Pernille Vermund i voldsomt angreb på debattør: Han er klam og løgnagtig

- Artiklen er opdateret klokken 19.10 med en kommentar fra David Trads.

Det var dråben. Her er min grænse, og nu sætter jeg foden ned.

Sådan forklarer formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund om, hvorfor hun på sin Facebook kalder David Trads, debattør ved Altinget og studievært på Radio24syv, for en »uvederhæftig tølper«, »løgnagtig«, »latterlig« og »useriøs« – samt en »narcissistisk skrælling«.

Mere end 2.000 danskere har reageret på Facebook-opslaget. Berlingske har derfor kontaktet Pernille Vermund for at spørge hende, hvorfor et så markant sprogbrug var nødvendigt, og hvorvidt det er rimeligt.

Anledningen til opslaget er et debatindlæg på Altinget.dk, hvor David Trads sidestiller Pernille Vermund med blandt andet hollandske Geert Wilders, hvis parti, Frihedspartiet, David Trads beskriver som »direkte racistisk«.

I en skriftlig kommentar skriver David Trads til Berlingske: »Jeg ønsker ikke at bære ved til det hadefulde bål, som Nye Borgerlige næres ved. Det er simpelthen for farligt. I dag har jeg modtaget utallige trusler - senest et anonymt telefonopkald med en konkret trussel.«

Racistisk er grænsen

Netop racist er en beskyldning, som Pernille Vermund ikke vil have hæftet på sig. Sammenligningen fik hende derfor til Facebook-tasterne, hvor hun skrev det kritiske opslag om David Trads, der har fået flere tusinde reaktioner.

Pernille Vermund fortryder ikke indlægget, selvom hun erkender, at tonen mod David Trads i opslaget er hård.

»At blive kaldt racist er fuldstændigt utilstedeligt. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i at blive forbundet med noget, som i min verden er så vederstyggeligt som at undertrykke andre mennesker på grund af deres race eller deres hudfarve,« siger hun.

Pernille Vermund tilføjer, at hun er indstillet på, at tonen er hård, når man engagerer sig i debatten. Hårde beskyldninger tager hun med »humor og overskud«. Men netop et label som »racist« var den dråbe, der fik bægeret til at flyde over, forklarer hun:

»Jeg bliver så harm over det. Jeg kan simpelthen ikke have det. Jeg kan ikke have racisme.«

»Har ødelagt et andet menneskes liv«

Du kalder David Trads en uvederhæftig tølper og siger, at han er løgnagtig, latterlig, useriøs og fremstår som en narcissistisk skrælling, der ikke fik nok opmærksomhed som barn, mens du slutter af med at kalde ham et usselt pjok. Hvorfor vælger du de ord?

»David Trads har allerede ødelagt et andet menneskes liv, da han hængte Henrik Gade Jensen ud på Informations forside,« siger Pernille Vermund med henvisning til historien i Information, hvor daværende spindoktor Henrik Gade Jensen blev beskyldt for at have nazi-forbindelser. En historie, David Trads senere har undskyldt for.

»Så for mig er David Trads bare klam,« siger Pernille Vermund og tilføjer:

»Jeg tror ikke, jeg kan komme i tanke om et andet menneske, der vækker sådan nogle følelser i mig. Han minder mig om slangen i Robin Hood. Han er sådan et lille menneske, der prøver at komme frem på andres bekostning.«

Pernille Vermund siger, at en hård tone mod hende og partiet som regel preller af.

»Men lige præcis racist vil jeg simpelthen ikke have siddende på mig. Så slår jeg igen.«

»Lad os gå på værtshus og slås«

Er det ikke en udemokratisk måde, du debatterer på, når du skriver det indlæg og kalder ham de ting?

»Næ. Jeg rammer ham sådan set bare, hvor han starter. Han siger »lad os gå på værtshus og slås«, og så siger jeg egentligt bare »okay, så lad os gå på værtshus og slås«,« siger Pernille Vermund i overført betydning med henvisning til, at hun ”tager debatten til hans niveau«.

Hvorfor er det nødvendigt at bruge de her ord om David Trads?

»David Trads får en masse taletid, fordi han skaber debat. Men hans debatindlæg i Altinget kan få den konsekvens, at folk f.eks. ikke tør at stille op for Nye Borgerlige, fordi de er bange for at blive kaldt racister. Det finder jeg mig ikke i. Så får han for meget magt.«

Er løsningen at kalde ham et usselt pjok og en uvederhæftig tølper?

»Den eneste måde at komme det til livs på er ved at fortælle, at man her har med et menneske at gøre, som omgår sandheden så lemfældigt, at han er uden for rækkevidde.«

Typen, der stikker modstandsfolk

Du skriver også, at han er typen, der stak modstandsfolk under 2. verdenskrig. Er det en alvorlig anklage i dine øjne?

»Nej. Der var folk, der arbejdede for tyskerne. Den type findes også i dag. David Trads er sådan en lidt klam type, man ikke ved, hvor man har, fordi han omgås sandheden lemfældigt.«

Der er flere tusind danskere, der har reageret på opslaget. Hvad signalerer det overfor dine vælgere, når du skriver sådan et opslag?

»Jeg tror, folk synes, det er befriende, at der endelig er en, der giver David Trads en ordentlig omgang buksevand. Han er udenfor pædagogisk rækkevidde.«

Skal du ikke som formand for Nye Borgerlige, der måske skal tale fra Folketingets talerstol efter næste valg, være hævet over den type debat?

»Næ. Det skal jeg sådan set ikke,« siger Pernille Vermund og tilføjer:

»Når han tager det ned på det niveau, er det ikke en saglig debat. Diskussionen kan aldrig nogensinde blive saglig, fordi det er så usagligt et postulat at sidestille os med racister. Det giver ikke mening at begynde at modsvare det.«

Er det ikke ligesom at sige, »hvis nogen kalder dig noget grimt, kan du bare kalde dem noget grimt tilbage«?

»Det er ligesom at sige, at racisme er min grænse. Sådan en som David Trads får retur på en anden måde, fordi han gør det igen og igen,« siger Pernille Vermund og henviser igen til nazi-beskyldningerne mod Henrik Gade Jensen.

Et »offerkort«

David Trads beskriver på sin Facebook, at en mand tog fat i ham på gaden i lørdags, hvorefter manden ”hældte sin indestængte vrede ud” over David Trads. Ifølge David Trads er årsagen blandt andet den tone, du fører i debatten, der opildner folk til at reagere voldsomt. Kan dine opslag have den konsekvens, og har du et ansvar for reaktionerne?

»Nej, det er et offerkort at trække. Det er fuldstændigt utilstedeligt at true andre mennesker, og det kan aldrig forsvares. Men man kan heller ikke lægge ansvaret over på mig, hvis andre tager fat i David Trads.«

Kan bekymringen ikke netop være, at når der er den type Facebook-opslag fra dig, vil en af dine vælgere få lyst til at reagere på det?

»Det ville aldrig være mit ansvar at andre opfører sig kriminelt eller utilstedeligt.«

Der er meget fokus på tonen i debatten – især når det kommer til udlændinge og indvandrere. Går du ind for, at der skal være en god og saglig tone i debatten?

»Jeg går ind for, at hver fugl fløjter med sit næb. Jeg skal absolut ikke være tonemester overfor andre. Det er meget sjældent, at jeg svarer igen, som jeg gjorde denne gang. Gudskelov for det, for der er ikke noget værre, end hvis folk står og råber i kor. Men jeg går ind for at folk debatterer på den måde, de føler, får deres budskab bedst frem.«

Så du går ikke ind for en god tone i debatten?

»Jeg vil ikke blande mig i, hvordan andre mennesker skal debattere.«

Går du ind for, at du selv skal debattere med en god og saglig tone?

»Jeg går ind for, at jeg skal sige tingene, som de er. Jeg skal diskutere sagligt i de sammenhænge, hvor det er relevant. Men jeg går også ind for, at hvis der kommer en mand og pisser mig op og ned ad ryggen, så får han igen af samme skuffe.«

En velovervejet anklage

Hvor velovervejet var det her indlæg? Strøg du til tasterne eller tænkte du over det først?

»Det var ret velovervejet forstået på den måde, at jeg læste hans indlæg; Først tænke jeg, at jeg bare ville æde den, for jeg ved, at vi ikke er racister. Men så gik der et par timer, og jeg kunne bare mærke, at det vendte sig i mig. Jeg talte ikke med nogen om, at jeg ville skrive det, men jeg gik og overvejede, om jeg skulle sætte foden ned. På den måde var det velovervejet.«

Hvad håber du at opnå ved at bruge de her ord om David Trads?

At han stopper med at kalde os racister.«