Partier kræver donorbeløb frem i lyset

Efter flere års armlægning øger en bred kreds af partier nu presset på særligt Venstre og Social­demokraterne for at sikre mere gennemsigtige regler for de private pengestrømme i dansk politik.

Liberal Alliance går ind for at man oplyser om alle økonomiske donationer. Her er man stolt af de pengebeløb, man modtager fra erhvervslivet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere partier lægger nu op til at skabe mere åbenhed om pengestrømmene til politikerne på både kommunalt og nationalt plan.

Efter at Berlingske i flere artikler har afdækket, at de eksisterende partistøtteregler i flere tilfælde bliver omgået i landets største byer, forsøger flere partier på Christiansborg nu at optø det hidtil fastfrosne forhandlingsklima om de omstridte partistøtteregler.­

Helt konkret foreslår partierne, at både partiernes lokalforeninger og landsorganisationer offentliggør, hvilke beløb virksomheder, fagforeninger eller andre private bidragydere giver til partierne over 20.000 kroner, hvilket ikke er påkrævet i regnskaberne i dag.

»Der skal eksempelvis stå 100.000 kroner fra en erhvervsklub, plus at der skal navns nævnelse på de underbidragsydere, som har givet mere end 20.000 kroner. Det sker ikke ligefrem i dag. Vi skal skabe synlighed længere nede i kæden,« siger de Radikales medlem af Folketingets Præsidium, Camilla Hersom.

De Radikale åbner samtidig for, at grænsen for, hvornår man skal oplyse navnene på sine bidragydere, skal sænkes.

»Jeg vil ikke sætte præcist beløb på, men vi er absolut åbne over for en diskussion af, om minimumsgrænsen ligger rigtigt. Hvis jeg kender mine radikale fæller, så vil der være åbenhed over for, at det beløb godt kan ryge væsentligt ned,« siger Camilla Hersom.

Samme toner lyder nu også fra regeringspartneren SF, som tidligere har været mere henholdende i debatten. Partiet ønsker beløbsstørrelserne offentliggjort, ligesom offentlighedsgrænsen på 20.000 kr. gerne må blive halveret.

»Jeg synes, det er oplagt at sikre åbenhed om det konkrete beløb i stedet for bare at skjule et meget stort beløb med en grænse, der hedder over 20.000 kr. Grænsen kan for vores skyld godt være lavere – en halvering kan være en mulighed,« siger næstformand Peter Westermann (SF).

Liberal Alliance er et af de partier, som sammenlignet med sin størrelse modtager store donationer fra erhvervslivet. Særligt Saxo Bank har skrevet store checks til partikassen. Politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll ser gerne, at de konkrete beløb kommer frem.

»Vi går ind for, at der er åbenhed om donationer, og vi har ikke noget imod, at man kan se, hvor mange penge, den enkelte virksomhed eller forening har givet. I Liberal Alliance er vi stolte af vores donationer,« siger han.

Enhedslisten vil gå endnu længere. Partiet vil ændre loven, så alle donationer over 5.000 kroner til både lokale partiafdelinger, moderpartierne eller i form af immateriel støtte skal fremgå af partiernes regnskaber med beløb og donors navn. Samtidig kræver Enhedslisten, at de såkaldte pengeindsamlingsklubber skal offentliggøre navnene på deres medlemmer.

Følsomt emne for S og V

Partistøttereglerne har længe været et følsomt emne for særligt de store partier. De overordnede regler er ikke blevet ændret siden 1995, og siden da har særligt forligspartierne de Konservative og Socialdemokraterne – samt Venstre – holdt hinanden i skak ved at stille til tider umulige krav til hinanden for at indgå i en forhandling om en opdatering af reglerne. Det skyldes blandt andet, at flere partier har særdeles kontante interesser i at bevare det nuværende system.

Dansk Folkepartis ledelse er med på, at de konkrete beløb kommer frem, men Søren Espersen (DF) tvivler på, at det bliver til virkelighed, selv om regeringen klart har meldt ud, at der skal ske noget. Han mener, der er for store interesser på spil for Folketingets to største partier.

»Det er utrolig vanskeligt at diskutere, fordi Socialdemokraterne og Venstre, som henter de helt store beløb erhvervslivet og fagbevægelsen, har de samme interesser. Det er svært at komme igennem med noget, når de to største partier mener, at alt skal være, som det var.«

Socialdemokraterne åbnede i sommer i Berlingske for at ændre på reglerne, men vil ikke lægge sig fast på en model. Venstre ser derimod ikke noget særligt formål i at ændre reglerne.

»Venstre har ikke noget selvstændigt ønske om at ændre på reglerne. Hvis du virkelig tror, at din politiker er til salg for penge, jamen, så stem på en anden,« siger Venstres næstformand, Kristian Jensen.

Hvis Venstre overhovedet skal indgå i forhandlingerne, så kræver det, at fagbevægelsens indirekte og immaterielle støtte også bliver registreret. Det gælder ifølge Kristian Jensen også annoncekampagner, som ikke er betalt for partierne, men som i sidste ende kan gavne andre partier.

»Her tænker jeg på 3Fs store Skævt-kampagne, som var rettet mod den daværende VK-regering, og som helt entydigt handlede om at få et regeringsskifte i Danmark,« siger Kristian Jensen.

Lykketoft ønsker større offentlighed i partistøtten

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at SRSF i denne valgperiode vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan skabe øget gennemsigtighed om den økonomiske støtte og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan de danske regler kan moderniseres. Det er ikke sket endnu. Foreløbigt har regeringen bedt Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), om at afsøge mulighederne for en ændring af reglerne.

Lykketoft bekræfter, at en lavere bagatelgrænse på 20.000 kroner og offentliggørelse af konkrete beløb indgår i overvejelserne både på lokalt og nationalt niveau.

»Alt det indgår i overvejelserne. Hvis man skal have en større grad af offentlighed, så er det både et spørgsmål om beløbsgrænse, og om man skal offentliggøre størrelsen på beløbet,« siger Mogens Lykketoft.

I regeringen overvejer man flere scenarier i øjeblikket, oplyser økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager.

»Vi vil gerne have mere åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier, så vi får moderne regler, også i sammenligning med andre lande. Regeringen overvejer p.t., hvordan vi konkret vil gribe opgaven an. Men det forhindrer jo ikke de enkelte partier i selv at gøre en indsats for mere åbenhed,« siger Margrethe Vestager i en skriftlig kommentar.­

Privat eller offentlig finansiering?

Et andet element i drøftelserne mellem partierne er størrelsen på den offentlige støtte til partierne, som i gennemsnit har oplevet en nedgang i kontingentbetalingerne de senere år. Samtidig er den private støtte til partierne steget markant de seneste årtier. I folketingsvalgåret 2011 modtog partierne 82 millioner kroner fra virksomheder, organisationer, fagforeninger og andre private bidrag. Og for at mindske risikoen for, at folketingsmedlemmer bliver for afhængige af deres sponsorer, foreslår Lykketoft i bogen »Lobbyisternes Lommebog«, at den statslige støtte øges, samtidig med at man lader partierne vælge mellem privat eller offentlig finansiering.

»Det, mener jeg personligt, bør indgå i diskussionen. For hvis man øger offentligheden omkring den private støtte, som der er mange, der siger, at de gerne vil have, så må man også tro, at den private støtte bliver mindre. Men det er bare min opfattelse af det, » siger Mogens Lykketoft.

Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, har længe argumenteret for, at den danske partistøtte­lovgivning halter efter reglerne i flere af de lande, vi sammenligner os med. Og da politikerne ikke tidligere har kunnet blive enige om en opdatering af reglerne, tvivler han meget på, at Lykketoft får held med sit projekt: »Jeg forventer ikke, at der kommer noget ud af hans arbejde. Når man sætter en politiker til at administrere sine egne arbejdsforhold, så svarer det til, at Dansk Industri skulle sammenstrikke virksomhedsskattelovgivningen herhjemme. Hvor hurtigt tror du, at de ville være til at lukke hullerne? Så jeg er helt sikker på, at Mogens Lykketofts arbejde ikke fører til noget,« siger Roger Buch.