Partier kræver svar fra Mette Frederiksen i terrorsag

79 dage gik der, før regeringen fik dementeret forkerte oplysninger om, at politiet straks og af egen drift bevogtede synagogen i København efter det første terrorskyderi. Justits-minister Mette Frederiksen (S) skal forklare forløbet.

Også i går bevogtede politiet synagoen i Krystalgade i København. Men i kølvandet på Omar El-Husseins angreb på Krudtønden i februar øgede politiet hverken »automatisk« eller »øjeblikkeligt« bevogtningen omkring synagogen, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ellers lod vide på et pressemøde umiddelbart efter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle Folketingets partier – på nær regeringspartierne – kræver svar fra justitsminister Mette Frederiksen (S), efter at regeringen har givet fejlagtige oplysninger om bevogtningen af synagogen i København under terrorskyderierne.

16. februar udtalte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde for udenlandske journalister, at politiet »automatisk øjeblikkeligt« øgede bevogtningen af synagogen efter det første terrorskyderi. Først onsdag i denne uge – 79 dage senere – fik Folketinget og offentligheden et retvisende billede i en redegørelse fra Rigspolitiet og PET: Det jødiske samfund måtte selv ringe efter beskyttelse via en kontakt i PET næsten to timer efter angrebet på Krudttønden, og der gik knap fire timer i alt, før Københavns Politi stillede an med en permanent bevogtning foran synagogen, hvor flere gæster på det tidspunkt allerede var ankommet til en konfirmationsfest.

Bevogtningen af synagogen skete altså ifølge Rigspolitiets egen redegørelse hverken automatisk eller øjeblikkeligt, selv om terrorister fem-seks uger tidligere angreb det satiriske magasin Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris.

Justitsministeren beklagede på et pressemøde onsdag, at regeringen havde fået og viderebragt forkerte oplysninger i sagen. Få timer før pressemødet tog PETs chef, Jens Madsen, sin afsked, hvilket ifølge kilder i regeringstoppen netop bl.a. skyldes misinformationen.

Men sagen er ikke endegyldigt lukket for regeringen og Mette Frederiksen.

SFs formand for retsudvalget, Karina Lorentzen, siger, at det ser »meget mærkeligt ud, at der går så lang tid, før den her fejl bliver rettet«.

Derfor mener hun, at justitsministeren bør fremlægge en tidslinje for, hvad der er udvekslet af informationer undervejs mellem regeringen og PET, så det kan blive klart, hvem der vidste hvad – og ikke mindst hvornår. Om ikke andet så for at afklare, hvordan en forkert oplysning om så afgørende og betændt et forhold kan få lov at blive stående uimodsagt i mere end to måneder.

»Men jeg synes, der er meget, der tyder på, at de store fejl er blevet begået af PET og ikke af regeringen. For jeg har meget svært ved at se, hvilken interesse statsministeren og justitsministeren har i at tilbageholde de her oplysninger, når de alligevel vil komme ud før eller siden,« siger Lorentzen, som nu har stillet et skriftligt spørgsmål til justitsministeren om sagen.

Stadig mange spørgsmål

Retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten mener ikke, at regeringen kan klandres for at misinformere, fordi den selv har fået forkerte informationer.

»Men det, man kan klandre justitsministeren for, er, hvis hun får sandheden at vide uden med det samme at bringe offentligheden og Folketinget ud af den vildfarelse igen. Hvis det viser sig, at regeringen får at vide, at det er en fejlinformation nogenlunde samtidig med os andre, så er det næste spørgsmål, hvordan pokker så alvorlig en fejloplysning kan have været hos regeringen så længe, uden at nogen i PET har fundet anledning til at rette den,« siger hun.

Helle Thorning-Schmidts udtalelse om, at der var »automatisk øjeblikkelig« bevogtning af synagogen efter det første skyderi, rimede allerede i den første uge efter angrebet dårligt med oplysningerne fra det jødiske samfund.

Formanden Dan Rosenberg Asmussen udtalte til flere medier, at samfundets egen sikkerhedschef rettede henvendelse til PET. Det er nu bekræftet af PETs egen redegørelse, at det skete klokken 17.24.

»Da vi hørte om det første anslag, kiggede jeg og min næstformand på hinanden. Tænker du Paris? Ja, det gør jeg også. Derefter bad vi vores sikkerhedschef om at rette henvendelse til PET,« siger han i dag.

I det jødiske samfund er man stadig taknemmelig for, at politiet nåede at komme før angrebet, som kostede den frivillige vagt Dan Uzan livet. Men én ting forstår Dan Rosenberg Asmussen ikke.

»Klokken bliver næsten 19.30, før politiet tager opstilling ved siden af vores vagt. Det er typisk når folk kommer til et arrangement, at man sikkerhedsmæssigt er mest sårbar. Det er der, politiet skal være på plads,« siger han

Udbredt undren

Den undren giver det jødiske samfund flere steder udtryk for i dagene umiddelbart efter angrebet, og i interview med Berlingske 7. marts lufter Dan Rosenberg Asmussen atter sin undren.

15-16. april fortæller øjenvidner i TV 2 og Jyllands-Posten, at der gik mere end tre timer, før politiet synligt bevogtede synagogen.

Men det er først med redegørelsen fra PET og Rigspolitiet onsdag, at regeringen trækker oplysningerne om den »automatisk øjeblikkelige« overvågning tilbage.

Berlingske stillede torsdag justitsministeren en række spørgsmål per e-mail om dette, men ministeren kunne ikke finde tid til at besvare dem.

Til TV 2 News udtalte hun dog, at hun først blev bekendt med fejlen i den »samlede kontekst«, herunder konkrete tidspunkter, da hun modtog redegørelsen fra Rigspolitiet.

Både Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, og Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, siger imidlertid, at de har »meget svært ved at tro på«, at justitsministeren og statsministeren først i forbindelse med redegørelsen blev gjort bekendt med, at der var tale om en fejl.

Mette Dahlgaard og Søren Martin Olsen har også bidraget til denne artikel