De negative historier om politikernes storstilede folkeskolereform har været mange, siden ændringerne trådte i kraft i 2014.

Startvanskeligheder, trætte børn og frustrerede lærere, der klager over, at de ikke har tid til at forberede sig og derfor leverer en undervisning, de ikke selv er tilfredse med har fyldt godt op i medierne.

Nu retter flere politikere, der selv spillede en central rolle i forhandlingerne om folkeskolereformen, kritik mod Danmarks Læreforening (DLF).

En del af problemerne med reformen skyldes, at DLF med formand Anders Bondo Christensen i spidsen har haft en alt for negativ holdning til reformens indhold, siger de.

»Jeg bliver lidt ked af de ensidig udmeldinger, der kommer fra DLF om folkeskolereformen. Der er en alt for stor overvægt af negativt fokus, der ikke giver et retvisende billede af reformen,« siger Socialdemokraternes Troels Ravn, der under forhandlingerne i 2013 var sit partis ordfører på området og derfor dybt involveret i processen omkring tilblivelsen af reformen.

Han blev ikke genvalgt ved folketingsvalget i juni sidste år og har derfor i en periode arbejdet som lærervikar på en skole i Jylland. Ifølge ham er reformen noget bedre end sit rygte, og rundt om i landet fungerer den nye folkeskole flere steder rigtig godt, siger han.

»Jeg forstår godt, at DLF har et ansvar som fagforening. Men jeg synes, det tipper negativt. Jeg ville gerne, at DLF og Anders Bondo var mere positive i udmeldingerne og anerkendte, at der er nuancer og også positive ting i reformen,« siger Troels Ravn, der igen er at finde i Folketinget som suppleant for Bjarne Corydon, der har forladt dansk politik til fordel for et topjob i McKinsey.

Har det gjort det sværere for reformen at blive en succes?

»Der er ingen tvivl om, at Danmarks Lærerforening og Anders Bondos holdning påvirker lærere og pædagoger ude i virkeligheden. Det er helt afgørende vigtigt, at vi omtaler folkeskolen positivt. Og derfor er jeg ked af, når Bondo udtaler, at han godt kan forstå unge ikke vil være lærere,« siger Troels Ravn.

S-ordfører: Reformen var også lærernes reform

Troels Ravns partifælle, Socialdemokraternes nuværende undervisningsordfører Annette Lind, mener, at  lærere og pædagoger er »altafgørende« for folkeskolereformens succes.

Hun undrer sig over, at Danmarks Lærerforening har været »så kritiske« over for reformen. Især når den indeholder en lang række elementer, som Danmarks Lærerforening selv længe har ønsket sig, siger hun og peger på flere undervisningstimer med faglig fordybelse, bevægelse i løbet af skoledagen og bedre mulighed for lektiehjælp.

»Jeg synes, det er en ærgerlig udvikling, tingene har taget. Vi har alle et ansvar for at tale folkeskolen op. Også Danmarks Lærerforening, og jeg kunne godt have ønsket mig, at de ikke havde været med til på den måde at puste til bålet af utilfredshed,« siger Annette Lind.

»Reformen er jo ikke noget, vi politikere har lavet alene. Det var et samarbejde mellem alle parter, der er involveret i folkeskolen. Også lærerne,« siger hun.

Tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S), skriver i et skriftligt svar til politiko.dk, at hun som tidligere minister ikke vil blande sig i debatten længere. Heller ikke de radikale ønsker at medvirke. Lotte Rod, der var undervisningsordfører for de Radikale under reformforhandlingerne, skriver i en sms, at »lærerne spiller en afgørende rolle, og jeg har derfor ikke lyst til at bidrage til at tale nogen konflikt op«.

V-ordfører: Bondo kunne godt have været mere positiv

Også Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, mener, at reformen har haft sværere betingelser, fordi man fra flere sider er »blevet ved med at ville finde håret i suppen«.

»Jeg kunne godt ønske mig, at Anders Bondo ville blive endnu bedre til at prøve at hjælpe reformen på vej. Det ville have været rart, hvis Bondo også ville fortælle de positive historier. Også for lærernes egen skyld. Det har de fortjent,« siger hun.

Den nuværende undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, vil ikke kritisere lærerne. Hun retter i stedet kritikken mod den tidligere regering.

»Tilblivelsen af reformen var mildest talt kaotisk og uklogt tilrettelagt«, siger Ellen Trane Nørby med henvisning til, at folkeskolereformen og de overenskomstforhandlinger, der førte til både konflikt og lockout af lærerne i 2013, lå meget tæt på hinanden.

Derfor blev reformen født ud af en konflikt, der gjorde, at lærerne mange steder var på barrikaderne og negativt stemt over for de forandringer, reformen medførte, siger hun og opfordrer til at kigge fremad:

»Det er på tide at smide konflikthandskerne og komme i arbejdstøjet. Vi har brug for, at lærerne positivt engagerer sig. Det er den måde, vi skaber en stærk skole på,« siger hun.

SF: Pinligt som vi udstillede lærerne

Hverken Dansk Folkeparti eller SF vil kritisere Danmarks Lærerforening. SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, retter i stedet kritikken mod sit eget parti og den tidligere regering.

Forløbet omkring tilblivelsen af reformen var »en af de største fejl, SF nogensinde har begået«. Ligesom den nuværende undervisningsminister kalder han det »helt forkert« at koble folkeskolereformen med en overenskomstforhandling. Det betød nemlig, at lærerne blev »tossede«, og at reformen aldrig fik en optimal start.

»Det er klart, at lærernes modstand mod reformen har haft betydning for reformens manglende succes. Men det var vores egen skyld, fordi vi ikke inddrog dem ordentligt i forløbet,« siger Jacob Mark.

»Den måde, man udstillede lærerne i helsidesannoncer og spredte myter om dem på, var pinlig. Så jeg forstår godt, at Danmarks Lærerforening og Anders Bondo har været vrede,« siger Jacob Mark.

Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, vil heller ikke skyde på Danmarks Lærerforening. Anders Bondo Christensen har bare kæmpet for sine medlemmer - præcis som han er valgt til, siger Alex Ahrendtsen.

»Og jeg kan godt forstå, han har været kritisk. Den daværende regering blandede jo reform og overenskomstforhandlinger om arbejdstidsregler sammen og kørte lærerne over. Det gjorde, at tusindvis af lærere var skuffede, og det kunne selv ikke en Anders Bondo lave om på,« siger Alex Ahrendtsen.

Bondo: Hvad bilder I jer ind, politikere?

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, afviser fuldstændig kritikken. Og vender den direkte mod politikerne selv.

»De løber jo totalt fra ansvaret. Politikerne har først valg at nedlægge 13 pct. af stillingerne i den danske folkeskole. Så gennemfører man en kæmpestor reform, hvor eleverne skal have langt mere undervisning - uden at der bliver ansat en eneste lærer. Og nu er der så politikere, der skyder skylden på lærerne. Det er helt absurd, det her,« siger Anders Bondo Christensen.

»Politikerne burde sikre, at skolerne fik mulighed for at lykkes med den opgave, de har givet os. Men det har de ikke gjort. Det er en uforskammethed, at man så bagefter siger, det er lærernes skyld. Det kan jeg blive helt harmdirrende over. Hvad bilder de sig ind?« spørger Danmarks Lærerforenings formand.