Pensionist afslører pinagtig regnefejl

De bedste faktatjekkere er læserne. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har brugt forkert tal fra BUPL til at angribe regeringen for løftebrud, men en pensionist har regnet den ud.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl på Folkemødet på Bornholm 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det var en god historie, da dr.dk for nylig kunne fortælle, at beregninger fra den nordjyske afdeling af pædagogernes fagforening, BUPL, viste, at regeringens nye børnepakke – en plan om at oprette en pulje, som skal medvirke til at øge antallet af pædagoger – kun svarede til ét minuts ekstra voksentid pr. barn pr. uge. Så god, at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, greb tallet og benyttede det til et frontalangreb på regeringen i sit ugebrev 25. maj, dagen før valgets udskrivelse.

Han henviser til regeringsgrundlaget fra 2011, hvor regeringen skrev, at kvaliteten af dagtilbuddene skulle øges, og tilføjer:

»Det ville jo være skidt, hvis man gik ind i valgkampen med endnu et stort løftebrud i bagagen. Problemet for regeringen er så bare, at dét gør man.«

Der er bare ét problem: Tallet fra BUPL er forkert. Skrupforkert.

Og det er ikke Berlingskes fortjeneste, at det blev opdaget. Det er Leons, en ikke helt almindelig dansk pensionist. Forklaringen følger her:

Berlingske faktatjekkede Dansk Folkepartis brug af tallene fra BUPL i sidste uge og fandt, at de 125 mio. kroner i børnepakken ikke giver et retvisende billede af regeringens indsats for at løfte daginstitutionerne.

Regeringen afsatte i 2011 500 mio. kroner til daginstitutionerne og yderligere 250 mio. kroner blev øremærket flere pædagoger på finansloven for 2015. Alle de penge er slet ikke medtaget i beregningen fra BUPL Nordjylland. Hvis man foretog samme teoretiske omregning af alle de 875 mio. kroner til pædagogtid, ville man få syv minutter pr. barn pr. uge.

Gange, ikke dividere

Det så ikke ud til at være et problem, hvis man som BUPL ville foretage en grov beregning, der skulle sætte børnepakkens størrelse i relief isoleret set. Men det bliver et problem, hvis man som Dansk Folkeparti bruger tallet til at angribe regeringen for løftebrud med afsæt i regeringsgrundlaget fra 2011. Det vurderede i hver fald en ekspert i artiklen.

I en boks ved siden af artiklen i avisen stod BUPLs regnestykke. Og det er her, Leon kommer ind i billedet. Regnestykket undrede ham, og han skrev en e-mail til os:

»I jeres artikel i dag, »Dansk Folkeparti forenkler fakta om børnepakke«, er der nogle, der ikke kan regne – og endnu flere der ikke kan gennemskue fejlen. Det ser ud til, at i hvert fald BUPL Nordjylland skal have deres skolepenge tilbage.

Når du vil omregne 0,06 timer til minutter, skal du gange med 60, ikke dividere. Det giver 0,06 x 60 = 3,6 minutter pr. uge, ikke 1,0 minut.«

E-mailen var signeret:

»Leon Østergaard – der gik i den stråtækte landsbyskole«.

Tallet er altså ikke ét minut pr. barn pr. uge, det er 3,6 minutter. Der skulle have været ganget med 60 i stedet for divideret.

Regnestykket er altså gået helt galt for BUPL Nordjylland. Det bekræfter BUPL Nordjyllands formand, Liselotte Thomsen:

»Det er naturligvis rigtig ærgerligt, at regnestykket ramte 2,5 minutter om ugen forkert.«

Dog, tilføjer hun, er det virkeligt triste, at en ny normeringsopgørelse fra Danmarks Statistik angiveligt viser en virkelighed tættere på fejlberegningen end det korrekte regnestykke.

Statistik og trafik

Kristian Thulesen Dahl er ikke vendt tilbage trods Berlingskes henvendelser over flere dage. Vi ville ellers gerne have haft hans kommentar.

Han kvitterede dog for Berlingskes første faktatjek med at rose os for et stykke folkeoplysningsarbejde, som dog ifølge DF-lederen ikke rokkede en tøddel ved hans grundlæggende pointe.

Leon Østergaard underskriver sig som en, der gik i den stråtækte landsbyskole. Men den kvikke læser har nu også lidt andre forudsætninger end det.

Han er uddannet sociolog. Mange har lyttet til Leon Østergaards stemme, når han talte om trafiksikkerhed i »Trafikradioen« på DR i 1970erne. Dengang arbejdede han for Rådet for Større Færdselssikkerhed. Han fik siden en direktørstilling i Statens Information, før han kom til Danmarks Statistik:

»Jeg arbejdede for Danmarks Statistik, indtil jeg blev pensioneret,« siger han og tilføjer tørt:

»Dér havde vi en omhyggelig og kritisk omgang med tal.«