Partier gør fælles front mod Pind

Seks af Folketingets partier er modstandere af justitsministerens planer om øget overvågning på nettet. Alle retsprincipper vil blive overholdt, lover Søren Pind.

Hvor man frem til 2014 tog stikprøver fra en ud af hver 500 datapakker, vil det fremover angiveligt kunne komme til at gælde information om al datatrafik, som teleselskaber og internetudbydere skal registrere og gemme. Foto: Dennis Lehmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Koret af kritikere af regeringens planer om øget overvågning af danskernes adfærd og kommunikation på internettet får nu tilført flere kraftfulde stemmer.

Seks af Folketingets ni partier afviser således justitsminister Søren Pinds (V) bebudede genindførelse af såkaldt sessionslogning i en udvidet form. Fire af partierne – Liberal Alliance, Enhedslisten, de Radikale og Alternativet – har ligefrem gjort fælles front og udarbejdet et debatindlæg i onsdagens udgave af Berlingske, hvor planerne om markant øget overvågning på internettet kaldes »en demokratisk katastrofe«.

»Masseovervågning af borgere, der slet ikke er mistænkt for noget kriminelt, hører ikke hjemme i et ordentligt retssamfund. Man bør i stedet give politiet udvidede beføjelser i de tilfælde, hvor man faktisk har mistanke om noget kriminelt,« siger Liberal Alliances IT-ordfører Christina Egelund. Hun er initiativtager til det fælles indlæg, som også retsordførerne fra Enhedslisten og de Radikale – Pernille Skipper og Sofie Carsten Nielsen – samt Alternativets IT-ordfører René Gade står bag.

»Som at have en agent ved sin side«

Baggrunden er, at det for et par uger siden kom frem, at justitsminister Søren Pinds embedsfolk arbejder på et lovforslag, der har til formål af genindføre den såkaldte sessionslogning, som blev afskaffet i 2014. Hvor der under den tidligere sessionslogning blev taget stikprøver af en ud af 500 datapakker, skal det fremadrettet angiveligt gælde alle data. Først og fremmest politiet og PET har efterspurgt muligheden for den øgede overvågning.

Herefter vil teleselskaber og internet­udbydere skulle registrere og gemme infor­mationer om alle danskeres adfærd på nettet, så politiet med en dommerkendelse i hånden kan bruge oplysningerne i forbindelse med efterforskning af kriminalitet.

»Det er væg til væg-overvågning. Forestillede man sig, at man overførte dette til den fysiske verden, vil det svare til, at vi alle havde en agent ved vores side, som overvåger alt, hvad vi foretager os. For vi lever jo vores liv på internettet, hvor vi booker rejser, snakker med venner og foretager indkøb. Det giver billeder, der minder om det tidligere Østeuropa, og det ønsker jeg ikke,« siger Christina Egelund.

Intet at skjule, intet at frygte

Danske internetudbydere har siden 2007 skullet gemme tilsvarende informationer fra stikprøvekontroller, men den tidligere regering indstillede overvågningen i 2014 med støtte fra blandt andet Venstre. Det skete i kølvandet på, at EU-Domstolen undervejs lagde til grund, at den daværende logning var i strid med reglerne om menneskerettigheder. Ligeledes viste det sig, at de store mængder indsamlet data i grove træk havde været uanvendelige.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, giver ikke meget for argumentet om, at hvis man ikke har noget at skjule, så har man ikke noget at frygte.

»Det er vel ikke for meget forlangt i et demokratisk samfund at antage, at vi er frie til at kommunikere og til at bevæge os. Hvis man er mistænkt for noget kriminelt, må man selvfølgelig finde sig i overvågning, men udgangspunktet må være, at vi lader være med at overvåge, medmindre der er et rigtigt godt argument, og det er der ikke. Derfor krænker det vores grundlæggende frihedsrettigheder,« siger Pernille Skipper.

De fire partier opfordrer som det mindste justitsministeren til at iværksætte en grundig evaluering af behovet og erfaringer fra tidligere med deltagelse af eksterne deltagere, før man søsætter ny sessionslogning.

Søren Pind: Alle retsprincipper overholdes

Den politiske modstand kommer i kølvandet på et fælles brev til justitsminister Søren Pind fra 25 organisationer og foreninger, der anfører, at regeringens plan er baseret på et »uklart grundlag«, er »juridisk betænkelig« og vil påføre teleselskaberne »høje omkostninger« og »påvirke både investeringer og innovation på markedet negativt«.

Også SF og de Konservative er modstandere af planerne om masseovervågning.

»Der skal naturligvis sættes hårdt og kontant ind over for terrorister og kriminelle. Ingen tvivl om det. Vi har forståelse for, at politiet synes, at det er praktisk at have adgang til alle oplysninger, når de skal efterforske. Det er dog ikke det samme, som at det er rigtigt. Systematisk overvågning af alle danskere, fordi enkelte ikke kan opføre sig ordentligt, er ganske enkelt ude af proportioner,« siger de Konservatives formand og retsordfører, Søren Pape Poulsen.

Dansk Folkeparti støtter regeringens planer, mens Socialdemokraterne ikke ønsker at kommentere udsigten til en genindførelse af sessionslogning, før man har set et konkret lovforslag. Det oplyser partiets retsordfører, Trine Bramsen.

Justitsminister Søren Pind pointerer, at en kommende ordning af gode grunde ikke bliver som den tidligere, for den »duede ikke«. Han ønsker ikke at gå i detaljer med et kommende lovforslag, men understreger, at alle retsprincipper vil blive overholdt.

»Politiet er helt entydige i meldingerne om, at de kriminelles aktiviteter flytter fra mobil, hvor vi i dag har mulighed for at følge med, til internettet. Det er vi nødt til at agere på. De danske myndigheder kommer ikke til at overvåge alle danskere. Der bliver tale om behørig godkendelse fra de rette instanser, altså domstolene. De retsprincipper, jeg står inde for, kunne jeg ikke drømme om at rokke ved,« siger Søren Pind.

Det er endnu uvist, hvornår lovforslaget bliver fremsat.