Pernille Vermund og Kristian Thulesen Dahl i hård debat: »Hvorfor stoppede I ikke Lars Løkke? Hvad tænkte I på?«

Stram, strammere... Folketingsvalget nærmer sig, og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl tørnede torsdag aften sammen med Pernille Vermund fra Nye Borgerlige i en duel, der først og fremmest gik på, hvem af de to, der bedst vil sikre en restriktiv udlændingepolitik i Danmark.

Kampen om de indvandrings- og EU-kritiske vælgeres stemmer i Sydjylland blev for alvor indledt torsdag eftermiddag, da Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og Nye Borgerliges Pernille Vermund tørnede sammen i en direkte debatduel. Thomas Lekfeldt

Med to krydser på et hvidt papir blev den kommende folketingsvalgkamp på sin vis skudt i gang torsdag i Aabenraa.

Ganske vist kan der i princippet endnu gå måneder, før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bliver enig med sig selv om en valgudskrivelse.