På et samråd i Folketinget spillede Inger Støjberg »højt spil« – og gjorde en embedsmand rasende
Vicedirektøren i Udlændingestyrelsen blev »paf«, da hun blev overdraget daværende udlændinge- og integrationsministers Inger Støjbergs (V) instruks om adskillelse af asylpar. Det forklarede kontorchef i styrelsen Ditte Dankert, da hun fredag vidnede i Instrukskommissionen. Kontorchefen selv røg til gengæld op i »det røde felt«, da Støjberg et år efter instruksen redegjorde for sagen over for Folketinget.




