I Nyhavn ligger der på modsatte side af alle restauranterne og den evige leben en lille, smal bygning klemt inde blandt de historiske huse.

Siden 1990 har adskillige Konservative ledere fra Poul Schlüter, over Henning Dyremose og Hans Engell til Bendt Bendtsen og Lars Barfoed gået ind i opgangen i nummer fire, hvorfra man kan bevæge sig ind i en større bygning, der strækker sig hele vejen rundt om hjørnet mod Kongens Nytorv.

De mondæne bygninger var i mange år Det Konservative Folkepartis partikontor, hvor strategier bag store politiske sejre og indtog i regeringer er grundlagt og fejret.

Men i 2011 solgte partiet bygningen. Officielt for at frigøre midler til at styrke organisationen, men af mange iagttagere er salget af den historiske og mondæne bygning blevet set som et symbol på den lange nedtur, partiet har været i, siden Poul Schlüter gik af som statsminister i forbindelse med Tamilsagen i 1993.

Dengang var de Konservative med 35 mandater og statsministerposten det store borgerlige parti, og Venstre var lillebror.

I dag er rollerne byttet rundt. De Konservative er flyttet ind i mere ydmyge omgivelser i en afsides del af Christiansborg. Partiet har haft otte forskellige ledere – bare én færre end i perioden fra grundlæggelsen i 1916 frem til Schlüter i 1974 – i Folketinget sidder blot seks mandater, og som en kuriøsitet bor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag til leje i Nyhavn 4 i de lokaler, der i mange år var de Konservatives bogholderi.

»Den bygning var meget tæt knyttet til de Konservative, men salget var jo den direkte konsekvens af krisen i de Konservative og et billede på den nedtur, der har været, med tabet af så mange mandater. Det er en del af arvesølvet, som er gået tabt,« siger den tidligere partiformand fra 1994-1997 Hans Engell, der nu er politisk kommentator.

Indleder landsråd med optimisme

I dag indleder De Konservative sit landsråd 2017. For et år siden var partiet hyllet ind i meningsmålinger, der nærmede sig spærregrænsen. Partiet havde været på kant med regeringspartiet Venstre, efter at man havde trukket tæppet væk under Eva Kjer Hansens taburet som miljø- og fødevareminister, og blå blok var totalt splittet med Anders Samuelsens trussel om at vælte en borgerlig regering.

Dommedagsprofetierne føg om ørerne på det gamle, stolte parti - og på den uprøvede Konservative leder, Søren Pape Poulsen.

Han var kommet til som borgmester fra Viborg i 2014, efter at Lars Barfoed havde kastet håndklædet. Ved sit første valg i 2015 havde Pape præsteret det ringeste konservative valg nogensinde med bare 3,4 procent af stemmerne, og han havde langt fra overbevist om, at han var manden, der kunne genrejse partiet, der i 2016 fejrede sin 100 års fødselsdag.

»Selvom jeg synes, at stemningen på landsrådet var god sidste år, så kunne enhver da se, at vi var pressede og udfordrede som parti,« siger Søren Pape Poulsen.

Men nu, knapt et år efter at Det Konservative Folkeparti igen gik i regering i november sidste år, tegner der sig en anden optimisme rundt om partiet.

Det lykkedes som bekendt for Pape at få tilkæmpet sig Justitsministeriet, Erhvervsministeriet og Socialministeriet, og meningsmålingerne har siden bevæget sig opad. Uden på nogen måde at stikke af.

De fleste har ligget mellem fire og fem procent, og samtidig kan partiet notere sig, at der er kommet 400 nye medlemmer til siden regeringsdannelsen.

»De har lavet gode regeringsforhandlinger og skaffet sig de rigtige konservative ministerier«

Berlingske har snakket med en række af partiets tidligere formænd og spurgt dem om tilstanden hos deres gamle parti op til årets landsråd.

Både Henning Dyremose, Hans Engell og Per Stig Møller er enige om, at det var en rigtig god beslutning at gå i regering. Og de ser meget mere optimistisk på situationen end for et år siden.

»Det har været trist, mens vi har ligget så langt nede, men nu tyder det på, at vi er på vej frem igen. Jeg ser på tilstanden som værende rigtig god,« siger Henning Dyremose.

De peger alle tre på, at partiet fremstår mere solidt og er lykkedes med at markere sig stærkt på gamle konservative dyder.

»De har lavet gode regeringsforhandlinger og skaffet sig de rigtige konservative ministerier, som rummer det, partiet står for. For de Konservative er helhedens parti og ikke et interesseparti. De går ikke voldsomt frem, men dog frem. Så det har været det rigtige for partiet at gøre,« siger Per Stig Møller.

Hans Engell mener, at partiet virker mere stabilt end længe og har et harmonisk samarbejde med regeringsmakkeren Venstre. Noget, LA ikke altid har.

»De fremstår som et parti, der er med til at stabilisere regeringen,« siger han.

Den nuværende formand er da også mere optimistisk end samme tid sidste år.

»Jamen, det er jo to forskellige verdener. Der er en anden positiv stemning om os nu, og vi har fået ministerposter, der passer godt til os, og som vi kan profilere os på. Jeg ved godt, at det her tager lang tid, og jeg forventer ikke, at der sker et eller andet mirakel og bom, så er vi bare et meget større parti igen. Det kræver hårdt arbejde, og at vælgerne kan se, at de kan stole på os,« siger Søren Pape Poulsen.

Farerne lurer

Han fortæller, at han trak en streg i sandet, da han blev formand. Han skar partiets kerneområder ind til at fokusere på få, men klassiske konservative kerneområder. En hård og fast retspolitik, bedre forhold for erhvervslivet, forsvaret, miljø og socialpolitik.

Konservatisme med det liberale, det sociale og det nationale, som han siger.

Og det har været det helt rigtige valg, mener Henning Dyremose.

»Nu adskiller vi os fra de liberale. Vi behøver ikke at få 42 mandater (højeste antal under Schlüter, red.) lige med det samme, men nu er det de samme kerneområder, som jeg holdt tale om, da jeg første gang var konservativ kandidat i 1973. Det er dem, vi har lagt os fast på i regeringssamarbejdet, og over lang tid skal det nok få os højere op,« siger han.

Men for Hans Engell er det også her, der ligger en fare for de Konservative. Han fremhæver, at de få områder nok har givet partiet et løft i forhold til optimisme og meningsmålinger, men at partiet stadig ligger meget lavt.

»De er gået efter de lidt lettere stik med den enkle hårdtslående retspolitik og mærkesager på skatte og erhvervspolitikken. Sagen er bare, at skal de videre, er de nødt til at brede det ud. Både S og DF er blevet ganske hårdtslående på retspolitik, så de Konservative er nødt til også at vende tilbage til det, man har været gennem årene, lidt elitens parti,« siger Hans Engell, der også efterlyser nye, store profiler på kandidatlisten.

»Der må gerne være nogle, der kan skrive bøger. Nogle, der har centrale poster i erhvervslivet, i forsvaret og i retssystemet. Der har altid været nogle tunge juraprofessorer og dommere, som tegnede de Konservative, for en del af de Konservatives identitet er, at man både har været et folkeligt bredt parti, men også et parti med appel til den bedre uddannede og den lidt bedre tænkende og skrivende del af befolkningen. Der er jeg bange for, at det bliver lidt for populistisk. Pape skal passe på, der ikke går for meget sheriffen fra Viborg i det,« siger Engell.

Han fremhæver dog, ligesom Per Stig Møller og Henning Dyremose, at Søren Pape profilerer partiet godt som formand og justitsminister.

Fremgang er målet

Et elitens parti, ser Søren Pape Poulsen dog langt fra som vejen til større tilslutning.

»Jeg ser os ikke som et klasseparti, men som et folkeparti, der taler til nogle basale værdier i samfundet, som man kan støtte uanset indkomst, eller hvem man er. Og der har vi brug for færre punkter. Hvis folk skal identificere sig med de Konservative, så nytter det ikke noget, at vi render rundt fra Herodes til Pilatus.«

Er man et folkeligt parti, hvis man kun mener noget om få ting og ikke om de mange ting?

»Vi mener noget om alt. Spørgsmålet er bare, om man skal stå og fyre det af hver eneste morgen.«

Du taler meget om optimisme og fremgang. Men I ligger jo ikke ret højt i meningsmålingerne. Er der ikke fare for, at I overfortolker den fremgang?

»Jo, men Rom blev ikke bygget på en dag. Der er ikke nogen mirakelkur. Det handler om, at vi har valgt en vej, hvor vi har signaleret klar politiske linje, og tager et ansvar for det her samfund også i en regering. Og det skal vi stille og roligt bygge os om.«

Hvis du ser 2-3 år frem efter et folketingsvalg, hvordan ser det så ud for Det Konservative Folkeparti?

»Så har vi gjort så meget godt for Danmark, at vi er blevet styrket. Og mit succeskriterium er fremgang ved næste valg.«

Så f.eks. 0,2 procent er nok, så I stadig er under fire procent?

Søren Pape griner.

»Vi skal have mandatmæssig fremgang. Så enkelt er det.«