Pernille Skipper: Skal Brian Mikkelsen også have fodlænke på?

Enhedslisten vil ikke præventivt udstyre udlændinge på tålt ophold med fodlænker, selvom nye tal viser, at mange begår kriminalitet. Det vil svare til at udstyre alle med navnet Brian med fodlænker.

Pernille Skipper (EL). Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er bekymrende, at over halvdelen af de udlændinge, som er på såkaldt tålt ophold, ifølge nye tal har begået ny kriminalitet, men det løser ikke problemet at smække en fodlænke om anklen på dem.

Det siger Enhedslisten, efter en samlet højrefløj bakker op om, at udlændingene skal have fodlænke på.

»Det er utroligt bekymrende, for det svarer til at straffe personer for noget, man tror de vil gøre,« siger retsordfører Pernille Skipper (Ø) og henviser til, at tålt ophold dækker over personer, som har begået kriminalitet men har udstået deres straf og nu venter på at kunne blive sendt ud af landet.

»Så vil de borgerlige sætte en fodlænke på dem, fordi statistikkerne viser, at de måske vil gøre det igen. Det svarer til, at statistikkerne viser, at hvis du hedder Brian, så er der cirka tre gange så stor sandsynlighed for, at man vil begå kriminalitet end andre, og så må vi hellere putte en fodlænke på Brian Mikkelsen (K) fra de Konservative,« siger Pernille Skipper.

Ifølge Ugebrevet A4 har 5,2 procent af personer med navnet Brian en straf, mens gennemsnittet for befolkningen ligger på 1,8 procent.

»I et retssamfund bliver man straffet for det, man har gjort og ikke det, nogen tror, at man vil gøre,« siger Pernille Skipper.

Hun understreger dog, at det er bekymrende, at 32 ud af 64 på tålt ophold ifølge Søndagsvisens har begået kriminalitet igen, efter de kom på tålt ophold.

Men ordningen med tålt ophold bidrager heller ikke til en tilbagevenden til en lovlydig færd, siger Pernille Skipper, som dog ikke mener, at det legaliserer at begå kriminalitet.

»Der er ikke nogen undskyldning for at begå kriminalitet. Men vi må indse, at ordningen om tålt ophold absolut bestemt ikke fordrer, at mennesker kommer på ret køl igen - de har ikke nogen chance for det, selvom de gerne ville. Jeg har ikke den gyldne løsning, men vi politikere skal også passe på ikke at falde over hinanden om at komme med en god overskrift, for jeg er bekymret for nogle af de forslag, der har været fremme,« siger hun

Tålt ophold dækker over personer, som den danske stat har nægtet opholdstilladelse, hvis de for eksempel har begået alvorlig kriminalitet eller vurderes at være til fare for den danske stat. De danske myndigheder kan dog ikke sende dem hjem, da de risikerer at blive dræbt, tortureret eller på anden forfulgt i deres hjemland.