Undervisning om samtykkeloven skal være en obligatorisk del af pensum i folkeskolen.

Sådan lyder opfordringen fra flere af Folketingets partier over for Politiken.

Det gælder blandt andet SF.

Partiets retsordfører, Karina Lorentzen, erkender, at særligt unge mænd kan have svært ved at forstå lovens implikationer.

- Selvfølgelig må vi anerkende, at når mange synes, det er svært, så kræver det mere oplysning, siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen (SF).

En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser blandt andet, at fire ud af ti mænd under 20 år synes, det er svært at tyde et samtykke uden ord.

De har med andre ord svært ved at afkode, om de har fået samtykke til samleje, hvis det ikke er givet verbalt.

Også De Radikale, Enhedslisten og Alternativet bakker op om forslaget om at gøre samtykkeloven til en obligatorisk del af seksualundervisningen.

- Hvis der er tvivl blandt ungdommen om samtykke, så er det ikke samtykkeloven, der er problemet, så er det uddannelse, dannelse og forebyggelse, vi skal sætte ind med, siger De Radikales rets- og ligestillingsordfører, Maria Georgi Sloth, til Politiken.

Dansk Folkeparti mener også, at der er udfordringer med loven, der trådte i kraft i 2021.

Partiets retsordfører, Anders Vistisen, mener dog ikke, at det rækker med mere oplysning.

Han mener, at loven skal revideres.

- Modsat SF mener vi ikke, at lovgivningen er ideel, som den er nu, siger han.

Også Landsforeningen af Forsvarsadvokater har kritiseret lovgivningen.

Foreningen mener ligesom Dansk Folkeparti, at loven skal ændres.

- Vores holdning er jo den, at begrebet "frivillighed" er lidt lettere at forstå end "samtykke", har foreningens formand, Kåre Pihlmann, tidligere sagt til Ritzau.

Samtykkeloven, der blev vedtaget i Folketinget i december 2020, dikterer, at det er strafbart at have samleje med en person, der ikke har samtykket.

Før samtykkeloven blev en sag afgjort ud fra, om offeret var udsat for vold, tvang, trusler eller befandt sig i en forsvarsløs tilstand.

Med lovkrav om samtykke kom der mere fokus på den anklagedes adfærd. Skyldspørgsmålet sker dermed ud fra en vurdering af, om den anklagede har sikret sig, at der er samtykket til sex.

/ritzau/