Pensionsalderen splitter Folketinget

De Radikale rejser med ny solomelding spørgsmålet om, hvornår vi skal på pension. Spørgsmålet deler både Folketinget og regeringspartierne indbyrdes.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste har planerne på plads: Der skal spilles mere golf, børnebørnene skal nydes og eksotiske lande skal besøges.

Danskerne har ikke svært ved at holde sig beskæftiget, når de går på pension. Men spørgsmålet er, hvornår det skal ske. Politikerne i Folketinget kan ikke finde fælles fodslag om de formelle rammer omkring otiummet.

Fredag erklærer indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard (R) sig parat til at fremrykke tidspunktet for, hvornår man hæver pensionsalderen. Den melding står på skuldrene af nye prognoser, der varsler en stadig længere levetid for danskerne.

Og når vi alle sammen lever lidt længere, så lægger det et pres på velfærdsstaten, fastslår Kurt Houlberg, der forsker i kommunaløkonomi ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

»Det er glædeligt, at vi danskere bliver ældre, men det lægger et økonomisk pres på velfærdsstaten. Demografisk set går vi en hårdere tid i møde, der vil udfordre vores velfærd,« siger han med henvisning til den voksende generation af ældre, der udfordres yderligere af, at det blandt andet er de små årgange fra 1980erne, der skal holde hånden under dem.

»Det er afgørende for landet som helhed, at den offentlige service kan finansieres og i takt med, at vi lever længere, så giver det god økonomisk mening at overveje, om vi skal arbejde længere tid,« siger Kurt Houlberg.

Tilbage i 2006 vedtog et bredt flertal i Folketinget velfærdsaftalen, der hævede folkepensionsalderen fra 65 til 67 år i 2027 med en gradvis indfasning fra 2024. Samtidig har man vedtaget en såkaldt indeksering, der betyder, at pensionsalderen automatisk stiger i takt med, at levealderen stiger, sådan at alle har udsigt til gennemsnitligt 14,5 år som pensionist.

Morten Østergaards melding deler Folketinget. Mens Liberal Alliance og Konservative glæder sig over forslaget, får det en kølig modtagelse hos regeringspartnerne i Socialdemokratiet, hvor finansminister Bjarne Corydon (S) afviser at hæve pensionsalderen.

»Vi har en bred politisk aftale, der er meget vidtgående. Vi er et af de relativt få lande i Europa, der har turde træffe en principiel beslutning om, at når levetiden stiger, så stiger pensionsalder også, men vi har også indgået en aftale om præcis, hvordan det foregår, hvor meget varsel der gives, og det mest naturlige er, at vi overholder den aftale,« siger Bjarne Corydon.

Han slår samtidig fast, at de Radikale er »i deres gode ret« til at komme med forslag.

»Og det er en meget grundfæstet holdning hos de Radikale. Jeg ville have været mere overrasket, hvis de ikke talte for at hæve pensionsalderen,« siger finansministeren og står fast på, at de to partier har »et kæmpe bjerg« af fælles politik, man går til valg på.

Heller ikke hos Venstre er man specielt begejstrede for forslaget.

»Vi holder fast i den aftale, der ligger fra 2006. Der er et loft for, hvor meget man kan hæve pensionsalderen. vi mener, at det er rimeligt, at folk har god tid og sikkerhed, når de skal planlægge noget så afgørende som deres pension,« siger næstformand Kristian Jensen (V) til Jyllands-Posten.