Partistøtte: Thorning og Løkke er stadig langt fra Obama og Romney

De amerikanske præsidentkandidater skrabede ved seneste valg næsten tre gange så mange privatpenge sammen som de danske folketingspartier.

Barack Obama mødes med Lars Løkke Rasmussen i København, oktober 2009. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Amerikanske tilstande«

Udtrykket bruges i flæng - og sjældent positivt - når talen falder på penge i politik.

Amerikanske tilstande er et sted, vi i Danmark i hvert fald ikke skal hen, forstås.

Og selvom partiernes pengestrømme i flere år har været udsat for journalistisk granskning, og lukketheden om donationerne får international kritik, så er der endnu et stykke vej til de mytologiske amerikanertilstande.

Det viser beregninger fra Politiko.dk.

I valgåret 2011 svarede den samlede private støtte til de otte folketingspartier nemlig kun til en tredjedel af, hvad de to amerikanske præsidentkandidater hentede ind året efter. I hvert fald når man tager højde for landenes størrelse.

Forklaring følger.

Ved det amerikanske præsidentvalg i 2012 blev der i alt indsamlet over to milliarder dollar til fordel for enten præsident Barack Obama eller udfordreren Mitt Romney.

Det fremgår af en opgørelse, som avisen The Washington Post har lavet på baggrund af tal fra den føderale valgkommission, FEC.

I danske kroner hentede de to tilsammen 13,87 mia. kr. ind i private donationer. Duellanterne satte dermed ikke bare ny rekord »over there,« men velsagtens på verdensplan.

Herhjemme skulle der i hvert fald kun 83 mio. kr. til at sikre en tilsvarende rekord.

Det var nemlig, hvad de otte partier i Folketinget modtog i privat støtte i rekordåret 2011, hvor rød blok i øvrigt fravristede Lars Løkke Rasmussen nøglerne til Statsministeriet. Det fremgår af beregninger, som Politiko.dk har foretaget på baggrund af partiernes regnskaber.

Forskellen på støtten i de to lande er umiddelbart gigantisk, men USA er som bekendt også mange gange større end Danmark. Politiko.dk har derfor sammenlignet de totalt indsamlede beløb på hver side af Atlanten i forhold til antallet af stemmeberettigede.

Og så er forskellen noget mindre.

I USA blev der således ved seneste valg indsamlet 58,95 kroner pr. mulig vælger til de to største valgkampagner. I Danmark var den samlede støtte til folketingspartierne 20,38 kroner pr. mulig vælger. Altså cirka en tredjedel af den amerikanske.

Der skal dog tages højde for, at det amerikanske præsidentvalg fandt sted året efter det danske folketingsvalg. Pengene i politik plejer at vokse i mængde for hvert valg.

Størrelsen på den samlede private støtte steg da også relativt set væsentligt mere i USA op til seneste præsidentvalg end i Danmark op til folketingsvalget.

De to præsidentkandidaters støtte i 2012 svarede nemlig til en stigning på 116 procent i forhold til i 2008, da Barack Obama første gang vandt præsidentposten.

De 83 millioner kroner til de danske folketingspartier til en stigning på omkring 70 procent i forhold til valget i 2007.

Men hvorfor er det sådan?

Valgforsker Roger Buch har tidligere givet denne forklaring til Ugebrevet A4:

»Partierne opsøger i højere grad sponsorer, for i dag skal der skaffes penge til kampagner og til at lønne professionelle i partiernes sekretariater. Partierne er blevet afhængige af det stof, som penge er. Tidligere levede partierne højt på frivilliges arbejdskraft.«

Hvor store dele af partistøtten i Danmark genereres til partierne via direkte bidrag eller gennem fagbevægelse og erhvervsklubber, kommer en stor del af bidragene til politiske kampagner i USA fra såkaldte Super PACs (Political Action Committee).

Det er organisationer, som samler bidrag til at finansiere kampagner for eller imod kandidater og lovgivning.

Super PACen »Restore Our Future«, der i 2012 støttede Mitt Romney, samlede alene mere end ti gange så mange penge ind som de danske folketingspartier tilsammen.

Som bekendt var det ikke nok til at gøre Mitt Romney til verdens mægtigste mand.