Pape dumper Løkkes plan: Boligbomben tikker stadig

Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, er utilfreds med regeringens plan for at skabe tryghed for boligejerne og kræver yderligere milliarder som betingelse for en 2025-aftale. Økonomer er enige i, at regeringens plan næppe er nok. Liberal Alliance bakker op om Papes krav.

Søren Pape Poulsen vil ikke umiddelbart lægge konservative stemmer til Venstres 2025-plan. Boligejerne skal først sikres bedre tryghed. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Hvis ikke den konservative formand, Søren Pape Poulsen, var jublende tirsdag, så var det tæt på.

Hvorfor?

Fordi regeringen med sin storstilede 2025-plan lagde op til at afsætte 24 mia. kr. i en tryghedspulje for landets boligejere, og netop det er en mærkesag for Pape.

Men nu – få dage senere – har piben fået en anden og mere kritisk lyd.

Set med hans øjne står det nemlig fuldstændig klart, at regeringen ikke får skabt tryghed om boligejernes økonomi. Tværtimod mener Pape, at regeringens plan gør det stik modsatte: At den gør det værre, dyrere og mere utrygt at være boligejer.

»Jeg var optimist på dag ét, fordi jeg så det som en erkendelse fra regeringen af, at boligskatterne er de mest utryghedsskabende overhovedet. Men nu kan vi se, at der er sat alt få penge af, at planen ser ud til at stille boligejerne dårligere, og at de derfor går en tid i møde, hvor der fortsat og i større grad ligger en bombe og tikker under dem,« siger han.

Papes konklusion baserer sig bl.a. på en tabel i 2025-planen. Tabellen viser både, hvordan regeringen vil fordele sin pulje til boligejerne, samt hvor meget boligejernes rentefradrag står til at blive beskåret.

I de første år er beløbene fra boligpuljen større end forringelsen fra det lavere rentefradrag, men år for år bevæger de to kurver sig tættere på hinanden, og i år 2024 krydser de. I det sidste år af planen – år 2025 – koster det lavere rentefradrag boligejerne fire mia. kr., mens puljen til tryghed for boligejerne udløser 2,4 mia. kr.

Oven i det, lyder det fra Pape, har regeringen ikke som lovet i valgkampen sat penge af til at forlænge skattestoppet på ejendomsværdiskatten. Grundskylden står også stadig til at kunne stige med op til syv pct. om året, og det nye system til vurdering af danskernes boliger ventes at føre til markant højere vurderinger for boligejere særligt i og omkring de større byer.

Pape stiller det som en betingelse, at der afsættes langt flere penge til boligejerne, hvis han skal lægge stemmer til en samlet 2025-aftale med regeringen:

»Det ligger fuldstændig fast, hvis man skal have vores mandater med bag en aftale. Vi kan ikke lave en samlet aftale, hvis ikke boligejerne stilles bedre, end der er udsigt til i dag.«

Hans melding kommer på dagen, hvor regeringen har indkaldt flere partier til de første såkaldte sættemøder om 2025-planen. Og det er ikke tilfældigt.

»Hvis ikke vi råber vagt i gevær nu, så kunne man bare tro, at det var noget, man kunne forhandle om hen ad vejen. Men vi siger allerede nu før første sættemøde, at det her bliver en stor udfordring, og det skal adresseres,« siger han.

Han ønsker ikke konkret at anvise, hvor meget ekstra han vil have, fordi det ifølge ham afhænger af en række ubekendte. Eksempelvis det nye ejendomsvurderingssystem, som ventes fremlagt inden længe.

»Men der er lang vej igen,« siger han.

Og der er tale om mange milliarder?

»Ja, det vil der jo være.«

Den konservative formand kritiserer samtidig, at regeringen fremlægger en stor, økonomisk plan uden konkret at redegøre for, hvad der skal ske med boligskatterne.

»Jeg fatter simpelthen ikke, at regeringen – med al den tid, den har brugt på at forberede 2025-planen – ikke kan komme med et bud på, hvordan boligskatten skal hænge sammen,« siger han.

Der er stadig mange ubekendte. Er det så ikke også alt for tidligt for dig at fælde dom?

»Næh – altså, jeg kan jo bare kigge i regeringens egne tabeller og lægge det til, de end ikke har regnet med.«

Du vil have flere penge til boligejerne. Hvor skal de penge komme fra?

»Jeg har noteret mig, at der i planen er en buffer på 13,5 milliarder,« siger Pape med henvisning til, at regeringen har afsat en reserve til at »håndtere en usikker fremtid«.

»Det er da alligevel noget på en efterårsdag. Og jeg kan meget nemt finde flere penge i den her plan. Det er for eksempel ikke os, der gerne vil have vækst i den offentlige sektor.«

Boligøkonomer er enige med Pape

Spørger man direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, har Pape Poulsen ret i, at regeringens 2025-plan ikke er nok til at holde boligejerne skadesløse.

»Det samlede regnestykke kommer efter min vurdering ikke til at gå op for alle. Der vil være en del familier i hovedstadsområdet, som bliver ramt af en stigning i boligskatten. Og de risikerer samtidig, at det vil sætte sig i priserne, så værdien af deres bolig enten stagnerer eller falder,« siger han.

Økonomiprofessor og ekspert i skatteteori Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er på samme linje.

»Der er stadig stor usikkerhed. Men det er klart, at det her ligner noget, der vil føre til en nettobelastning af boligejerne,« siger han.

Liberal Alliance støtter Papes krav om flere penge til boligejerne.

»Det er meget vigtigt for os, at boligejerne ikke kommer til at betale mere – de betaler allerede rigeligt. Og vi kan heller ikke få regeringens regnestykke til at gå op,« siger skatteordfører Joachim B. Olsen.

Det har ikke været muligt at få et interview med skatteminister Karsten Lauritzen (V). I en skriftlig kommentar undlader han at forholde sig direkte til Søren Pape Poulsens kritik af, at regeringens boligplan er utilstrækkelig.

»Regeringen præsenterer inden længe et udspil til et nyt ejendomsvurderingssystem, som skal give danskerne mere retvisende vurderinger. Og her skal vi selvfølgelig også sikre tryghed om boligejernes økonomi. Til det formål er der afsat 24 mia. kr., skriver han.