Enhedslisten får i dag ny politisk ordfører, da Pernille Skipper stopper efter fem år på posten.

Pernille Skipper bliver afløst af Mai Villadsen, men hun fortsætter som medlem af Folketinget.

29-årige Mai Villadsen blev valgt til Folketinget for første gang ved valget i juni 2019 og har indtil nu været Enhedslistens ordfører for klima, natur og miljø.

Mai Villadsen bliver ifølge Berlingskes oplysninger ny politisk ordfører for Enhedslisten.
Mai Villadsen bliver ifølge Berlingskes oplysninger ny politisk ordfører for Enhedslisten. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Enhedslisten har et rotationsprincip, der dikterer, at man ikke kan stille op til valg for partiet efter mere end syv sammenhængende år som medlem af Folketinget. Det var også det rotationsprincip, som førte til Enhedslistens tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsens afgang fra Folketinget i 2019.

Pernille Skipper fortsætter altså i Folketinget, som hun har været medlem af siden valget i 2015, men stopper efter næste valg.

Enhedslisten har ikke en egentlig partileder, så det er den politiske ordfører, der repræsenterer partiet i de vigtigste sager og i partilederrunder i forbindelse med valg.

Derfor er det altså en vigtig og indflydelsesrig post, som Mai Villadsen nu overtager.