Pape ser med stor alvor på spionagesag

Tre herboende personer er sigtet for spionage for Tyrkiet. Det har PET oplyst i et folketingssvar.

Justitsminister Søren Pape Poulsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

København. Det er ganske alvorligt, at tre personer med adresse i Danmark er sigtet for spionage.

Meldingen kommer fra justitsminister Søren Pape Poulsen (V) om sagen, hvor tre personer er sigtet for at have angivet danskbosatte politiske modstandere af styret i Tyrkiet til den tyrkiske regering.

- Som jeg har sagt flere gange, ser jeg med stor alvor på disse sager. Jeg har noteret mig, at PET nu har rejst sigtelse efter straffelovens spionagebestemmelse i tre af sagerne.

- PET efterforsker fortsat sagerne og vurderer på den baggrund, om der er grundlag for at gå videre med dem, siger Pape i en skriftelig kommentar med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste, som efterforsker sagerne.

De har været beskrevet af især Berlingske.

De seneste oplysninger er kommet frem via et folketingsvar fra Pape. Det er socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, som har stillet spørgsmål til Pape om sagen.

/ritzau/