Pernille Skipper kæmpede en ulige kamp for ligheden

Enhedslistens formand Pernille Skipper holder tale på Folkemødet 2016 fotograferet i Allinge på Bornholm fredag den 17. juni 2016.. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, gjorde sit bedste for at tænde ilden hos det sparsomme publikum, men den druknede i regnen foran Store Scene på Folkemødet i Bornholm.

Opvarmningen til Pernille Skippers partiledertale bestod af sange om blandt andet at vente og vente på den feministiske revolution. Jeg ventede og ventede såmænd bare på Pernille Skipper. Da hun så skulle på scenen, blev hun annonceret med et brøl, der kunne høres i Hviderusland eller deromkring.

Hun satte rammen for sin tale straks - imellem rig og fattig. Imellem dem, der på Marienborg for en måned siden med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen ville løse Danmarks udfordringer med topskattelettelser, så de, der i forvejen har mest, kunne slippe endnu billigere.

Nyhedsværdi

Jeg kan have haft et midlertidigt billedudfald undervejs, men jeg hørte intet.

Retorik

Enhver god historie har en skurk, et offer og en helt. I Pernille Skippers fortælling var de onde - stadig - kapitalen og selvfølgelig statsministeren, ofret var de fattige, og gæt selv, hvem helten var. Jeg troede egentligt, at den form for stereotypi hørte 70'erne til, men den lever i bedste velgående i Enhedslistens univers. Pernille Skipper henvendte sig direkte til statsministeren "Kære Lars Løkke Rasmussen" og bad ham blandt andet om at tage ud på et plejehjem eller hjem til en enlig mor, der slås for at få råd til en børnefødselsdag. Gode sætninger undervejs såsom: "Ulighed er ikke nogen hellig lov".

Gennemslagskraft

Pernille Skipper fremkaldte trods regnvejret de fleste bifald blandt tilhørerne i dag. Hun var konsistent i sin tale, kørte konsekvent på uligheden i samfundet; uligheden i sundhed, tryghed, i uddannelse. Og så brugte hun det gammelkendte motto, som bl.a. den undersøgende journalistik også bruger: "Follow the money."  Hendes rolle som de svages beskytter imod "eliten, der beriger sig, når muligheden byder sig", bekom tilhørerne vel. Og da Pernille Skipper sagde, at kløfterne i samfundet skal blive mindre og fællesskabet større, klappede folk igen. I modsætning til for eksempel Anders Samuelsen kom hun ikke med et eneste bud på, hvordan hun vil ændre samfundet. Hun ville dog lade bankerne betale tilbage for den hjælp, de fik under finanskrisen i vrede over, at skatteyderne har tabt penge på at hjælpe bankerne, mens de forgylder aktionærerne.

Humor

Humor var der ikke - kun i kategorien sarkasme; som den om topcheferne, der skulle i rundkredsterapi på Marienborg om deres traumer med at betale skat.

Samlet bedømmelse