Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
BERLIN: Den enorme valgplakat siger meget om Angela Merkels valgkamp. I Tyskland er det almindelig kendt, at den tyske kansler har for vane at modstille fingrene foran sig, når hun står og lytter eller poserer for fotografer. Det kaldes Merkels »rude« og er en fast del af de godmodige karikaturer, der laves af hende. Ligesom tilnavnet »Mutti«. Nu har CDU blæst »ruden« op på en 70 meter gange 30 meter stor valgplakat midt i Berlin. Er det selvironi eller personkult?
Ifølge partiforskeren Oskar Niedermayer er budskabet, at »Mutti« tager nationen ved hånden gennem krisen. Ifølge CDUs generalsekretær, Hermann Gröhe, er det simpelthen legemliggørelsen af CDUs valgbudskab: »Tyskland er i sikre hænder«. Det handler om Angela Merkels ledelse og ikke meget om politiske budskaber. Det er denne apolitiske Angela Merkel i størrelse XXL, som Socialdemokraternes kanslerkandidat, Peer Steinbrück, nu erklærer åben kamp.
Ny selvtillid
Da Forbundsdagen tirsdag holdt afslutningsdebat, var det en tændt SPD-kandidat, der uddelte high five til partikolleger. Under søndagens TV-duel var det for første gang lykkedes Peer Steinbrück foran næsten 18 millioner seere at presse Angela Merkel. Det skabte et mentalt vendepunkt internt i SPD, der længe har været et desillusioneret parti med to kæmpe problemer.
Socialdemokraternes kanslerkandidat har tabt anseelse, og deres bud på en regering er ikke realistisk. Det første problem fik Peer Steinbrück rettet noget op på i duellen med Angela Merkel. Det sidste har SPD stadig. I en meningsmåling i går, torsdag, fra ZDF-Politbarometer bliver SPD stående på 26 procent. Stadig meget langt til en rød-grøn regering.
Angreb
I Forbundsdagen gik Steinbrück til angreb på Merkels lederskab. Steinbrück brugte en trafikmetafor og talte om en regering i en rundkørsel. Han kaldte regeringen for »magtens arkitekt«, men ikke »Tysklands arkitekt«. Han gik akademisk til værks og citerede sociologen Jürgen Habermas for, at Angela Merkels offentlige person mangler »enhver normativ kerne«. Mens Merkel lyttede, blev hun af sin udfordrer beskyldt for at tøve sig igennem fire spildte år for Tyskland.
Angela Merkel brugte omvendt sin tale på en detaljeret gennemgang af de sidste fire år, som hun til slut kaldte »fire gode år for Tyskland«. Det går bedre for de fleste blandt andet på grund af »klog politik«, lød hendes hovedbudskab. Weiter so, som de siger i Tyskland.
Kansleren som præsident
Det er en risikabel strategi at gå direkte op imod kanslerens store popularitet, men SPD har ikke noget valg, mener Christoph Weckenbrock, der er ekspert i tysk politik ved universitet i Bonn. Desuden er kanslerens valgkamp usædvanligt apolitisk, forklarer han.
»Det er jo temmeligt usædvanligt, at en kansler får stor anerkendelse i befolkningen for at trække sig ud af partipolitikken og forsøge at svæve som en præsident over partierne. Det er jo egentlig ikke meningen. Dertil har man jo forbundspræsidenten. Men i befolkningen, hvor der er politikertræthed, virker det godt. Det forsøger Peer Steinbrück at gå op imod, hvilket er risikabelt, når man ser på befolkningens holdning,« siger Christoph Weckenbrock, der ikke regner med, at SPDs angreb vil virke på vælgerne.
Går det godt eller skidt?
Det andet ben i SPDs offensiv her i valgkampens slutspurt handler om, hvordan det egentlig går i Tyskland.
Ifølge SPD og De Grønne er problemet med Angela Merkels »tøven« nemlig, at landet under hende er kørt skævt. Man kan næsten få indtryk af, at Angela Merkel og Peer Steinbrück bor i hvert sit land. I Angela Merkels Tyskland er der rekordbeskæftigelse. Der investeres i fremtiden, men holdes samtidig hus med pengene i det offentlige. Derfor har staten snart overskud for første gang i årtier.
I Peer Steinbrücks Tyskland investeres der for lidt. Høj og lav glider fra hinanden. Mange rige snyder i skat, mens mange i bunden må have kontanthjælp ved siden af jobbet, fordi de tjener så lidt.
I alle valgkampe slås regeringen og oppositionen om at definere virkeligheden, men i denne valgkamp støder de to versioner af Tyskland konstant sammen, påpeger Christoph Weckenbrock: »I alle taler og i alle udtalelser handler det om: Går det os godt, eller går det os dårligt?«
I sidste ende bliver den kamp afgjort af den enkelte vælgers mavefornemmelse, og her står Merkels udlægning stærkest.
»76 procent af tyskerne vurderer deres økonomiske situation som god eller rigtig god, og et flertal finder, at det går dem bedre end for et par år siden. Jeg tvivler på, at det lykkes at ændre dette subjektive indtryk,« siger Christoph Weckenbrock til Berlingske.
Næppe nok for Steinbrück
SPD er tvunget til at prøve at pille Angela Merkel ned til normal størrelse. Søndagens duel skabte ny optimisme i Socialdemokratiet, men Christoph Weckenbrock tror ikke, det rækker til en valgsejr og en rød-grøn regering.
»Allerede inden duellen var der en tendens til, at Steinbrücks opbakning i forhold til kansleren steg lidt. Jeg er sikker på, at det vil lykkes Peer Steinbrück at mindske forskellen en smule. Han solgte sig godt i TV-duellen. Men jeg tror ikke, det rækker til en generel vending, hvor SPD indhenter CDU i målingerne,« siger den politiske ekspert.
Angela Merkel og CDU satser på, at Merkels »rude« lige præcis indrammer det, tyskerne vil have. Ro, tryghed, fremgang. Peer Steinbrück og socialdemokraterne vil fortælle tyskerne, at kansleren bare står med hænderne i skødet.