligesom de ni nye danske helikoptere heller ikke får en sonar, der kan bruges til at jagte ubåde:

»Danmark råder ikke selv over alle former for militære kapaciteter herunder eksempelvis ubåde og helikopterbårne sonarer. Generelt set er Danmarks anti-ubådskapacitet – blandt andet efter afslutningen af den kolde krig –  gradvist blevet reduceret til fordel for andre kapaciteter,« svarer Peter Christensen i en mail.

Det betyder, at Danmark kan blive nødt til at spørge allierede i vores nabolande om hjælp, hvis det igen kommer på tale at jagte en ubåd i dansk eller grønlandsk territorialfarvand.

»Danmark er imidlertid medlem af NATO, og alliancens medlemslande råder samlet set over alle relevante former for militær kapacitet. Skulle der opstå omstændigheder, hvor danske kapaciteter ikke i sig selv er tilstrækkelige, vil vi kunne konsultere de øvrige lande i NATO og i givet fald anmode om bistand herfra,« fortsætter ministeren.

Briterne fik eksempelvis hjælp fra et amerikansk P3 Orion-fly, da man jagtede en ubåd ved Skotland omkring årsskiftet.

Men det er ikke godt nok at låne sig frem, mener forsvarsordfører i Dansk Folkeparti, Marie Krarup.

»Vi mener helt klart, at Danmark bør have ubåde. Men det er også en god ide med sonar på helikopterne til flåden, vi skal undersøge, hvad det koster at få monteret. Vi skal på lang sigt være mere opmærksomme på farvandsovervågningen i Arktis og i danske farvande.«

De ni Sea Hawk-helikoptere, som leveres til Danmark i de kommende år, er netop bygget til ubådsjagt, men Danmark har bedt om ikke at få denne specifikation.

Hos de Konservative vil forsvarsordfører Rasmus Jarlov have undersøgt muligheden for igen at få danske ubåde. Alternativt sonar til helikopterne:

»Rusland er både aktiv i Arktis og i Østersøen. Vi skal være i stand til at overvåge vores eget farvand,« siger han.

Hos Socialdemokraterne vil forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S) ikke afvise, at de nye helikoptere alligevel skal have en sonar, der kan bruges til ubådsjagt.

»Sonar kan være den intelligente og den billige måde, vi gør det her på.  Men det er ikke en nem prioritering, for vi vil ikke bruge flere penge end dem, som er lagt frem i forsvarsforliget.«

Forsvarsminister Peter Christensen er da heller ikke helt afvisende overfor at skrue op for Danmarks kapaciteter på ubådsområdet:

»Der er i Forsvarsaftalen 2013-2017 ikke lagt op til en styrkelse af anti-ubådskapaciteten, men Danmark skal løbende tilpasse sig nye globale udfordringer.«

Efter årsskiftet kommer en redegørelse af den fremtidige opgaveløsning ved Arktis, som også ventes at indeholde informationer om behovet for ubådseftersøgning ved Grønland.

Forsvarets topfolk som chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Stig Østergaard Nielsen mener, at risikoen for suverænitetskrænkelser fra ubåde er lav og at der ikke er noget af interesse for ubåde i de grønlandske fjorde.

Forsvarskommandoen har tidligere oplyst, at de grønlandske fjorde udgjorde perfekte skjulesteder for strategiske atomdrevne ubåde.

Derfor var der efter Den Kolde Krigs afslutning i 1992 stadig russisk efterretningsinteresse i at kende dybden af fjordene for at finde egnede steder at gemme sine ubåde ifølge en artikel fra historiker Bent Jensen, som har haft adgang arkiver fra forsvaret.