På Fox News pakkede han den pæne mand væk og tog tyren ved hornene. Her er manden, der har Grønlands skæbne i hænderne

Portræt: På ingen tid er landsstyreformand Múte Bourup Egede blevet ansigtet på den højspændte konflikt om Grønland. Bag facaden gemmer sig en fattet mand, der siger, hvad han mener, men sjældent noget, han fortryder.

Múte Bourup Egede er på ingen tid blevet et kendt ansigt. Men hvem er manden bag?
Múte Bourup Egede er på ingen tid blevet et kendt ansigt. Men hvem er manden bag? Emil Helms/Ritzau Scanpix

Múte Bourup Egede træder normalt varsomt og sjældent nogen over tæerne.

Men da han forleden gav et interview til Fox News, sendte han så klar en besked til Donald Trump, at det for en stund var svært at få øje på det ellers tilbageholdende gemyt, som også kendetegner Grønlands leder.