Hvad styrer egentlig hånden, når du skal sætte dit kryds den 18. juni? Er det dit syn på samfundets overordnede tilstand? Eller er det tegnebogen i lommen og dine egne interesser, der bestemmer, hvor hånden bevæger sig hen?

Lad os slå fast med det samme: Pengepungen betyder generelt set ikke særligt meget for, hvem vi stemmer på – selv om det er en udbredt myte blandt danskerne. Det er nærmere et sammensurium af værdier, social baggrund, køn og en lang række personlige faktorer, der afgør, hvor du sætter dit kryds.

Er du en ældre mand med aktier, stemmer du med stor sandsynlighed borgerligt. Er du en højtuddannet kvinde, stemmer du formentlig på de Radikale.

Desuden er der en tendens til, at danskerne også gerne belønner den siddende regering eller støtterne, når det generelt går godt for den danske økonomi. Omvendt straffer vi gerne regeringer, der sidder i økonomiske krisetider.

Forskningsverdenen har ellers i flere år ment, at man kunne forklare danskeres kryds med deres trang til at forbedre egen økonomi.

Men forskning viser med al tydelighed, at Danmarks samlede økonomi vejer tungere end summen på bankkontoens bundlinje, når krydset skal sættes.

»Når man stiller de to ting op over for hinanden, viser analyserne helt entydigt, at det er samfundsøkonomien, der betyder mest,« fastslår Rune Stubager, valgforsker på Aarhus Universitet.

Derfor kan en regering, der sidder i en økonomisk gunstig periode, regne med flere stemmer, mens regeringer i økonomiske krisetider vil få færre, forklarer valgforsker Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet.

Selv om synet på landets økonomi ikke er den altdominerende faktor for, hvor vi sætter vores kryds, kan det ved et så tæt valg som det nuværende få en vigtig betydning. Her kan selv en lille effekt af, at det går bedre med økonomien, skubbe afgørende stemmer over til den siddende regering, påpeger Rune Stubager.

Men når forskningen så entydigt viser, at pengepungen slet ikke er særligt afgørende for krydset, hvorfor går vi så ofte og siger det?

Fordi det er en nemt forståelig stemme­forklaring, lyder svaret fra Rune Stubager. Både venstre- og højrefløjen bruger ofte pengepungen i angreb mod deres politiske modstandere .

»Hun stemte jo også bare på Enhedslisten, fordi hun vil have så meget som muligt ud af samfundet og andres penge,« kunne det lyde.

Eller: »Han stemte kun på Liberal Alliance, fordi han vil have sine penge for sig selv og ikke gider bidrage til fællesskabet.«

Fejlslutning

En anden forklaring på, hvorfor vi i mange år har påstået, at danskerne stemmer med pengepungen, kan være, at en stor dansk undersøgelse rent faktisk konkluderede dette i 1990erne. Undersøgelsens blev foretaget af to valgforskere på Aarhus Universitet, og resultatet blev citeret vidt og bredt i videnskabelige tidsskrifter verden over.

Næsten 20 år efter, i 2013, kom så det endelige opgør med teorien. Sammen med en studerende gennemgik Rune Stubager undersøgelsen. De kunne konstatere, at vi danskere alligevel ikke stemmer ud fra andre økonomiske hensyn end resten af verden.

»Fejlen lå i de indikatorer, der var blevet anvendt. Da vi gravede i det, viste det sig, at de mål, som var blevet brugt for at nå frem til konklusionen, var anderledes end dem, man normalt benytter sig af,« siger Rune Stubager, der stadig hælder mest til, at misforståelsen mere skyldes de »nemt forståelige stemmeforklaringer«.

Det store men

Selv om privatøkonomien ikke har samme betydning, så betyder det ikke, at danskerne er ligeglade med egen økonomi. Folk er ikke nødvendigvis altruister, som Rune Stubager siger.

»Det ville være dejligt nemt, hvis jeg bare kunne sige, at vi enten stemmer med pengepungen eller ud fra samfundsøkonomien. Men når det kommer til den direkte konfrontation, er det samfundsøkonomien og hensynet til den, der dominerer,« pointerer han.

Danskere med høje indkomster stemmer dog typisk mere blåt end folk med lavere indkomster. Rent teknisk kommer den borgerlige drejning til udtryk ved samlede husstandsindkomster på omkring 800.000 kr. om året. Stemmerne fra folk med lavere indkomst fordeler sig relativt jævnt på blokkene.

»Hvis danskerne tjener rigtig mange penge, er de ofte borgerlige. Men stemmerne er også defineret af eksempelvis uddannelsesniveau,« siger Kasper Møller Hansen.

En anden nuance i pengepungs-myten handler om, at der kan stå andet på bankbogen end den månedlige løn. Den personlige formue betyder nemlig også noget; jo flere ting en vælger ejer, desto mere blå er vedkommende.

Aktier, obligationer, udlejningsejendomme og virksomheder har en ret stærk effekt på danskernes beslutning i stemmeboksen. Hvis en vælger ejer alle ting, stemmer 28 pct. på rød blok, mens 60 pct. af vælgerne, der ikke ejer nogen af tingene, sætter en stemme på de røde.

»Det viser, at privatøkonomien også har en betydning,« konstaterer Rune Stubager.

Så selv om det er hensynet til samfundsøkonomien, der dominerer, kan vælgere samtidig godt have en personlig interesse i, at det går godt. Det ene udelukker med andre ord ikke det andet:

»Når økonomien er god, risikerer man ikke at blive arbejdsløs. Og der er nok flere, som køber virksomhedsejerens varer, ligesom aktiekursen sikkert også stiger,« siger Rune Stubager.