Pengeklubber er udbredt i store byer

I Odense forklarer de Konservative, at en hemmelig pengeklub gennem årene har givet »ekstremt store beløb« i partistøtte. Ekspert kritiserer partiforeningen for manglende kontrol med anonyme bidrag.

Det er langtfra ualmindeligt hos partiforeninger i såvel rød som blå blok at samle penge ind til kommunalvalgkampen gennem hemmelige pengeklubber, hvor erhvervsledere anonymt kan holde eksklusive møder med spidskandidaterne mod klækkelige pengebidrag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en udbredt praksis hos partiforeningerne i de store byer at samle penge ind til kommunalvalgkampen gennem hemmelige pengeklubber, hvor erhvervsledere anonymt kan holde eksklusive møder med spidskandidaterne mod pengebidrag.

Socialdemokraterne i Aalborg måtte mandag tilbagebetale et ukendt beløb, efter at Berlingske afslørede, at partiforeningen omgik regler om offentlighed ved at kanalisere bidrag igennem en nystiftet pengeklub.

I går måtte Venstres spidskandidat i København, Pia Allerslev, så rykke ud med en beklagelse efter endnu en historie i Berlingske, hvor det denne gang blev dokumenteret, at Venstre i København imod loven har undladt at oplyse kommunen om et større bidrag fra Industriens Arbejdsgivere i København.

Pia Allerslev støttes også af en pengeklub, hvis medlemmer, hun påstår, ikke at have kendskab til. Foreningen har løbende skiftet navn, men er indregistreret på en adresse, der tilhører et tidligere medlem af Venstres bestyrelse i København. Ifølge Berlingskes oplysninger hedder den i år »Erhvervsklubben Hafnia Future« og støtter Venstre med et større beløb over 20.000 kr.

Højt kontingent

Eksperter har i flere år mistænkt klubberne for at være skalkeskjul for at omgå reglerne om offentlighed i partistøtten. I Odense har Venstre samlet penge ind via det såkaldte Erhvervsforum Fyn, som partiet ikke ønsker at tale med Berlingske om, mens de Konservative benytter sig af den såkaldte Odense Erhvervsklub.

Medlemmerne af Odense Erhvervsklub er hemmelige, men Berlingske har fundet frem til formand Peter Heick, som driver et møbelengrosfirma i byen.

Han vil ikke fortælle, hvor mange penge klubben donerer, eller hvem der er medlem, men han oplyser, at erhvervsklubben gav »ekstremt store beløb«, da nu afdøde Jan Boye (K) var borgmester i forrige valgperiode. Klubben giver fortsat »mange penge« til de Konservative op til dette kommunalvalg, påpeger han.

»Vores medlemmer betaler et højt kontingent, hvor overskuddet går til at yde støtte, men de får rigtig meget for det kontingent. De får en grundigere og mere reel information fra politikerne,« forklarer Peter Heick.

Meget forskellige beløb

Klubben er bygget op, så de fynske erhvervsbosser betaler et kontingent på fem, ti eller femtentusinde kroner om året, alt efter om de ønsker ét, to eller tre sæder ved de hemmelige møder, som afholdes fire til fem gange om året med deltagelse af konservative lokalpolitikere.

Mellem 75 til 80 procent af pengene går til kampagnebidrag, som udbetales i mindre portioner i valgår, forklarer Peter Heick:

»Det fungerer på den måde, at Odense konservative vælgerforening anmoder om et bidrag på 200.000 kr. eller 50.000 kr. ad gangen, hvor de skal retfærdiggøre, hvad pengene går til. Er det til pjecer, plakater, annoncer i Fyens Stiftstidende eller TV-spots? Det er meget forskellige beløb,« forklarer han.

Der er ingen formelle forbindelser mellem erhvervsklubben og vælgerforeningen. Derfor er der heller ingen kontrol med, om en virksomhed både betaler kontingent til klubben og samtidig giver et pengebidrag direkte til vælgerforeningen.

På den måde er det muligt for en virksomhed helt lovligt at betale næsten 35.000 kr. om året uden at få navnet frem. Det strider med selve ånden i partistøtteloven, hvor alle navne på bidragsydere, der støtter med mere end 20.000 kr., skal oplyses til kommunen.

Spidskandidat i Odense Steen Møller (K) afviser helt at tale om partiøkonomi med Berlingske, men lokalformand John Wozny forklarer, at vælgerforeningen ikke blander sig i, om virksomheder betaler ind begge steder.

»Jeg har jo ikke nogen mulighed for at se, hvem der har givet den anden vej gennem klubben. Sådan fungerer det ikke, for erhvervsklubben er en klub i sig selv, som har sin egen bestyrelse og sine egne vedtægter,« siger John Wozny.Burde I ikke holde øje med, hvem der betaler penge ind begge steder, så I er sikre på, at anonyme bidrag over 20.000 kr. offentliggøres?

»Nej, det mener jeg bestemt ikke er vores opgave. Vi gør lige nøjagtig det, som står i loven,« forklarer lokalformanden.

Uholdbart i længden

Den metode ser umiddelbart ud til at stride med de retningslinjer, som udstikkes fra centralt hold i partiet. Den konservative generalsekretær, Martin Dahl, ønsker hverken at udtale sig om forholdene i Odense, eller agere kontrolmyndighed i sagen, men han forklarer, at partiet har retningslinjer, som oplyses til lokalforeningerne. De samme retningslinjer gælder for K-formand Lars Barfoeds egen pengeklub, C-Business.

»Man må gerne være medlem af C-business og give penge ved siden af til partiet, men hvis de to ting tilsammen overstiger 20.000 kroner, så skal man opgive navnet på gavegiveren,« forklarer han.

Ifølge professor Ove Kaj Pedersen fra CBS i København er det kritisabelt, at der hverken internt i et parti som Det Konservative Folkeparti eller fra det offentliges side er mere kontrol med pengestrømmene i klubberne:

»Det er uholdbart i længden, for der er en begrundet mistanke om, at de klubber bruges til at få anonyme bidrag på mere end 20.000 kr. ind i partierne. Det mærkværdige er, at hverken politikere eller erhvervsliv kan se, at de gradvist undergraver deres egen troværdighed, når de ikke gør noget ved problemet,« siger han.