Pædagoger risikerer massefyringer efter skolereform

2.000-3.000 pædagoger kan miste deres arbejde som følge af regeringens folkeskolereform, vurderer tænketanken Kraka.

Flere tusind pædagoger i skolefritidsordningerne risikerer at miste deres job, når den store folkeskolereform bliver gennemført, fordi eleverne skal tilbringe flere timer i skolerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tusindvis af pædagoger kan meget vel risikere at miste deres arbejde som følge af regeringens stort anlagte folkeskolereform.

Den erklærede uafhængige tænketank Kraka har gennemgået aftalen og vurderer, at landets skolefritidsordninger (SFO) vil kunne undvære omkring 40 procent af pædagogerne, fordi behovet for børnepasning bliver markant mindre, når skoledagen bliver længere. Halvdelen af de afskedigede pædagoger vil formentlig kunne få arbejde i folkeskolen, hvor regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti lægger op til, at pædagogerne fremover skal spille en mere central rolle i undervisningen. 

»Det er ren logik, at hvis lærerne skal stå for en større del af voksenkontakten, så vil der være et behov for færre pædagoger, og der vurderer vi, at man samlet set kan undvære omkring 2.000-3.000 pædagoger i kommunerne,« siger Jens Hauch, der er cheføkonom i Kraka.

Vil have en jobgaranti

BUPL-formand Henning Pedersen er stærkt bekymret for sine medlemmer blandt SFO-pædagogerne, men han mener, at det er for tidligt at give en præcis vurdering af, om tusindvis af pædagoger bliver til overs, når reformen er blevet gennemført.

»Det har været åbenlyst, at en del af reformen skal finansieres ved, at man sparer penge på SFOer og klubber, fordi der bliver kortere åbningstider. Det er klart, at det skaber en kæmpestor usikkerhed. Vi har længe kunnet høre fra vores medlemmer, at der er stor bekymring for, om de kan bevare deres stillinger, og derfor har vi brug for en garanti for, at der ikke skal ske afskedigelser af pædagoger på grund af folkeskolereformen,« siger Henning Pedersen.

Formanden er mest bekymret over, at aftalen er ukonkret, når det kommer til spørgsmålet om brug af pædagoger i undervisningen. 

»Jeg havde håbet på, at de var kommet med bud på i hvilket omfang, at pædagogerne skal medvirke i undervisningen. Nu står der ingen ting, og man har overladt det fuldstændigt til kommunerne. Jeg synes, det er ærgerligt, at man baserer en reform på så usikkert et grundlag,« siger han.

Stadig behov for pædagoger

Hverken SFs folkeskoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, eller Socialdemokraternes Troels Ravn mener, at det er muligt at sige noget om, hvor mange pædagoger skolerne vil ansætte, fordi det er helt op til de enkelte kommuner.

»Jeg vurderer ikke, at der bliver behov for færre pædagoger sammenlagt. Der vil stadig være et behov for SFO og pasning, og så er der skabt bedre muligheder for at inddrage pædagogerne i skoledagen for at støtte lærerne i undervisningen. Jeg ser bestemt ikke, at der bliver behov for færre pædagoger,« siger Troels Ravn.