Peter Christensen: Fyringerne i Skat fortsætter

Peter Christensen (V), marts 2011-oktober 2011 Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Under Peter Christensens relativt korte tid som skatteminister var EFI stadig forsinket. Til gengæld fortsatte fyringerne, og dagen efter Peter Christensens tiltrædelse meddelte Skatteministeriet, at der skulle afskediges omkring 100 medarbejdere.

I et svar til Folketingets Skatteudvalg forklarede ministeren, at formålet var at »skaffe lønsum til at ansætte de fornødne særlige kompetencer, så Skatteministeriet fortsat kan følge med i den teknologiske udvikling til gavn for borgere og virksomheder«.