Partier ude af forbruger-forhandlinger: Det må ikke blive dyrere at klage

Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti forlader de igangværende forhandlinger om et helt nyt forbrugerklagesystem. De vil ikke gøre det dyrere for danske forbrugere at klage.

ARKIVFOTO. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF har forladt forhandlingerne om et nyt klagesystem for danske forbrugere. Partierne mener, at systemet gør det dyrere for forbrugerne at klage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den omfattende reform af det danske forbrugerklagesystem ser ikke ud til at blive gennemført med et bredt flertal bag sig.

Regeringens to støttepartier - SF og Enhedslisten - samt Dansk Folkeparti har nemlig forladt forhandlingerne i protest over, at regeringen vil gøre det dyrere for danske forbrugere at klage for fremtiden.

Med reformen ønsker regeringen på baggrund af et EU-direktiv - det såkaldte ADR-direktiv - at give danske forbrugere ret til at klage på omkring 45 områder, hvor man ikke kan klage i dag, og hvor man derfor er henvist til domstolene med dyre advokatregninger til følge.

Det ville i praksis betyde, at man som forbruger - modsat tidligere - vil kunne klage over alt fra ens vinduespudser over glarmesteren til ens indretningsarkitekt, hvis der er noget, man er utilfreds med. Men disse nye forbrugerrettigheder har også en pris, nemlig at det ifølge regeringens udspil for fremtiden skal være markant dyrere at indbringe en sag for Forbrugerklagenævnet.

I dag koster det 160 kroner - men står det til regeringen vil det for fremtiden skulle koste 500 kroner.

Derudover skal forbrugerne som noget helt nyt først igennem en såkaldt mediation, hvor de med Forbrugerklagenævnet som mægler skal forsøge at nå til enighed, og først hvis det ikke lykkes, kan man som forbruger starte en egentlig klagesag. Denne mediationsproces koster det 100 kroner for forbrugerne at starte.

Og alt i alt er det for stor en prisstigning, mener Enhedslistens forbrugerordfører Henning Hyllested. Han mener, at stigningen er unødvendig stor - særligt set i lyset af, at ADR-direktivet gør det klart, at der skal være tale om en »billig« løsning for forbrugerne.

»I virkeligheden mener vi i Enhedslisten, at det er strid med ADR-direktivet, der taler om en gratis ordning for forbrugeren eller højst et symbolsk beløb. Men det kan da være, at man som folketingsmedlem eller minister synes, at 500 kr. er et symbolsk beløb. Jeg tror ikke, kontanthjælpsmodtagere eller andre på overførselsindkomst synes 500 kr. er symbolsk,« siger Hyllested.

Ud over at gøre det dyrere at klage som forbruger, vil reformen af forbrugerklagesystemet også betyde, at man hæver de såkaldte bagatelgrænser for, hvad der kan klages over, med mindst 20 pct. til henholdsvis 650 kroner for tøj og sko og 1.000 kroner for andre ting.

Set i det lys er det urimeligt samtidig at gøre det dyrere at starte klagesagen, mener Dansk Folkepartis forbrugerordfører Mette Hjermind Dencker.

»Hvis nu en forbruger har købt et stykke tøj til 650 kr., men efterfølgende skal betale 500 kr. for at klage over det, så frygter jeg, at mange forbrugere ikke vil klage. På den måde tror jeg, at den ret voldsomme prisstigning, som regeringen lægger op til, vil have en social slagside,« siger hun.

Også i SF er de højere priser for forbrugerklager en væsentlig grund til, at man har forladt forhandlingerne.

»At klage over en defekt vare skal være muligt for alle – også for kontanthjælpsmodtageren og pensionisten, og det mener jeg altså ikke, at det er med regeringens udspil,« siger erhvervsordfører Steen Gade.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) sidder for bordenden under forhandlingerne. Berlingske arbejder på en kommentar fra ham til, at Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti har forladt forhandlingerne.