Partier vil forhindre folkeafstemning om EU-medlemskab

De Radikale, Alternativet og SF vil have en aftale, der sikrer mod, at EU-medlemskabet skal til afstemning.

Onsdag den 8. februar 2017 mødtes finansministeren, skatteministeren, økonomi- og indenrigsministeren og erhvervsministeren med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre til forhandling om et evt. nyt ejendomsskattesystem. Formand for Radikale Venstre Morten Østergaard ankommer til mødet. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Der skal laves en musketered blandt de EU-positive partier, hvis det står til De Radikale, Alternativet og SF.

Ifølge DR ønsker de tre partier en samlet aftale, der forhindrer, at en afstemning om det danske EU-medlemskab kan komme på tale. Uanset hvem der er statsminister.

»Vi foreslår, at de syv partier i Folketinget, der ønsker fortsat dansk medlemskab af EU, én gang for alle slår fast, at der ikke bliver nogen dansk afstemning om vores EU-medlemskab«, siger De Radikales leder, Morten Østergaard, til DR.

Forslaget kommer i kølvandet på den såkaldte brexit-afstemning i Storbritannien, hvor briterne stemte for at melde sig ud af EU.

Det får den radikale leder til at frygte, at EU-modstanderne herhjemme får blod på tanden. Alene usikkerheden om en eventuel lignende afstemning i Danmark kan have konsekvenser, mener Morten Østergaard.

»Hvis der er usikkerhed om vores fortsatte medlemskab af EU, så risikerer vi, at job bliver skabt andre steder, at virksomheder placerer deres aktiviteter i lande syd for os«, siger han til DR.

Foruden De Radikale, Alternativet og SF tæller de EU-positive partier Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

De EU-kritiske partier er Enhedslisten og Dansk Folkeparti især.

Danmarks tilknytning til EU går helt tilbage til 1973, hvor Danmark, Storbritannien og Irland blev medlem af De Europæiske Fællesskaber (EF).

Med Maastrichttraktaten i 1993 skiftede EF navn til Den Europæiske Union, og det økonomiske samarbejde blev udvidet med en politisk union.

Danmark stemte i første omgang nej til Maastrichttraktaten. Senere blev traktaten godkendt, men dog med forbehold, så Danmark står udenfor fire områder: retlige og indre anliggender, forsvar, euroen og unionsborgerskab.

Danmark har bibeholdt sine forbehold. Senest i 2015, hvor danskerne stemte nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.