Fremover skal personer fra 12-års-alderen kunne få deres sag behandlet i et ungdomskriminalitetsnævn, hvis de mistænkes for grov kriminalitet.

Regeringen vil nemlig indføre en ungelavalder på 12 år.

»Der er stadig en hård kerne, som vi ikke når. En procent af en ungdomsårgang laver 44 procent af kriminaliteten,« siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ved præsentationen af udspillet.

»Det nuværende system mangler fælles retning og konsekvens.«

Det nye system skal ifølge regeringen sikre netop konsekvens. Og den skal kunne mærkes, første gang den unge træder ved siden af.

Men selv om der indføres en »ungelavalder«, så er der ikke tale om at sætte den kriminelle lavalder ned. Det har alle tre regeringspartier ellers tidligere talt for. Og det samme har Dansk Folkeparti.

De fire partiledere i blå blok talte før valget om at sætte den kriminelle lavalder ned og indføre en ungdomsdomstol. Men begge dele er nu droppet.

»Jeg vil forbeholde mig retten til som politikere at lytte til argumenter, og jeg vil forbeholde mig retten til at blive klogere,« siger Søren Pape Poulsen.

Han henviser til, at regeringens nye udspil er blevet til med bidrag fra blandt andet politi og socialrådgivere, fremhæver ministeren.

»Jeg har ladet mig overbevise om, at det her er det rigtige.«

I stedet for en tur bag tremmer vil personer fra 12 år kunne få et såkaldt ungepålæg. Det findes allerede i dag, men bruge af det skal udvides.

Det kan i den milde ende være et påbud om, at de skal passe deres skole. I den alvorlige ende kan påbuddet være, at man skal anbringes på en døgninstitution.

»Unge skal kunne pålægges at være hjemme på et bestemt tidspunkt, eller rydde op, hvis de laver hærværk,« siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

I alle tilfælde, hvor den unge får et pålæg af den art, skal kommunerne overveje, om forældrene også skal have et pålæg, foreslår regeringen.

»Det kan ikke være rigtig, at der er forældre, der lader stå til mens deres børn render rundt på gade om natten.«

»Vi vil ikke finde os i, at en lille hård kerne af unge gør, som det passer dem,« siger Mai Mercado.

Om nødvendigt skal påbuddet gennemføres med hjælp fra politiet.

Afgørelserne fra det nye nævn for ungdomskriminalitet være bindende. Og når man får et påbud, så følger der en ungetilsynsførende med, som skal følge sagen.

»Der må ikke være tvivl om, at myndighederne skal følge den enkelte sag helt til dørs,« siger Søren Pape Poulsen.

Regeringens udspil mod ungdomskriminalitet vil koste 61,2 millioner kroner i 2018 stigende til 122,2 millioner kroner i 2021.

Regeringen lægger op til, at tage en del af pengene fra den allerede afsatte ramme til ungdomskriminalitet.

Resten skal finansieres af forhandlingsreserven i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2018, fremgår det af udspillet.

Aftalen om finansloven ventes at skulle indgås med Dansk Folkeparti, som har stillet sig kritisk over for, at de tre regeringspartier har opgivet den fælles blå ambition om sænke den kriminelle lavalder.

/ritzau/