Pape kom i tidnød i vred afslutningstale

De Konservatives formand leverede en mere vred end elegant tale ved den afsluttende partiledertale på Folkemødet. Læs Berlingskes anmeldelse af Søren Pape Poulsens præstation.

Foto: Asger Ladefoged. Konservatives formand Søren Pape Poulsen holder partiledertale på den store scene til Folkemødet.
Læs mere
Fold sammen

Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, havde flere problemer med tiden under sin folkemødetale søndag middag i Allinge.

Det ene problem var netop tidspunktet: Pape havde uden diskussion fået det mest utaknemmelige job af alle partiledere på dagen, hvor de fleste rejser hjem fra Folkemødet – eller plejer tømmermændene fra lørdagens mange nattefester.

Det andet problem med tiden syntes at opstå under talen. I hvert fald virkede det som om, Søren Pape Poulsen kom i regulær tidnød til sidst og måtte springe hastigt over det sidste af de tre punkter, han ellers ved talens begyndelse annoncerede, at han ville koncentrere sig om: Boligskatterne, forsvaret – og opgøret med skyggedanmark (K’s nye udtryk i retspolitikken).

Koncentrerer vi os om det, Pape dog nåede at tale om, så var budskaberne meget klare og meget klassisk konservative: Partiet vil have et opgør med boligskatterne, og det opgør skal for alvor indledes i forbindelse med efterårets skattereformforhandlinger.

»Skat skal ikke lege nak og æd med boligejerne,« lød det dramatisk fra Pape, som igen og igen brugte det næsten matadorsk konservative begreb »hjemmet«, hvor trygheden skulle tilbage. Ved hjælp af en afskaffelse af de utryghedsskabende ejendomsskatter og grundskylden, forstås.

Anden halvdel handlede om forsvaret, hvor Konservative jo valgte at stå uden for aftalen om kampflyindkøb. En beslutning, Søren Pape Poulsen forsvarede med ildhu.

»Vi er et forsvarsvenligt parti,« slog han fast et par gange og gjorde det klart, at finansieringen i kampflyaftalen var helt – uforsvarlig.

»Jeg vil gerne kunne se enhver dansk soldat i øjnene og sige: Jeg står bag dem 100 pct. Det ville jeg ikke kunne sige troværdigt, hvis jeg havde sagt ja til den aftale,« lød det fra Pape, som i flere passager næsten lød som om, han faktisk er i gang med at erstatte det gamle konservative partis helhedstænkning med noget, der minder om tilgangen hos et rigtigt protestparti:

»At vi er borgerlige stemmer der arbejder betyder ikke, at vi vil være med til hvad som helst. Går det i den forkerte retning, så skriver vi ikke under på de aftaler!«

--

NYHEDSVÆRDI: Søren Pape Poulsen leverede ingen væsentlige nyheder. Det kan siges ret klart.

RETORIK: Der var et par fine sproglige greb undervejs, men ellers var stilen mere vred end elegant. Det kan jo også være et godt retorisk virkemiddel, selv om protest og vrede ikke er en traditionel konservativ position.

GENNEMSLAGSKRAFT: Men indignationen i hele tonen skabte hul igennem til det ikke særligt talstærke publikum. Der var flere klapsalver undervejs efter Papes verbale geværsalver. Det er ikke alle partiledere, der har leveret det.

HUMOR: Nej, talen var ikke morsom. Det var ikke sigtet. Men »nak og æd«-citatet leverer de to stjerner.

SAMLET BEDØMMELSE: Det var ikke nogen dårlig tale. Faktisk meget energisk. Men jo virkelig også snæver med reelt to emner. Og fornemmelsen af, at tiden køb ud til sidst, trækker ned.