På ekstraordinært møde løfter lækket lydfil sløret for Ellemanns kovending

Politiske indrømmelser har tilsyneladende været årsagen til, at Jakob Ellemann-Jensen og Venstre har skiftet holdning til et af partiets centrale valgløfter.

Efter at have forsvaret sit løftebrud overfor en lang række centrale partimedlemmer kørte Jakob Ellemann-Jensen tilbage på Marienborg for at fortsætte regeringsforhandlingerne.  Liselotte Sabroe

Løftebruddet var et helt centralt emne på aftenens møder i Venstres magtfulde udvalg.

Flere af deltagerne ville gerne vide, hvorfor Venstre havde skiftet holdning og var løbet fra et helt centralt valgløfte; At få en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen.