Et tocifret milliardbeløb fordelt over fire år.
Så mange penge sættes af til forskning og innovation i den såkaldte forskningsreserve, som torsdag er præsenteret på Christiansborg.
Forskning og sikkerhed står centralt i reserven. Rundt regnet øremærkes 200 millioner kroner årligt specifikt til forsvar.
- Omstændighederne bag, at vi sætter penge af til forsvarsforskning, er i virkeligheden dyster. For det hænger sammen med den geopolitiske situation og usikre tid, som vi lever i, siger forskningsminister Christina Egelund (M) på et pressemøde på Christiansborg.
Som noget nyt bliver der afsat midler for mere end ét år ad gangen, nemlig i fire år fra 2026 til og med 2029.
Ifølge aftalen skyldes det blandt andet, at der er brug for en "styrket strategisk og langsigtet tilgang til Danmarks forsknings- og innovationsindsats". Samtidig øges de frie forskningsmidler.
Forskningsministeren vurderer, at de danske forskningsmiljøer er stærke nok til at kunne arbejde med det forstærkede fokus på forsvar.
- Også her skal man kapacitetsopbygge. Men vi har forskningscentre i Danmark, som er stærke også inden for det forsvarsindustrielle. Det er vi nødt til at kunne, siger Christina Egelund.
Hun peger på Ukraine som forbillede på det forsvarsindustrielle område.
- Grunden til, at Ukraine klarer sig så relativt godt over for en russisk aggressor, som landet faktisk gør, er, at de i virkeligheden innoverer. Ukraine er på det her område i virkeligheden det mest innovative land i Europa, fordi man også har mulighed for at teste live og så forfine efterfølgende i laboratorierne.
Aftalen består af to delaftaler, hvor den første har deltagelse af alle Folketingets partier undtagen Borgernes Parti.
Her bliver over 13,5 milliarder kroner fordelt i perioden 2026 til og med 2029, ikke mindst til forskning på forsvarsområdet.
Seks milliarder kroner bliver afsat til forsvarsforskning og kritiske teknologier med fokus på Danmarks sikkerhed.
Der bliver også afsat omkring 2,7 milliarder kroner til at forske i den grønne omstilling.
660 millioner kroner afsættes til psykiatriforskning, blandt andet for at løse udfordringerne med et stigende antal diagnoser.
Den anden delaftale har deltagelse af alle partier undtagen Liberal Alliance og Borgernes Parti. Her bliver der fordelt knap 4,7 milliarder kroner.
Her går omkring 2,3 milliarder kroner til såkaldt "risikovillig topforskning på et solidt fundament".
Universiteterne får to milliarder kroner i perioden frem til 2029 i frie forskningsmidler.
/ritzau/